”Børn skaber mirakler, når de læser”. Sådan skrev Astrid Lingren i 1958.

Men hvis miraklerne skal opstå, kræver det at børnene fordyber sig i at læse, og netop fordybelsen er nedadgående. Undersøgelen ”Børns Læsning 2017, viser at lysten til at læse er faldende. Det påpeger Anders Aabo og Christian Pasfall Madsen i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.

Eksempelvis læser 35 procent af eleverne i 3. klasse ”næsten dagligt”, hvorimod kun 15 procent i 7. klasse svarer det samme. Undersøgelsen viser også, at elever, som ”læser sjældent” i 3. klasse, stiger fra 22 til 35 procent i 7. klasse.

”Udviklingen tyder på, at litteraturen i højere grad vælges fra i udskolingen, derfor vil vi gerne undersøge denne målgruppes forhold til læsning”, siger de i deres professionsbachelorprojekt og forsætter:

”Vi forstår Astrid Lingrens beskrivelse af mirakler, som børns evne til at omdanne nedskrevne ord til virkelighedsnære oplevelser. Vi forestiller os, at børn gennem disse læseoplevelser med tiden vil mærke, ´hvordan bøgerne bliver en del af dem, og får dem til at vokse´”. Det leder dem til følgende problemformulering:

”Hvordan kan man med fokus på fordybet læsning skabe rammer for oplevelse og indlevelse i udskolingens romanundervisning? Og hvilke dannelsesmæssige potentialer er forankret heri?”

Læser på sociale medier

Forsker i læsefordybelse, Kristiane Hauer, forklarer, at den dalene nysgerrighed for bogen måske skal findes i den måde, elever bruger digitale medier. Hun argumenterer for, at børn læser mere end de nogensinde før har gjort, men at læsningen er kort, overfladisk og skimmende.

Bogen er et underholdningsmedie, som møder skarp konkurrence fra digitale platforme. Børn og unge optages i dag af øjebliksfortællinger, som det for eksempel ses i medierne Snapchat, TikTok og Instagram. ”Bogens fortælling kræver i stedet tid og arbejde for at man kan opnå de føromtalte mirakler”, siger Anders Aabo og Christian Pasfall.

”Derfor må dansklæreren være opmærksom på at stilladsere elevernes læseoplevelser, hvilket kræver forståelse for, hvad der spiller ind, når elever læser bøger og skaber følelsesmæssige bånd hertil”.

Den gode læseoplevelse

I projektet tager de udgangspunkt i, at den gode læseoplevelse afhænger af de tre komponenter ’læselys’, ’læsefærdigheder’ og ’læsefordybelse’, som er afhængige af hinanden.

”Modellen må forstås dynamisk, da alle elementer har indvirkning på læseoplevelsen i mere eller mindre grad, afhængigt af individet, der læser”, skriver de.

I deres undersøgelse interviewer de fem elever og en lærer fra en 7.klasse. Interviewene analyserer de ud fra følgende temaer: læseoplevelsens før og efter, fordybelse og indlevelse, læsningens distraktioner, unges syn på bøger og film.

Fordybelsen er dannende

I relation til læseoplevelsens efter spurgte de for eksempel, hvad eleverne kunne tage med sig fra den bog, de havde læst. Her refererede eleven Holger til specifikke hændelser i bogen, og hvordan disse scener gav mening for ham i hans eget liv. Han sagde: “Hvis det var min farfar, der havde været død eller et eller andet, så er det nok sådan meget med, at man skal tage det lidt mere roligt... men bare sådan ja - se det i øjnene”.

”I citatet beskriver Holger, hvordan han har tænkt over, hvordan han selv ville håndtere en svær situation, som hovedpersonen i bogen befinder sig i. Dermed kan Holgers refleksion tolkes som en følelsesmæssig erfaring, han har fået i forbindelse med læsningen”, skriver Anders Aabo og Christian Pasfall.

I projektet konkluderer de at, ”den fordybede romanoplevelses dannelsesmæssige muligheder er særligt relevante i forhold til: Selvindsigt og selvudsigt, social og empatisk forståelse og æstetiske oplevelser og erkendelser".

Før, under og efter læsningen

Det er vigtigt, at behandle bogen både før, under og efter læsningen. Eleverne i undersøgelsen nævner, at det tager tid for dem at skabe et bånd til romanen. Derfor må man som lærer tage elevernes begyndende læsning seriøst.

”Først og fremmest må man tage udgangspunkt i elevernes forventninger til romanen. Disse forventninger påvirker elevens indstilling til bogen, hvilket kan modvirke den dobbelte åbning, der skal ske mellem værk og læser”, skriver de.

For eksempel kan læreren lave skriveøvelser, hvor eleverne skal give deres eget personlige bud på bogens handling ud fra dens titel, forside eller bagsidetekst.

For at arbejde med læseoplevelsen under selve læsningen kan læreren bruge en oplevelsesorienterede tilgang, ”hvor eleverne skal omskrive centrale scener fra bogen, skrive dem selv ind i historien og lave beskrivelser af karakterernes fortid og fremtid med henblik på at arbejde koncentreret med romanens personskildring”, skriver de.

For at arbejde med læseoplevelsen efter, kan man eksempelvis lade eleverne arbejde med at forudsige, hvad der sker med personerne/handlingen efter bogens afslutning, eller lade eleverne producere deres egne bogpodcasts, hvor de skal reflektere over, hvad de personligt fik ud af bogen, og hvad de følte undervejs.

”I ovenstående eksempler på fordybelses- og oplevelsesorienterede øvelser, forstår vi eleven, som en central aktør i undervisningen, hvor netop hans/hendes mening og oplevelse af teksten er vigtig. Derudover forstår vi ovenstående opgaver som værende autentiske i den forstand, at læreren ikke har et facit, som elevernes besvarelser skal passe ind i”, skriver Anders Aabo og Christian Pasfall Madsen i deres projekt.