Hvis vi antager, at sociologen Anthony Giddens postulat om, at det globaliserede samfund er en realitet, må vi nødvendigvis acceptere, at folkeskolens sprog og kulturfag skal være bannerførere for at indføre eleverne i den nye verdensorden, siger Allan Nymark i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Esbjerg ved University College Syddanmark

Faget engelsk har i særdeleshed en opgave, fordi det engelske sprog har positioneret sig, så det i dag virker som lingua franca i stort set hele verden. Behersker man engelske, har man også sat sig i en position, hvor man relativt nemt kan navigere, kommunikere og agere på globalt plan. Men sproget er blot et kommunikationsmiddel. Der skal mere end sproglighed ind i undervisningen, siger han.

"Jeg vil i dette bachelorprojekt give et bud på, hvordan engelskfaget kan bidrage til det samfund, som er og som kommer. Jeg vil forsøge at trække et bredt dannelsessyn ind i det senmoderne samfund og skole og analysere både det engelskfaglige formål med skolen samt, hvordan skolen har udviklet sig".

En værdipolitisk kampplads

Den danske filosof og teolog K.E. Løgstrup siger i 1981: 'Så uoverkommeligt det er at holde skole, så spændende er det. Og det spændende er, at de største problemer, vi står i, socialt, politisk og kulturelt i skolen, melder sig på en af den pædagogiske opgave pointeret vis. Det skulle bestemmelsen af skolens formål gerne få frem'. Her tager Løgstrup fat i et af de mest grundlæggende udfordringer ved skolens opgave og formål. Nemlig det, at hvis man antager, at det er en let opgave at holde skole, har man fejlet på forhånd. Han fortsætter: 'Af en bestemmelse af skolens formål kræves det, at den præsenterer de afgørende vanskeligheder ved at holde skole. Dem må vi støde på, så snart vi gør rede for formålet. Går vi underhånden ud fra, at formålet må være overkommeligt, har vi forfejlet bestemmelsen, for det er uoverkommeligt at holde skole'. K.E. Løgstrup foregriber de udfordringer, vi står med i dag, hvor skolen er blevet en værdipolitisk kampplads. Folkeskolelovens formålsparagraf har opgaven om den interkulturelt kompetente elev ganske centralt formuleret i paragraf 1: '... giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer... '.

Men en analyse af paragraffen afslører, at kulturel dannelse ikke er dannelse i livsoplysningens tegn, men i det konkurrencestats-paradigme, som er opstået de senere år, siger Allan Nymark. "Det er i nationens interesse, at eleverne bliver dannet til medborgerskab, verdensborgerskab og interkulturalitet. Dette paradigmeskift, hvis der kan tales om et sådant, indeholder en række udfordringer, særligt for engelskundervisere".

Man kan også argumentere for, at indførelsen af forenklede Fælles Mål indeholder et mere eksplicit krav om interkulturelle kompetencer end Fælles Mål 2009 gjorde. Specielt inddelingen kompetenceområdet 'kultur og samfund' gør målet mere tydeligt, mener Allan Nymark.

"Hvordan kan engelskfaget fremme interkulturel dannelse hos elever i skolen", spøger han i sin problemformulering.

"Jeg vil i dette bachelorprojekt redegøre for de almene overvejelser i skolens og engelsk fagets formål i forhold til samfundet samt give et bud på, hvordan et sådan forløb kan tænkes ind i klasseværelset. Udfordringen, set fra mit synspunkt, bliver nu at overføre den erfaring, jeg har gjort mig, som er, at elever i folkeskolen har en relativ bred kulturel viden om kulturelle forhold i lande, som har engelsk som hovedsprog, men ved knap så meget om lande, som har engelsk som andet- eller fremmedsprog".

Mulighed for mange afstikkere

Allan Nymarks undervisning i projektfasen havde Irland som udgangspunkt. Det var begrundet i de gamle Fælles Mål, som siger at engelsk skal: 'anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige, hvor engelsk anvendes som andetsprog'. Forløbet var historisk lineært på den måde, at startstedet for den historiske gennemgang af Irlands historie var 1840'erne. Begrundelsen var, at vælge epoketypiske problemstillinger, hungersnød, borgerkrig, borgerrettigheder mv., som udgangspunkt for videre bearbejdelse i undervisningen - og udvidelse af elevernes historiske bevidsthed, fortæller Allan Nymark.

"Jeg har valgt at bruge epokale nøgleproblemer i Irlands historie som indgangsvinkel, da det giver en masse afstikkere, som man som lærer kan tage, hvis eleverne bider på et særligt emne". Her ligger så også kimen til den differentiering, som undervisningsforløbet også skulle indeholde, forklarer han.

"Hvis en elev ikke fandt kartoffelskimmel interessant, kunne eleven tage fat på Belfasts vægmalerier, hvilket nogle gjorde. Hvis borgerkrigen var uinteressant, kunne den musikalske dimension i de sange og digte, der er skrevet om Irlands historie, vække interesse hos andre".

Der var læsestof af varierende sværhedsgrad til de tre hovedemner. Ud over artikler og tekster var der knyttet et antal sange til hvert emne for at få en varieret undervisning og for at kunne tilgå elevernes følelsesmæssige dimension.

"Sidst men ikke mindst havde jeg udvalgt tre forskellige film, som eleverne skulle vælge sig ind på. Målet med at inddrage film var, at give eleverne en ekstensiv læring. At kunne uddrage tema-relevante tråde fra filmene og til de andre aktiviteter og dermed begynde at spinde et net af forbindelser i den irske selvforståelse og kultur".

What have I learned

Eleverne udfyldte deres logbøger og fik skriftlige kommentarer gennem hele forløbet. "Her fik jeg muligheden for at se, hvorvidt eleverne havde læst, forstået og opnået en erkendelse af de tekster, som de skulle resumere. De skulle også forholde sig til deres egen læring i forløbet ved at svare på tre faste spørgsmål: Hvad arbejder jeg med? Hvordan arbejder jeg med det? og "Hvad har jeg lært?"

De skulle fortælle, hvad de vidste i forvejen, hvad de nu vidste, og hvordan de havde bearbejdet det. Det var en udfordring for en del af dem, men der var også elever, som gik til den selvrefleksive del med en god indstilling og som forstod, hvad formålet med spørgsmålene var, fortæller Allan Nymark og giver et eksempel fra en fagligt stærk elev: 'What have I learned:  This week I learned a lot about the history of Ireland, which I found really interesting and captivating. I didn't know much about the famine in Ireland before this topic, so I really enjoyed it and I hope to learn more'.  

"Logbogsindlægge er fra første uge og viser en elev, som har arbejdet rigtig godt og koncentreret med stoffet. Der er blevet bragt viden ind, som eleven ikke havde i forvejen. Sammenkoblet med hendes eksisterende viden har hun formået at danne ny viden om emnet".

Samme elev skriver efter uge 2: 'What have I learned? This week I obviously learned a lot about the Irish Civil War and the Irish war of independence. I also learned a lot of new words, this I due to the fact that we had a "word bank" in class. Where we read a text about the Irish emigration to America. Afterwards we underlined the words we didn't know, so we could talk about the words meanings in the class'.

"Eleven understreger her, at læringen har haft stoffet i centrum, men hun reflekterer også over, at der er brugt ord, hun ikke kendte i forvejen.

Helt ærlig…

I en mundligt tilbagemelding fra en elev, som Allan Nymark kalder 'middelgod', "var der ingen heller tvivl om, at der havde fundet læring sted. Hun sagde dog selv, at hun godt kunne havde brugt en anden måde end bare at læse tekster og skrive resumeer. Hun synes, at sangene og aktiviteterne med vægmalerier i Belfast havde været rigtig gode og synes, at der skulle have være mere af det". Det blev bakket op af en anden elev, Anna, som blev interviewet:

"Interviewer: Hvad har været mest spændende?

Anna: Helt ærlig, så synes jeg ikke, det var skide spændende at læse om krigene, og jeg synes også, det var nogle svære tekster. Men de der billeder fra den der by (Belfast, red), hvor man kan se, hvor meget de hader hinanden stadigvæk, synes jeg var vildt spændende'."  

Efter forløbet havde Allan Nymark en god fornemmelse for, hvordan undervisningen var forløbet. "Men i de efterfølgende uger og måneder har jeg fået indsigt i, hvad egen position i kulturforståelsen og mit læringsteoretiske standpunkt kan få af indflydelse på den læring, som eleverne gerne skulle have ud af undervisningen", fortæller han.

Den interkulturelt kompetente verdensborger

I projektets indledning skrev Allan Nymark, at sproglærere har en særlig rolle i, at bringe kulturen ind i klasserummet.

"Dette har ikke ændret sig i takt med, at denne opgave er blevet til. Jeg er tværtimod kommet til den konklusion, at en af skolens fremmeste opgaver er, at bringe verdenen og den kulturelle mangfoldighed i spil og inddrage elevernes livsverden, for at danne dem til interkulturelt kompetente, kritisk stillingstagende og medlevende, refleksive borgere. Men vi skal også give dem redskaber til at kunne kommunikere (på engelsk) i denne globale virkelighed", siger han i projektets konklusion.

"Det brede perspektiv på dannelse har snævret sig ind i forbindelse med opgaven. Jeg ser nu, at for at kunne løfte undervisningen i engelsk, er det ikke længere nok at fokusere på USA, Storbritannien og de andre lande, som har engelsk som hovedsprog. Engelsk er gået fra at være målsproget, til at være midlet til målet. Dette mål har manifesteret sig for mig som den interkulturelt kompetente verdensborger. Måden, det bringes i spil på i undervisningen, har mange facetter, og en af de strenge, man kan slå an, er den historiefaglige vinkling, som jeg har antaget i det undervisningsforløb som denne opgave bygger på", siger Allan Nymark.

Kompetencer of færdigheder

Det er dog ikke den eneste vej, understreger han. "Selv om jeg er glad for min egen vinkling, må jeg tilstå, at ikke alle elever har følt sig draget af min metodik, og jeg kunne med fordel have inddraget den internationale dimension mere eksplicit i min praksis".

De nye forenklede Fælles Mål stiller meget mere eksplicit krav om kompetencer og færdigheder, end Fælles Mål 2009 gjorde.

"Jeg finder det begrundet i den brydningstid, vi befinder os i. Landegrænser brydes op, og der dannes nye globale netværk på tværs af statslige grænser. Vi sammenligner os selv med andre nationer som aldrig før, og forholdet mellem 'os og dem' er mere udviskede end nogensinde. Derfor er medborgerskab, verdensborgerskab og erkendelsen af et fællesskab større end os selv så meget mere vigtigt i dag, end det nogensinde har været".

Målet er elevernes kompetencer, men midlet er blevet lærerens interkulturelle kompetencer, siger Annan Nymark. "Den lærer, der med sin planlægning, sin lærerpersonlighed og sine pædagogiske virkemidler kan omfavne dette nye dannelsesideal, vil have større held med at kunne lykkedes med at facilitere læring og interkulturelle kompetencer hos sine elever. Lærerens faglighed består ikke blot af det engelske sprogs struktur, men også de bagvedliggende grunde til at planlægge, gennemføre og evaluere egen praksis".

Brobygning mellem modsatrettede relationer

Den didaktiske relationsmodel har først for alvor givet mening for Allan Nymark i forbindelse med bachelorprojektet, fortæller han. "Den tvinger læreren til at se splinten i sit eget øje. Jeg har udvalgt empiri til at kvalificere min egen undervisning. Samme empiri har jeg også brugt til at se, hvor jeg ikke har nået det, jeg gerne ville. I evalueringen af hele min uddannelse vil jeg derfor forsøge at komme med nogle konkrete handlingsanvisninger om, hvordan jeg kan forbedre min egen praksis:

- Autentisk kommunikation med andre kulturer. For eksempel gæstelærere, herboende engelsktalende som kan fortælle om dem selv og indgå i et ægte møde med eleverne.

- Studierejser som giver eleverne muligheder for erfaringsdannelse og indsigt i, at andre mennesker ser på os med forskellige øjne.

- Brug af internettet til at danne tværkulturelle bånd og internationale relationer.

- Brugen af didaktiske modeller såsom SMTTE-modellen og Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel.

Der er mange flere muligheder, men alene de oplistede vil kræve en øget arbejdsindsats fra læreren, mener Allan Nymark. "Men som jeg ser det, er vi moralsk og etisk forpligtede til at påtage os det for den kommende generations skyld. Jeg finder det bydende nødvendigt, at alle lærere har dette dannelsesbegreb i baghovedet i alt, hvad de foretager sig i skolen", siger han. "Hvis det lykkedes, har vi skabt elever som selvstændigt kan begynde at bygge broer mellem de forskellige modsatrettede og konfliktfyldte relationer, som præger den globaliserede verden".

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Interkulturalitet i engelskundervisning i grundskolen