Det franske udsagn "Il vient demain" har forskellige betydninger. Er det et spørgsmål, bevæger tonehøjden sig opad. Er det et svar, bevæger den sig nedad. Det er intonationen, der afgøre betydningen. For at forstå udsagnet kræver det derfor viden om intonation og udtale generelt, men også en musikalsk intelligens, der kan afkode sprogets melodiske udsving, skriver Nanna Kampp Villumsen i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen Zahle ved Professionshøjskolen UCC.

 "Kommunikativ kompetence står centralt i franskfaget og skal ifølge Fælles Mål give eleverne "tillid til egne evner" og "skabe rammer for oplevelse, ordybelse og aktiv medvirken." Derudover skal faget bidrage til skolens opgave; at danne elevernetil at kunne gebærde sig i et moderne samfund, der er præget af hastige forandringer og store krav til individet om at være kreativ og innovativ," refererer hun. Og de kompetencer kan eleverne ikke tilegne sig, hvis skolens undervisning favoriserer det verbal-sproglige, og det er ofte tilfældet, mener Nanna Kampp. "Eleverne skal udfordres til at bruge og dermed udvikle flere af deres sanser, hvilket den praktisk musiske dimension i min optik giver en oplagt mulighed for."

Sprog gennem syns skaber distance

Som sproglærer, erklærer jeg mig enig med underviser på den franske læreruddannelse,

Bernard Dufeu, når han fremhæver, at "avec l'oeil nous allons vers la langue, par l'oreille la langue entre en nous", fortæller Nanna Kampp.

Citatet understreger en vigtig pointe, da det fremhæver, at sprogtilegnelse via synssansen kan skabe en distance til sproget, hvorimod en veludviklet høresans udvikler en dybere og mere personlig forståelse, mener hun og tilføjer, "at med følesansen og den kropskinæstetiske intelligens mærker og lærer man, hvor og hvordan sprogets lyde dannes. Den musikalske intelligens sætter os i stand til at opfatte de lydlige sammenhænge og hjælper os med at skabe en helhed ud fra de enkelte dele. Arbejdet med sprog kræver således et udviklet sanseapparat, som kan skabes gennem en varieret undervisning."

Med afsæt i en pædagogisk og didaktisk diskussion lyder hendes problemformulering derfor:" Hvorledes kan man via den praktisk musiske dimension i undervisningen skabe oplevelser og anderledes forståelser af det musikalske i det franske sprog og herved udvikle elevernes fonetiske kompetence?"

Verden skal ikke kun forklares

Verden skal opleves, sanses, smages og høres - ikke bare forklares:

-          Fordi man ikke kan sætte sprog på alt det, der ikke i sin reneste form er sprogligt.

-          Fordi verden er kompleks og i hastig konstant forandring, og man må bruge alle sine sanser for at følge med.

Man må rette sin evne til at samle dele til helhed, sin musikalitet mod samfundet for at finde ro og sammenhængskraft. Derfor må arbejdet med flere intelligenser, som eksempelvis den musikalske og den krops-kinæstetiske integreres i skolens undervisning, der bør tilsigtes at være musisk, skriver Nanna Kampp i sin konklusion

Elevens alsidige udvikling

Den praktisk-musiske dimension tilføjer franskundervisningen et dannelsesideal, hvor det hele menneske og dermed elevens alsidige udvikling er i fokus. "Når dette er tilfældet, må man planlægge undervisning, der kan tilgodese udviklingen af alle intelligenser," skriver hun og refererer til bachelorprojektets eksempler på, hvordan man kan arbejde praktisk-musikalsk med fonetisk kompetence både henvendt til den verbal-sproglige, den musikalske og den krops-kinæstetiske intelligens." Hensigten har været at inddrage både den empiriske, diskursive og æstetiske læringsmåde i håb om, at eleverne har fundet den musisk, og en sådan undervisning, mener hun, blandt andet skabe oplevelser og anderledes forståelser af det fonetiske i det franske sprog.

Vedkommende fonetisk arbejde

Selv om hun i projektet forholder sig kritisk til den analyserede undervisning, mener hun, at de to omtalte aktiviteter "arbejder med fonetisk kompetence på musikalsk og legende vis." Den praktisk musikalske tilgang har åbnet for et arbejde med fonetikken, som er vedkommende og relevant for eleverne.

Fonetisk kompetence indeholder evnen til at udnytte og forstå udtale, intonation, rytme og trykfordeling i kommunikationssituationer, når man arbejder med det i længere tid og i en funktionelle sammenhænge, vil eleverne videreudvikle deres kommunikative kompetencer, lyder hendes vurdering. Men det vil kræve et større og mere udviklet empirisk materiale at påvise det med sikkerhed.

Eleverne motiveres

"Med min analyse har jeg vist, at de praktisk musikalske aktiviteter kan motivere eleverne ved at tilbyde sanseoplevelser og veldoserede fremmedheder," skriver hun og tilføjer, at praktisk musiske dimension selvfølgelig ikke kun bør integreres i den franskfaglige kontekst, den kan bidrage i alle fag "med anderledes læringsmåder og -aktiviteter, der kan motivere og stimulere læringen gennem flere intelligenser samt bidrage i udviklingen af det handlekompetente menneske."

Som professionel lærer

Til slut fortæller Nanna Kampp, at hendes praktiklærer fortalte, at hun ikke benyttede praktisk musikalske arbejdsformer, fordi det "ikke ligger til hendes personlighed," og hun ville ikke føle sig som en autentisk lærer, hvis hun inddrog sådanne dimensioner.

Men den går ikke, mener Nanna Kampp Villumsen. Som lærer kan man ikke konkludere, at de praktisk-musiske undervisningsformer ikke passer til ens personlighed og derfor ikke anvende dem: "Man er som professionel lærer forpligtet på at forholde sig til lovteksterne samt udvikle egen praksis i takt med nye forskningsresultater og pædagogisk-didaktiske teorier."

Hele professionsbachelorprojektet kan ses til højre under EKSTRA: Den praktisk musiske dimensions muligheder i forhold til udviklingen af fonetiske kompetencer