Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det var de mange kritiske mediehistorier og den voldsomme debat om folkeskolereforms tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp, der gjorde Emil Pehrsons interesseret i at undersøge, hvordan det står til med lektiehjælpen i folkeskolen, fortæller han i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen Zahle ved UCC
En Norsk undersøgelse fra 2013 viser, at frivillig lektiehjælp ikke støtter arbejdet med social udligning, snarere tværtimod. Undersøgelsen viser, at fagligt stærke elever får mest ud af lektiehjælpen, og at de svageste elever får mindst. Men en mindre dansk undersøgelse fra Katrinedals Skole i København fortæller noget andet. Skolen har selv undersøgt elevernes deltagelse i obligatoriske opgavevejledningstimer i 6.- 8. klasse i skoleårene 2012-2014, og den viser blandt andet, at "elever, der tidligere ikke har oplevet sig selv som dygtige, nu oplever, at de er blevet dygtigere".
"Derfor kunne det, som kommende lærer med hovedfaget matematik, være spændende at afdække lektiehjælpstilbuddets tilstand på Katrinedals Skole ved at undersøge om lektiehjælpen, (Obligatorisk Opgavevejledning, OPV), støtter elever i matematikvanskeligheder, løfter deres faglige niveau og støtter arbejdet med at mindske betydningen af social baggrund. Eller om den, ligesom tendensen fra den norske forskning, er med til at fastholde forskellene", siger Emil Pehrson.
Hans problemformuleringen for bachelorprojektet lyder: "Hvordan kan lektiehjælpen organisationsmæssigt forbedres med det sigte at løfte det faglige niveau hos elever i matematikvanskeligheder og dermed støtte arbejdet med at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater?
"Jeg har valgt at bruge betegnelsen 'i matematikvanskeligheder', da jeg ikke ser matematikvanskeligheden som noget, der udelukkende skyldes indre psykologiske faktorer, men ligeledes ydre, sociale og didaktiske faktorer. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i forældres resurser til at hjælpe og støtte deres børn i faglige sammenhænge og til at engagere sig i deres skolegang. For at afgrænse mit problemfelt, har jeg valgt ikke at se på forskellige typer lektier og diskutere, hvorvidt de gavner elevers faglige niveau, men blot valgt at se på lektier som de aktiviteter læreren rammesætter, at eleverne skal arbejde med uden for den faglige undervisning".
Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.
Lærerprofession.dk
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.
Konstatering, vurdering, forbedring
Lektiehjælpen (OPV-tiden) på Katrinedals Skole i Vanløse undersøges for at kunne komme med forslag til, hvordan den kan forbedres, og Emil Pehrson tager afsæt hos Cato Bjørndal, som ser vurdering af pædagogisk virksomhed som en kontinuerlig proces af konstatering, vurdering og forbedring:
Konstatering: "systematisk indsamling af informationer om forudsætninger, processer og resultater for/af den pædagogiske virksomhed med fokus på visse kriterier".
Vurdering: "beskrivelse og analyse af pædagogisk virksomhed i dens kontekst".
Forbedring: "en vurdering af, om den pædagogiske virksomhed bør opretholdes - eller om praksis på en eller anden måde kan forbedres".
Pehrsons kortlægning af skolens lektiehjælp består af en hovedundersøgelse og to supplerende undersøgelser. Hovedundersøgelsen indeholder to videoobservationer, og de supplerende undersøgelser er et interview og en spørgeskemaundersøgelse.
"Fordelene ved videooptagelse som observationsmetode er at "fastholde observationer fra et pædagogisk øjeblik, der ellers ville have været blevet glemt" og dermed opnå en stor detaljerigdom, i form af non-verbale og verbale signaler til forståelse af komplekse kommunikations- og sammenspilsprocesser. For at kunne lave en kvalificeret udvælgelse af hvilke elever, det var interessant at observere i OPV-tiden, talte jeg en del med de to klassers matematiklærer i den første uge. Han foreslog en elev fra hver klasse, som han vurderede som elever i matematikvanskeligheder", skriver Emil Pehrson.
Fire forbedringer
"Det er tydeligt, at Katrinedals Skoles OPV-tid ikke lykkes med deres opgave at '… give eleverne mulighed for at udføre hjemmearbejde på skolen med støtte fra en kvalificeret voksen' for på den måde at mindske betydningen af social baggrund og støtte arbejdet med Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltningens pejlemærke chancelighed", lyder en konklusion.
"OPV-læreren har helt tydeligt ikke de matematikfaglige og didaktiske kompetencer, der er nødvendige for at hjælpe eleverne og dermed understøtte deres tilegnelsesproces, så den tilsigtede læring tilegnes".
I forlængelse af projektet analyse stiller Emil Pehrson fire forslag til forbedringer af skolens lektiehjælp. Men han mener, at de også vil kunne gavne andre skolers organisering af lektiehjælpstilbuddet og herunder også være en støtte for elever, der er i vanskeligheder i andre fag end matematik.
Det første forbedringsforslag handler om lærerens faglige og didaktiske kompetencer. "Det er tydeligt, at der bliver nødt til at være en matematiklærer til stede, hvis elever i matematikvanskeligheder skal kunne støttes, deres faglige niveau skal højnes og OPV-tiden skal støtte arbejdet med at mindske betydningen af social baggrund", skriver Pehrson. "Mit forslag bliver, at alle fire klasser på 7. årgang skal have OPV-tid samtidig for på den måde at kunne have fire forskellige lærere, med hver deres faglige og didaktiske kompetencer, tilknyttet de i alt 106 elever.
De fire forskellige OPV-lærere er placeret i hver deres klasselokale, hvor der arbejdes med en afgrænset fagrække. Eleverne begynder i deres egen klasse med en OPV-lærer. Her startes med, at Loggen (online lektiekalender) bliver gennemgået, og elever fortæller på skift, hvad de skal lave. Derefter går de hen i det lokale, hvor der arbejdes med det fags lektier, de skal arbejde med, og hvor den kompetente faglærer er tilstede. Når lektierne er lavet, går eleverne videre til næste lokale, hvor der arbejdes med det fags lektier, de nu skal lave. "Der skal dog i forbindelse med denne organisation tages særligt hensyn til elever med opmærksomhedsforstyrrelser og autismediagnose, da der vil være ændringer i grupper, og eleverne vil gå fra en faglig aktivitet til andre", skriver Emil Pehrson.
Det andet forslag til forbedringer handler om organisering med fokus på at få eleverne til at hjælpe hinanden, så OPV-læreren får mere tid til faglig og didaktisk støtte.
Den følgende skal fremgangsmåde indarbejdes, når en elev eller et makkerpar har brug for hjælp:
1.Spørg din sidekammerat om han/hun kan hjælpe.
2.Spørg din bordgruppe om der er nogle, der kan hjælpe.
3.Ræk hånden i vejret og vent på, at OPV-læreren kommer hen for at hjælpe.
"På den måde vil der blive lagt op til, at eleverne i højere grad end før kan arbejde i par eller mindre grupper om lektierne, og med dette forslag vil eleverne øve sig i at hjælpe hinanden og herigennem kommunikere mundligt om matematik ved brug af fagord og begreber".
Det tredje forslag til forbedringer handler om, hvordan OPV-læreren kan rammesætte et læringsmiljø, der er præget af opgaveorienteret målorientering, hvor eleven motiveres for at styrke sine faglige - og samarbejdsmæssige kompetencer. OPV-læreren skal skabe et miljø, hvor der er fokus på proces frem for produkt.
"Med de tre forbedringsmuligheder vil jeg mene, at man i langt højere grad end i dag kan gøre Katrinedals Skole lektiefri", siger Emil Pehrson.
Hans fjerde og sidste forslag handler om at gøre forældrerollen tydelig. Skolens pjece, "Principper for Lektiehjælp og Faglig fordybelse", rummer flere gode aspekter, dog savner jeg uddybninger i forhold til forældrerolle og forældreengagement", siger Emil Pehrson.
Forældrene skal støtte deres barn ved:
• at være nysgerrige og opfordre deres barn til at fortælle om OPV-tiden, og herunder hvilke lektier de har fået lavet, hvem de arbejdede sammen med, hvordan samarbejdet var, og hvad de har lært.
• i samarbejde med deres barn gennemgå Loggen og hjælpe dem med at få et overblik over, hvilke lektier der skal laves i den kommende OPV-tid.
• at have forventninger til deres barns præstationer i form af arbejdsindsats.
• at gøre skolen opmærksom på, hvis OPV-tiden ikke fungerer i forhold deres barn.
Forældre, der har svært ved at forstå eller opfylde disse forventninger kan hente hjælp hos skolesocialrådgiveren.
Mine forslag til forbedringer er endnu uprøvede og helt sikkert ikke eksemplariske og perfekte i praksis. Derfor kræver det, at den kontinuerlige vurderingsproces fortsættes, siger Emil Pehrson. Om den generelle situation i folkeskolen siger han, at en del af den faglige fordybelse og lektiehjælp varetages i dag af pædagoger og pædagogmedhjælpere, altså personale uden de nødvendige fagfaglige og didaktiske kompetencer, og der vil det være umuligt at hans forslag til forbedringer, da de kræver lærere med de rette linjefagskompetencer. Her vil der være behov for nye forslag til forbedringer. Et eksempel kunne her være at tænke i forskellige typer af lektier, hvor lektierne afspejler den mulighed, eleverne har for at få faglig støtte.
Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Lektiehjælp og elever i matematikvanskeligheder
