Dansk kultur er ikke, som den var for 20 år siden, fordi indvandring, arbejde, film og rejser på kryds og tværs af kontinenter er blevet en naturlig del af hverdagen. Lande bliver præget af hinanden, og globaliseringen betyder, at kulturer blandes og ikke længere kan ses som særskilte, skriver Emma Holm og Mette V. Haahr i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Esbjerg ved Professionshøjskolen UC Syd.

Det er blevet nemt for børn at skabe kontakter i hele verden, fordi de vokser op i en tid, hvor Facebook, Instagram og andre sociale medier giver mulighed for at kommunikere på tværs af landegrænser og kulturer. Globaliseringen medfører, at eleverne skal udvikle interkulturelle kompetencer, og i folkeskolelovens formålsparagraf står der, at skolen skal "gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie og give dem forståelse for andre lande og kulturer".

Emma Holm og Mette Haahr oplever dog, at lærebøger i sprogfagene har et meget ensidigt fokus på det nationale, hvor der ikke lægges op til, at man beskæftiger sig med landene på tværs. Desuden har de indtryk af, at lærerne glemmer eller ikke har nok viden om, hvordan man udvikler interkulturel kompetence.

De har derfor undersøgt, hvilke udfordringer der er forbundet med udviklingen af interkulturel kompetence i engelskundervisningen.

"Hvilke udfordringer er der forbundet med at udvikle elevernes interkulturelle kompetencer i engelskundervisningen, således at eleverne dannes til gode verdensborgere", spørger de problemformuleringen.

Interkulturel kompetence

Emma Holm og Mette Haahr tager udgangspunkt i professor Karen Risager og lektor Lone Svarstads definition af interkulturel kompetence. "Ordet inter kommer fra latin og betyder 'mellem', dermed henviser ordet interkulturel til en relation mellem mennesker, som er kulturelt forskellige, eller hvor i hvert fald den ene part opfatter dem som kulturelt forskellige. Interkulturel kompetence er at være bevidst omkring sin egen kultur, andres kulturer, samt hvordan andres opfattelse af kulturer er".

De refererer til den engelske sprogforsker Michael Byrams fem delkompetencer, der tilsammen udgør den interkulturelle kompetence.

• Viden: Viden om andre kulturer, men især om ens egen kultur
• Holdninger: Denne delkompetence fokuserer på ens personlige holdninger og nysgerrighed til andre og andres kulturer
• Færdigheder i at fortolke og relatere: Denne færdighed omhandler evnen til at kunne gennemskue og fortolke forskellige dokumenter og begivenheder fra andre kulturer. Derudover skal man udvikle færdigheder til at kunne relatere disse til egen kultur
• Færdigheder i opdagelse/interaktion: Her skal man udvikle færdigheder i at modtage ny viden om en kultur, samt kunne navigere imellem de førnævnte færdigheder i samspil med andre kulturer. Man er nødt til at interagere med en person fra en anden kultur for at udvikle denne færdighed
• Kritisk kulturel bevidsthed: Her er det evnen til altid at være kritisk, som er vigtig. For at opnå interkulturel kompetence, fokuserer denne delkompetence på, at man skal være kritisk og rationel overfor sin egen og andres kulturer

Ingen anelse!

I deres undersøgelse har de præsenteret 42 engelsklærere for et spørgeskema og interviewet fire lærere. Med spørgeskemaet undersøgte de opfattelsen af interkulturel kompetence, og svarene viste, at der er stor spredning i lærernes forståelse. Nogle få lærere vidste ikke, hvad interkulturel kompetence var: "Ingen anelse! Det fandtes ikke, da jeg tog uddannelsen", svarer en lærer.

Størstedelen af lærerne har dog kendskab til kompetencen og svarer, at det handler om, at man skal kunne sætte sig ind i andre kulturer og have forståelse for dem. En lærer svarer, "at eleverne har viden om kultur og kulturelle forskelle", og en anden svarer "at have et kendskab til flere forskellige kulturer". Svarene viser, at deres opfattelse af interkulturel kompetence kun omhandler delkompetencen "viden", og dermed nedprioriteres de andre delkompetencer i engelskundervisningen, skriver Mette Haahr og Emma Holm.

Kontakt til personer fra andre lande

Lærerne blev også spurgt, om deres elever havde haft kontakt med personer fra andre lande. Til det svarede 57.1 procent nej, og 42.9 procent svarede ja. Et andet spørgsmål var, om kontakten til udlandet havde været en del af årsplanen, og her svarede 83,3 procent, at det ikke var tilfældet.

"Disse resultater er altså bekymrende, hvis vi ser på kompetencemålene for kultur og samfund i engelsk", skriver Emma Holm og Mette Haahr. Efter 7. klasse siger et kompetencemål, at "eleven kan indgå i enkle kulturmøder ved brug af forskellige medier", og efter 9.klasse, at "eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold".

Lærerne i undersøgelsen ser udfordringer i arbejdet med den interkulturelle kompetence, som handler om mangel på kontakter (internationalt), tid til planlægning og gennemførelse af aktiviteter, manglende viden omkring interkulturel kompetence, resurser, koordinering og teknik og tidszoner ved direkte kontakt. Det er særligt udfordringen med tid og mangel på kontakter, der går igen hos lærerne i spørgeskemaet og i de fire interviews.

Mette Haahr og Emma Holm konkluderer, at mange engelsklærere mangler viden om interkulturel kompetence, og hvordan man kan udvikle det i undervisningen. Herudover peger de på, at det er et problem, at for få elever har kontakt med personer fra andre lande i undervisningen, fordi lærerne har svært ved at finde tid og desuden ikke har overblik over, hvilke platforme og materialer, der findes i forhold at få kontakt til elever i andre dele af verden. Det betyder, at kompetencemålene for kultur og samfund ikke opfyldes.

Læs hele projektet her: