"Hvilken samfundsmæssig rolle skal historiefaget spille, og hvordan kan styrkelsen af elevernes historiebevidsthed fungere som redskab til udviklingen af handlekompetencer, identitet og demokratisk dannelse i folkeskolen," spørger Christian Juhl Frost i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Aarhus under Professionshøjskolen Via.

Deltagelse og medansvar i et demokratisk samfund

Folkeskolens overordnede formål slår fast, at skolen skal forberede eleverne på deltagelse og medansvar i et demokratisk samfund. For at det skal kunne lykkes må skolens dannelsesmål bygge på en kritisk-konstruktiv pædagogik, som søger at udvikle kompetencer, der er vitale i et moderne demokratisk samfund, skriver Christian Frost. Det er afgørende, at elever udvikler deres evne til "reflekteret at kunne danne deres egne holdninger." Og til at "inkludere andre i konstruktive beslutningsprocesser - gennem kritisk analyse, velbegrundet argumentation og hensyntagen til andres synsvinkler."

Historie som fag og livsverden

Historiedidaktikeren Bernard Eric Jensen refereres for at skelne mellem historie somfagog historie somlivsverden.  "Begrebet fag henviser til noget specifikt, hvorimod begrebet livsverden drejer sig om noget alment." Et fag er "en konstruktion, der er opstået i bestemt sociokulturel sammenhæng. Til et fag hører kendetegn som eksempelvis et bestemt fagsprog, som man skal være trænet i for at kunne forstå. Det kræver derfor uddannelse at opnå indsigt i historiefaget," skriver Christian Frost.  Ifølge Jensen er det ikke tilfældet for historie som livsverden eller for historie forstået som menneskers brug af fortiden. Et menneskes livsverden er den virkelighed, man er fuldt fortrolig med og kan tage for givet. Men det kræver ikke nødvendigvis at man er bevidst om det.  "Det er et menneskeligt grundvilkår at gøre brug af historien, om end det ofte sker som ureflekterede handlinger. Hvis historielæreren skal undgå, at eleverne bliver indifferente over for faget, må han altså hente elevernes tavse viden ind i undervisningen, så der kan skabes en sammenhæng mellem den og resten af indholdet.

Nej, historie handler kun om fortiden

Denne forståelse er Anders Holm Thomsen ikke enig i, fremgår det af bogen,Hvem ejer skolefaget Historie? Alle henvisninger til historiebevidsthed bør ud af historiefagets læseplan, mener han. For begrebet historiebevidsthed sætter fokus på samtids- og fremtidsforståelse. Historie skal holde fokus på fortiden, som er fagets særkende. Kildekritik hører ikke hjemme i folkeskolen, som ikke skal uddanne historikere, men kun formidle historikernes viden. Der er heller ikke plads til historiefiktion i historietimerne, da skolefaget bør bygge på videnskabsfagets erkendelser. Dog kan fiktionen have en vis berettigelse på 3.-5. klassetrin for at motivere eleverne, mener Thomsen.

Både historieskabte og historieskabende

Men en national- og kundskabsorienteret didaktik, der ønsker at give eleverne en "ovenfra fastlagt viden om danmarkshistorien" er "ikke forligelig med en kritisk-konstruktiv pædagogik." Det kan en didaktik, som vægter historiebevidsthed derimod. Ved at lade undervisningen tage udgangspunkt i "elevernes sammenkobling af fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventninger kan eleverne få indsigt i deres og andre menneskers brug af historie." Herved udvikler eleverne nemlig "kompetencer til at reflektere over de historiske forhold, der har haft indflydelse på deres identitet og socio-kulturelle tilknytning."  Og det udvikler elevernes evne til at forstå og interagere med andre mennesker, og det fremmer erkendelsen af, at mennesker både er historieskabte og historieskabende. Det er med til at give eleverne tiltro til deres egne handlemuligheder i samfundet.

Skolen skal udfordre med den gode anderledeshed

Den frigørelse, som følger med de samfundsmæssige ændringer, er ikke uproblematisk. Når elever i dag er blevet frisat til selv at udvikle deres holdnings- og værdisæt, er der risiko for, at eleverne kun interesser sig for det, der har direkte har betydning for dem selv, refererer han Thomas Ziehe.   I skolesammenhæng kan det have negative konsekvenser for elevernes identitetsudvikling, hvis de kun er modtagelige over for undervisningsindhold, de umiddelbart kan se en nytteværdi i. Ziehe mener derfor, at skolens opgave "i høj grad må være at udfordre eleverne og gøre dem modtagelige for oplevelser, der kan udvide deres horisont,"  skriver Christian Frost. Skolen skal præsentere eleverne for det, Ziehe kalder "den gode anderledeshed."

Den dominerende historiebog

For at disse mål kan indfries må undervisningens indhold på en gang være funderet i elevernes livsverden og udfordre elevernes selvforståelse, understreger Christian Juhl Frost. Da historiebogen traditionelt fylder meget i undervisningen, har han derfor undersøgt tre lærebogssystemer og fundet store forskelle. Der er, skriver han, lærebogssystemer, som i værste fald kan være direkte hæmmende for at udvikle historiebevidsthed. Motivationen til at undersøge historiebøger i bachelorprojektet har været at finde ud af, "hvilke af de lærebogssystemer, som er på markedet nu, der er de bedst egnede til styrkelse af historiebevidsthed," skriver Frost. Han har derfor ikke undersøgt de mest udbredte systemer, men valgt dem, der "fra en umiddelbar betragtning, virker til at være gode kandidater til folkeskolernes nyindkøb." Bøger for 3. og 8.klasse i tre lærebogssystemer til historie er undersøgt.

Om "Historie 3-9", "Historie3"og "Historie8"fra Gyldendal hedder det blandt andet i en sammenfatning: "Min vurdering er, at systemet i høj grad muliggør, at eleverne kan udvikle deres historiebevidsthed. Et kritikpunkt er dog, at de emner, der relaterer til historiekanonen, fylder unødvendigt meget i 3.-klassesbogen i forhold til lovkravet om, at disse emner skal fylde omkring en fjerdel af undervisningen. Der kunne således være brugt mere plads på emner, der havde været nærmere elevernes verdensbillede."

I vurderingen af "Hit med Historien!" "Grundbog til 3.klasse" og "Grundbog til 8.klasse" fra Gyldendal skriver Christian Frost blandt andet: " Udgangspunktet for lærebogssystemet er tydeligt, at opstille en kontekst på baggrund af den verden eleven kender til. Herefter belyses vedkommende historiske forhold, der kan udvide elevernes livsverden. Lærebogssystemet er derfor velegnet til styrkelse af elevernes historiebevidsthed. Dog er en anke ved systemet, at indarbejdningen af et stærk kronologibegreb ikke vejer tungere i 8.-klassesbogen. "

"Klar, parat, historie!" "Grundbog 3. klasse" og "Grundbog 8.klasse" fra Alinea er Christian Frost derimod kritisk over for. I sammenfatningen af sin vurdering skriver han: "I de to lærebøger er der stort set ikke gjort et eneste forsøg på at inddrage elevernes livsverden, eller for den sags skyld at forklare hvordan de behandlede emner har haft indflydelse på nutidens samfund. Den viden der formidles fremstår som indiskutable sandheder. De fleste af de få elevopgaver er endvidere multipel choise-opgaver med tilhørende facitliste. I min vurdering vil dette lærebogssystem være direkte hæmmende for en historieundervisning, der har til formål at styrke elevers historiebevidsthed."

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA:"Hstoriebevidsthed og handlekompetence"