"Vi har en forestilling om, at danskerne er gode til engelsk, men når det kommer til ordforrådet, er det for mange ikke stort nok til at klare sig professionelt eller til at læse faglige tekster på en videregående uddannelse", siger professor Birgit Hendriksen.

I 2014 var Danmark verdens bedste engelsktalende land, ud af lande hvor engelsk ikke er modersmål, ifølge English Proficiencys årlige rapport. "Siden 2014 er vi røget adskillige pladser ned, og vi er overhalet af vores naboer Sverige og Norge", skriver Sidsel Beier-Nielsen og Charlotte Konradsen Ayed i deres bachelorprojekt, hvor de refererer til et forskningsprojekt, der blev udført af Birgit Henriksen i 2017 om elevers ordforråd i faget engelsk. Hun konkluderede dengang, at elevernes ordforråd og ordkendskab er utilstrækkeligt til at kunne klare sig på det niveau, der forventes af eleverne, når de kommer i gymnasiet.

"Spørgsmålet er, hvordan det gab, Henriksen peger på hos folkeskoleelever, kan mindskes. Og kan vi som engelsklærere være med til at bygge den bro der mangler i ordforrådet, og som vi antager der skal være mellem folkeskolen og gymnasiets engelskundervisning?", spørger de.

I projektet fra læreruddannelsen i Roskilde ved Professionshøjskolen Absalon, sætter de sig for at undersøge, hvordan der arbejdes med ordforrådet i faget engelsk i skolen.

"Hvilken tilgang til ordforrådet styrker og understøtter elevernes receptive og produktive færdigheder? Hvorfor er det i stigende grad væsentligt at fokusere på ordforrådet i skolens engelskundervisning?"

3000 ord

Vejledningen foreskriver, at elever ved udgangen af 4. klasse skal kunne 1000 af de hyppigste engelske ord, efter 7. klasse skal eleverne kunne 2000 af de hyppigste ord, og efter 9. klasse skal de have tilegnet sig et ordforråd med de 3000 mest højfrekvente ord, som også skal dække emnerelaterede fagord.

"Der foreligger ikke præcise tal for, hvor mange ord man skal kunne for at klare sig uden hjælpemidler, men flere forskere har forsøgt at udregne et tal og retningslinjer. Professor Paul Nation har forsøgt at komme med udregninger der giver et bud på, hvor mange ord man skal have kendskab til for at nå en rimelig forståelse af en autentiske tekst for eksempel en avisartikel, og undersøgelser peger på, at man skal have helt op imod 98 procents kendskab til de ord, man bliver præsenteret for i en tekst for at forstå den. Så afhængig af sværhedsgraden kan man ud fra denne betragtning ikke konkludere, at 3000 ord er nok til at læse autentiske tekster. Der er foretaget lignende undersøgelser i forhold til det talte sprog, hvor der argumenteres for, at der skal mindst omkring 5000-7000 ord i sprogrygsækken for at kunne klare en samtale på engelsk uden hjælpemidler", skriver de.

Ifølge Birgit Henriksen bør man, for at kunne forstå omkring 90 procent af ordene i en tekst, eksempelvis en avisartikel, fagtekst eller en bog, have kendskab til de 5000 mest almindelige og anvendte ord. Med kendskab til dem kan man ifølge Henriksen få tilstrækkelig forståelse til at udlede betydningen af de fleste sætninger ved at gætte sig til sammenhængen. Skal man derimod kunne læse tekster mere ubesværet, skal man have et ordforråd, så man forstår op til 98 procent af ordene i teksten. Det svarer til 6000 - 9000 ord.

Sur fløde

Birgit Henriksen understreger i sin forskning, at der ofte er dele af ordforrådet, der ikke får den fornødne opmærksomhed af hverken elever eller lærere, da der primært er fokus på betydningsudveksling og opgaveløsning i undervisningen. Hun argumenterer for, at en del af ordforrådet, kan være egnet til at blive bearbejdet gennem en mere målrettet og systematisk tilgang. Det kan gøres ved task-baseret undervisning, som for eksempel gambitter, som er samtaleregulerende småord og fraser.

Hun nævner også kollokationer som en del af det oversete ordforråd. Et eksempel er "sur fløde". I Danmark dækker betydningen over fløde, der er blevet dårlig. Hvis vi foretager en direkte oversættelse til engelsk får vi "sour cream", men nu betyder det ikke sur fløde længere, til trods for en direkte oversættelse, men derimod "creme fraiche". Et andet eksempel er "at holde en tale", som direkte oversat til engelsk, betyder, at man "holder en tale mellem hænderne".

Eleverne synes det er svært

Sidsel Beier-Nielsen og Charlotte Ayed bygger deres undersøgelse på observationer i en 8.klasse med 25 elever. For at skabe motivation hos eleverne, har der været arbejdet med materiale som rapmusik, nyheder og andet som, lærerens vurderede, at eleverne kunne relatere sig til i denne aldersgruppe.

Klassen er relativ harmonisk med enkelte sociale udfordringer i både pige- og drengegruppen. Lærerne omtaler klassen som velfungerende og med en relativ høj arbejdsmoral. Elevernes går meget op i karakterer, men i takt med at kravene i faget stiger, og der kommer flere lektier, bliver de pressede. Vi taler med eleverne om, at når de går ud af 9. klasse, skal de til en mundtlig eksamen, som består af en præsentation af et selvvalgt emne samt en fri samtale, hvor de skal kunne samtale i omkring otte minutter. Der er omkring otte elever, der ikke føler sig trygge ved at sige noget højt i timerne. To elever har dyslektiske vanskeligheder. Der er derfor fokus på gruppearbejde og fremlæggelser i mindre hold. Læreren forsøger at tale engelsk gennem hele undervisningen. Når der stilles spørgsmål til eleverne, forventer læreren at de forsøger sig på engelsk. Visse elever klarer det, men der hopper af, fordi de skal svare på engelsk. Eleverne bliver opfordret til at forsøge, men de synes, det er svært. Læreren giver eleverne lektier for, hver gang de har engelsk, men kun cirka 40 procent af eleverne forbereder sig til timerne.

Urealistiske mål

"Jeg tror, at det er realistisk for nogle elevers vedkommende, og for en stor del af dem er det ikke realistisk. Og med det der mener jeg, at vi har elever, der af forskellige årsager fanger eller har en særlig interesse for faget. Det kan for eksempel være nogle af vores gamer-drenge, som bliver meget fanget af det og egentlig er meget interesserede. De kan have et fint ordforråd, men det vil ikke nødvendigvis være et ordforråd, de kan bruge. Altså som er anvendeligt i forhold til at kommunikere med folk fra engelsktalende lande for eksempel, fordi det er sådan et meget snævert udstyret ordforråd. Og så vil der være en gruppe elever, og det er måske sådan karikeret, men oftest piger, oplever jeg, som ser en interesse i, at blive rigtigt dygtige, og som kan brillere med det, og nogle af dem begynder faktisk at læse noget skønlitteratur i fritiden. Det oplever jeg nogle enkelte af, ikke mange men nogle stykker, men nogle af de elever der oplever jeg, at det kan godt lade sig gøre med 3000 ord, når de går ud. Men det er altså ikke tilfældet for størstedelen af eleverne - det, synes jeg, er urealistisk", siger en interviewet lærer, om det at et mål mellem 2000 og 3000 ord af de mest frekvente ord.

Målrettet undervisning

Sidsel Beier-Nielsen og Charlotte Ayed konkluderer, at task-baseret undervisning med forhandling om mening, skal danne rammerne for tilegnelse af ordforråd i engelsk i folkeskolen. Det skal så suppleres med daglig læsning, der i stigende grad intensiveres, efterhånden som eleverne får udbygget deres ordforråd til et højere taksonomisk niveau.

Eleverne er ganske enkelt ikke er gode nok til engelsk, understreger de. Der skal arbejdes målrettet med ordforråd, da der ellers er risiko for, at eleverne kun udvikler ordforråd igennem deres interesser som for eksempel computerspil. Dette ordforråd relaterer sig ikke altid til dagligdagsbrug, eller til brug på ungdomsuddannelserne.

"Slutteligt kan vi konkludere, at det er meget nødvendigt at eleverne lærer engelsk for at klare sig i den globale verden, der venter på dem. Gode engelskkundskaber er derfor vigtige at have med sig i voksenlivet for at blive en attraktiv kandidat til et job i den globale verden, som Danmark og dens virksomheder efterspørger", skriver de i deres bachelorprojekt. Læse hele projektet her: