Som kommende folkeskolelærer er det vigtigt at kunne arbejde med elevplaner og at kunne bruge dem til videre planlægning af undervisningen. Samtidig er det vigtigt at være klar over, hvad loven kræver, så man kan inkludere dem bedst muligt efter deres formål, skriver Louise Thomsen.  Derfor har hun stillet sig selv spørgsmålet "Hvilken overensstemmelse er der mellem intentionerne i loven og praksis i folkeskolen i forhold til elevplaner og evaluering,"som hun søger at besvare i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Jelling ved professionshøjskolen Lillebælt.

Ikke helt overensstemmelse

Og hendes konklusion er, at "der ikke helt er overensstemmelse" mellem lovens krav og skolepraksis.

Elevplanerne blev indført for at sætte større fokus på hovedsageligt tre områder. De skal for det første hjælpe til at styrke evalueringen af elevens udbytte af undervisning og deres alsidige udvikling. Planerne skal for det andet hjælpe læreren i sin planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, så den inkluderer den enkelte elevs behov og sørger for, at eleven får fuldt udbytte af undervisningen. For det tredje skal elevplanerne styrke samarbejdet mellem forældre og lærere gennem skriftlig dokumentation om elevens udvikling og fokus på det fremadrettede arbejde, refererer Louise Thomsen.

"Må være for ledelsens skyld"

Men de undersøgelser, hun har lavet som en del af bachelorprojektet, viser, at "det tilsyneladende kun er to af formålene, der kommer i fokus i praksis," for lærere bruger ikke elevplaner i deres planlægning af undervisningen. Noget tyder på, at lærerne ikke er klar over, hvorfor og hvordan de skal bruge elevplanerne i forhold til undervisningen. Det tyder også på at nogle lærere slet ikke er klar over, at det også er et formål med elevplaner, skriver Louise Thomsen. "Det så vi tydeligt på B-skolen, hvor lærerne direkte sagde, at elevplaner må være for ledelsens skyld, for det er da ikke for deres."

Mangler tid

Et andet problem er, at lærere ikke føler, de har den tid, de mener, at arbejdet med elevplaner kræver, hvis de skal kunne bruges til at kvalificere undervisningen. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har vist, at 60 procent af kommunerne ikke tildeler ekstra tid til arbejdet med elevplaner, og at over 80 procent af lærerne selv skriver direkte i elevplanerne. Tidspresset fører til, at mange anvender elevplansskabeloner med et standardiseret indhold, og det resulterer i elevplaner, som man ikke kan bruge til noget.

Hvorfor og hvordan?

Der skal både være fokus på elevens udbytte af undervisning og på lærerens planlægning. Evaluering, der kan bruges til noget, skal ifølge Niels Egelund have fokus på, hvad der virker, hvad der ikke virker - og hvorfor det ikke virker.

I evalueringsdebatten har fokus ligget på elevens udbytte af undervisning. Pisa-undersøgelser, nationale test osv. fokuserer på elevens faglighed, skriver Louise Thomsen. Men i arbejdet med bachelorprojektet er det blevet tydeligt for hende, "at lærerne også kun fokuserer på at evaluere på elevens faglighed." Man bliver nødt til at få mere fokus på, hvorfor det ikke virker, og hvordan man får det til at virke, i stedet for kun at have fokus på spørgsmålet: hvad virker ikke?

Ændringer på tre niveauer

Der skal ske ændringer på tre niveauer for at få overensstemmelse mellem lovkrav og skolepraksis, mener Louise Thomsen.

Manglende tid og koordinering

Loven siger, at det er skoleledelsen, der beslutter, hvordan arbejdet med elevplaner skal foregå, men hvis der fra kommunalbestyrelsen bliver fastlagt nogle rammer, vil det kunne løse problematikken omkring den manglende tid til elevplaner, mener hun og foreslår, at elevplaner samles af klasselæreren, i stedet for at samtlige lærere skriver direkte i elevplanen.

Elevplaner skal være en del af planlægningen

Det andet problem er lærernes uvidenhed om elevplaners formål. Det kunne være en idé at give lærerne bredere viden om brugen gennem kurser eller efteruddannelse. På den måde kan evaluering og elevplaner blive et værktøj, som lærerne kan inkludere i deres andre arbejdsopgaver. "Som det er nu ser lærerne evaluering som en opgave i sig selv, en opgave de skal ordne ud over de andre opgaver. Men jeg mener at man på skoleplanet skal gøre lærerne bevidste om, at elevplaner og evaluering generelt skal flettes sammen med planlægningen."

Forældrestøtte til børnenes udvikling

Alt for mange forældre ved ikke, hvordan de skal hjælpe deres børn, derfor vil det "være en god ide at give forældrene indsigt i, hvordan de kan hjælpe og støtte deres børns udvikling."

Elevere skal kende målene

Det er vigtigt at de mål, der bliver sat, er nogle eleverne kan forstå og opfylde, derfor er det vigtigt, at eleven er med til at sætte målene og forstår, hvorfor de skal nås, og hvordan det kan ske, skriver Louise Hardy Thomsen i sin perspektivering.

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: Elevplaner i folkeskolen. Overensstemmelse mellem lov og praksis?