For at klare sig i en global verden er det vigtigt, at eleverne lærer at begå sig respektfuldt blandt andre kulturer, siger Charlotte Søgaard Jensen og Emilie Bech Nylander i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Odense UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

”I engelskfagets formålsparagraf står der, at vi på lige fod med den skriftlige og mundtlige kompetence, skal danne eleverne til at møde andre kulturer”, siger de.

For at eleverne kan møde andre kulturer diplomatisk, må de tilegne sig interkulturel kompetence. Ifølge kultursociolog Iben Jensen er det nødvendigt for, at kunne begå sig i flerkulturelle samfund. Det handler om at have respekt for andre menneskers syn på verden – også selvom dette syn muligvis kan være anderledes fra ens eget, siger Charlotte Søgaard og Emilie Bech.

”Det skal gøres klart, at interkulturel kompetence ikke handler om at overtage den andens syn og værdier, men at de kan understøtte ens refleksion over sine egne, så man kan indgå i en kvalificeret dialog. Det handler om at være åben og parat til at forkaste forkerte forestillinger om ’de andre’ ”, skriver de.

Derfor har de undersøgt, hvordan engelsklærere arbejder med kulturundervisning, og hvordan de prioriterer elevernes interkulturelle kompetencer. I deres problemformulering spurgte de:

”Hvordan kan elever udvikle interkulturel kompetence gennem engelskundervisningen, og hvilken betydning har lærerens opfattelse af interkulturel kompetence på elevernes tilegnelse af dette?”

Må man sige perker og neger?

I projektet gennemførte de en spørgeskemaundersøgelse med 54 engelsklærere og interviewede to engelsklærere. De har desuden udarbejdet et didaktisk design med fokus på interkulturel kompetence, som de afprøvede i en 8. klasse. Klassen bestod hovedsageligt af etnisk danske elever, mens cirka en tredjedel af klassen var af anden etnisk baggrund. Det didaktiske design var inspireret af Karen Risager og Lone Svarstads model “The cycle model of intercultural learning”. De tog udgangspunkt i punkterne bemærke, sammenligne og reflektere, og eleverne blev her præsenteret for udtalelser fra politikere, heriblandt videoer af Donald Trump og Pernille Vermund. Eleverne skulle herefter arbejde med spørgsmål, der forholdt sig kritisk til videoerne, og som kunne danne baggrund for en dialog i plenum.

”Må man gerne bruge ord som ’perker’ og ’neger’” spurgte de blandt andet klassen efter at have vist udtalelser fra en politiker, som forbeholdt sig retten til at bruge ordene.

“Kun når man har fået lov”, svarede en elev, og en anden supplerede: “Jeg har en ven, der har sagt, at jeg gerne må sige det til ham. Men det betyder ikke, at jeg bare kan sige det til fremmede på gaden.”.

Begge elever mente, at det er respektløst at bruge ordene, men forbeholdt sig retten til at bruge det i visse sammenhænge. De argumenterede for, at det er baseret på den sociale sammenhæng, om man har fået lov, og at den der har givet lov skal være til stede, skriver Charlotte Søgaard og Emilie Bech.

Sprogtilegnelsen er i fokus

I projektet konkluderer de, at de interviewede lærere og størstedelen af de lærere, der besvarede spørgeskemaet, havde en mangelfuld forståelse af begrebet interkulturel kompetence.

Lærerne havde mest fokus på kultur i engelsktalende lande, mens andre landes kultur ikke blev prioriteret. De fleste lærere lagde deres primære fokus på elevernes sprogtilegnelse, og det fremmer ikke nødvendigvis interkulturel kompetence, siger Charlotte Søgaard og Emilie Bech.

”Mens sprogtilegnelsen kan måles efter parametre, er det sværere at måle elevernes interkulturelle kompetence, da vi arbejder med elevernes egen tænkning og holdninger. Derfor kan det være nødvendigt for læreren at stræbe efter videreuddannelse, som er målrettet interkulturel kompetence”, skriver de.

Undersøgelsen viste dog også, at elevernes arbejde med og udvikling af interkulturel kompetence kom effektivt i spil gennem dialog, hvor de fik mulighed for at reflektere og forholde sig kritisk til håndgribelige emner og oplevelser fra deres egen hverdag.

I projektet har Charlotte Søgaard og Emilie Bech udformet modellen ”Lærernes interkulturelle refleksioner”, som kan guide lærerene i at tænke interkulturelt. Den tager blandt andet udgangspunkt i Karen Risagers og Lone Svarstads bog ”Verdensborgeren og den interkulturelle læring”.

”Når lærerne skal tænke transnationalt, er det vigtigt at de ikke taler om “dansk kultur” eller “tysk kultur”, som er afgrænset til nationen, men også fortæller, at danskerne har kulturelle ting til fælles med andre befolkningsgrupper. Kultur er ikke kun af national størrelse”, siger Charlotte Søgaard Jensen og Emilie Bech Nylander.