Internationale kontakter og kommunikation allerede i 2.klasse? Ja, selvfølgelig, siger Kathrine Bloch og Louise Wardinghus og citerer Patricia Driscoll og Helen Simpson fra bogen Teaching English to Young Learners: Critical Issues inLanguage Teaching with 3-12 Year Olds: "There is no quick fix to developing intercultural understanding at any age but it makes sense to start early as children begin to explore their own identity within the social context of schooling".

Ikke kun om, men også i kulturer

Børn møder forskellige kulturer over det hele i deres dagligdag, og undervisningen i kultur i indskolingen skal hjælpe vores elever med tidligt at indgå i flere forskellige kulturer og kulturmøder, både i deres dagligdag og i fagligt regi, refererer de den tyske sprogforsker Peter Boyé. "For Driscoll og Simpson er det ikke kun vigtigt, at elever lærer om kulturer, men at de også lærer i kulturer. På den måde vurderer de, at elever i kulturmøder kan udvikle påskønnelse af forskellighed: "They absorb culture as they go about their daily lives and learn how to modify and adapt their behavior as they interact with the range of people they encounter. By learning to look critically at the dominant discourses that surround them and by beginning to analyse the dynamics of culture from an early age, children can develop an appreciation and respect for the diversity within their own culture", citerer Louise Wardinghus Nielsen og Kathrine Bloch Albertsen. I problemformuleringen til deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aalborg ved University College Nordjylland - spørger i derfor: "Hvordan kan vi som lærere understøtte, at der bliver skabt meningsfuldt internationalt samarbejde i indskolingen i engelskundervisningen gennem eTwinning, så det udvikler elevernes interkulturelle kommunikative kompetencer, og hvorfor skal vi inddrage internationalt samarbejde i undervisningen?"

eTwinning en platform, hvor lærere i Europa kan få kontakt og udveksle ideer eller lave internationalt samarbejde. En funktion på eTwinning er Twinspace, som gør det muligt for lærere at oprette en fælles side i forbindelse med projekter, hvor både lærere og elever kan lægge billeder og videoer op. Derudover er der flere muligheder for at kommunikere skriftligt med hinanden fra både lærernes og elevernes side. Der er også mulighed for live chat både skriftlig og som videoopkald, fortæller Kathrine Bloch og Louise Wardinghus. "eTwinning - The community for schools in Europe - is a safe internet platform providing a range of activities from joint projects for schools at national and international level, collaborative spaces and professional development opportunities", citerer de.

At forstå andres baggrund og kultur

Som noget af det allerførste i folkeskolelovens formålsparagraf bliver vigtigheden af forståelsen for andre lande og kulturer nævnt. Det bliver altså pointeret, at vi, som kommende lærere, skal give eleverne lyst til at lære om og forstå andre mennesker og deres baggrund og dermed deres kultur: "… gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling".

"Men hvordan opfylder vi det formål", spørger Kathrine Bloch og Louise Wardinghus. "Det er et spørgsmål, vi finder interessant, og det er spændende at undersøge, hvordan formålet kan opnås i engelskundervisningen", siger de og citerer fra fagets formål, hvor vigtigheden af kulturforståelse bliver understreget: "Eleverne skal ved at anvende varierede arbejdsmetoder, it og medier, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter opnå oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal eleverne bevare lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling".

Og det er et krav, at de skal indgå it i undervisningen, refererer de. "Et værktøj, vi finder interessant til dette, er platformen eTwinning, hvor lærere i Europa kan indgå i et samarbejde med hinanden med deres elever i alle skolens fag. Gennem tidligere erfaringer vurderer vi, at eTwinning er med til at motivere eleverne til at deltage i det autentiske kulturmøde. Derfor ønsker vi at undersøge, om eTwinning kan understøtte elevernes udvikling af interkulturelle kommunikative kompetencer", siger Kathrine Bloch og Louise Wardinghus.

My Family på Skype

"Som forberedelse til undervisningsforløbet skypede vi med læreren i England. Vi foreslog emnet My Family, og den engelske klasselærer foreslog at lave 'familiehænder'. Vi vurderede, at aktiviteten var meningsfuld for eleverne, da den var tilpasset både elevernes faglige udvikling. Eleverne i 2. klasse, har vi vurderet til at befinde sig overordnet i Lunds fase 1, ordindsamlingsfasen, og vi arbejdede derfor primært med den lingvistiske kompetence med eleverne. Vi havde fokus på at udvide deres ordforråd om familiemedlemmer. I præsentationen af gloserne, lagde vi vægt på at sammenligne dem med de danske ord, for at illustrere kulturforskellen og skabe den symbiose Kramsch argumenterer for, at der er mellem kommunikativ kompetence og interkulturel kompetence. Aktiviteterne vedrørende familiehænderne planlagde vi, så de kunne tilpasses elevernes intersprog + 1. Vi vidste, at eleverne havde arbejde med emnet om familier før. Derfor inddrog vi andre gloser end de mest gængse betegnelser, og vi lod det være op til eleverne selv, om de ville inddrage venner, husdyr eller andre. Hvilke familiemedlemmer, venner eller andre nære personer, der skulle tegnes på hånden, var op til den enkelte elev. Dette valgte vi, så alle elever havde mulighed for at vælge netop de personer, der betød meget for dem, og ikke nødvendigvis skulle præsentere den stereotypiske familie. Dette var for at gøre aktiviteten mere virkelighedsnær for eleverne og for at tilpasse den til deres faglige udvikling. Byram og Doyé argumenterer for, at man ved at arbejde med forskelle og ligheder kan udvikle elevernes savoir être (holdning), og få dem til at reflektere over egen kultur og andres, hvilket kan give eleverne ny viden, savoirs. Ud fra dette valgte vi, at eleverne skulle sammenligne deres egne hænder med englændernes. Dette var også for at bryde med eventuelle forestillinger om stereotyper samt at forebygge disse. Hvis vi viser, at selv om vi er fra samme land, kan vi godt være forskellige, og selv om vi er fra to forskellige lande, kan vi godt have noget til fælles, kan vi komme dannelsen af forestillingen om stereotyper i forkøbet, hvilket Doyé understreger er vigtigt at arbejde med i indskolingen", skriver Kathrine Bloch og Louise Wardinghus.

Ikke kun lære om, men bruge

Byram og Doyé argumenterer for, at elever har brug for autentisk sprogbrug, derfor valgte Kathrine Bloch og Louise Wardinghus at holde et skypemøde, hvor deres klasse kommunikerede med den engelske klasse. Også i Elliestudiet har man fundet, at kommunikation med personer fra andre lande skaber succesfuld fremmedsprogsundervisning, det var endnu en grund til dette valg, fortæller de. "Skypemødet blev derfor et middel til at opnå autentisk sprogbrug, hvor de danske elever fik mulighed for at tale med andre elever, der taler målsproget som modersmål, som er med til at skabe både input, output og interaktion, som er en vigtig del i sprogtilegnelsen".

De vurderede at skypemødet kunne være en måde at skabe et behov hos eleverne for at benytte engelsk, og de tillagde skypemødet stor betydning i forløbet, da de vidste, at eleverne i 2. klasse endnu havde ringe kompetencer i at kunne læse og skrive engelsk.

"Eleverne skulle selv sige noget på skypemødet, da vi gerne ville udnytte, at de som udgangspunkt ikke er nervøse for at lave fejl på målsproget, som Enever fremhæver. Som Halliwell skriver, gik vi ud fra, at eleverne skulle bruge sproget og ikke bare lære om det", skriver Kathrine Bloch og Louise Wardinghus.

Meningsfuldt og motiverende

"At skabe internationalt samarbejde, som gør sprogundervisningen meningsfuld for indskolingselever, er ikke uden udfordringer, men det har samtidig mange potentialer", siger de i deres projektkonklusion. "Ud fra vores analyse af det empiriske materiale kan vi argumentere for, at det er muligt at skabe meningsfulde internationale samarbejder i indskolingen. Vi kan desuden konkludere, at man skal arbejde med interkulturelle kommunikative kompetencer allerede fra indskolingen, fordi eleverne viser potentiale for at kunne udvikle disse kompetencer. Desuden vil vi konkludere, at eleverne er motiverede for det internationale samarbejde, og det var med til at gøre engelskfaget meningsfuldt og lærerigt. Hvilket vi vurderer er en vigtig grund til at bruge internationalt samarbejde i undervisningen", skriver de og understreger, at internationalt samarbejde kan være med til at forebygge, at eleverne skaber stereotyper allerede fra indskolingen.

Alt gik selvfølgelig ikke kun godt. Det er vigtigt, at undervisningen tager højde for elevernes faglige niveau, og arbejdsmetoderne skal selvfølgelig være tilpasset eleverne, siger de: "Vi havde i vores undervisning meget fokus på de aktiviteter, der kunne skabe direkte forbindelse til englænderne. Vi havde overset vigtigheden i, at stilladseringen var tilpasset elevernes faglige niveau".

Det reelle kulturmøde

"Interkulturelle kommunikative kompetencer består af mange delkompetencer. Det er vigtigt, at man som lærer kigger på sine elever og vurderer, hvilke kompetencer det vil være passende at udvikle hos dem. Som Byram også vurderer, er det ikke alle kompetencer, det er oplagt at arbejde med i indskolingen. Vi kan ud fra vores analyse konkludere at savoir être og savoirs er to delkompetencer (se side 16), som indskolingselever har stort potentiale for at udvikle, da de har en naturlig nysgerrighed, og de fleste tør bruge sproget".

Kathrine Bloch og Louise Wardinghus' analyse viser, at skypemødet, det reelle kulturmøde, var det, eleverne var mest motiveret for, så det var forløbets vigtigste komponent til at skabe meningsfuldt internationalt samarbejde, siger de.

"At sammenligne kulturer vurderer vi også som en værdifuld komponent, idet det har fået eleverne til at reflektere over egne og andres kulturer og dermed udviklet deres interkulturelle kommunikative kompetencer", skriver de og tilføjer, at internationalt samarbejde kræver meget af læreren. Blandt andet tid til at planlægge og udføre samarbejdet, og det kræver gode interkulturelle kommunikative kompetencer for at skabe et godt samarbejde mellem lærerne.

"Ud fra vores analyse konkluderer vi, at eTwinning er et brugbart redskab til indskolingselever, da det er med til at skabe fællesskabsfølelse, er nem at navigere rundt på og skaber et autentisk sprog. Vi må dog også konkludere, at eTwinning er en platform, der kræver tid fra lærerens side og gode kompetencer inden for it", skriver Louise Wardinghus Nielsen og Kathrine Bloch Albertsen.

Se hele professionsbachelorprojektet