Med ændringen af folkeskolens formålsparagraf i 2006 er der sket et paradigmeskifte i måden, man tænker skole på, skriver Johanne Sanggaard og Mie Louise Pilgaard Schjeldal i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus, Via University College. Ordet ”medbestemmelse” er i formålsparagraffen erstattet af ordet ”deltagelse”, og de undrer sig over denne ændring. I deres praktikker er de blevet mere bevidste om værdien af elevinddragelse og har oplevet, hvordan medbestemmelse giver eleverne tillid til egne muligheder.

Fagportalernes læremidler er noget af det, der har optaget Johanne Sanggaard og Mie Schjeldal, når de har skullet planlægge og gennemføre deres undervisning. ”Vi valgte bevidst ikke at anvende didaktiserede læremidler, fordi vi ikke mente, de var gode nok. Vi anså ikke fremgangsmåden som værende meningsgivende for eleverne. De var instruerende og meget lærings- og resultatorienterede”, skriver de.

På baggrund af det fokus, de mener, formålsparagraffen har og deres erfaringer med læremidlerne i dansk, er de bekymrede for, at man i dag har for stort fokus på at kvalificere eleverne ud fra bestemte mål. På den måde fremstår eleverne mere som objekter end som subjekter, skriver de.

I projektet ser de på det skrivedidaktiske område og undersøger forskellige fagportalers læremidler, hvorefter de kommer med deres eget bud på nogle didaktiske principper, der kan imødese blandt andet medbestemmelse, som de i projektet definerer som en proces, hvor ”eleverne indgår i en beslutningsproces med andre”.

”Hvordan kan man udvikle en skrivedidaktisk læremiddel med medbestemmelse som omdrejningspunkt, som forholder sig til læring på subjektets præmisser” spørger de i problemformuleringen.

”Læs og skriv en baggrundsartikel”

I analysen af læremidler har de undersøgt Gyldendal, Alinea og Clios fagportaler og har valgt at fokusere på Clios undervisningsforløb ”Læs og skriv en baggrundsartikel”, der er rettet mod 8. klassetrin. ”Vores valg af fagportal falder på Clio, fordi 90% af landets skoler i 2015 havde et abonnement dertil”, skriver Johanne Sanggaard og Mie Schjeldal.

I analysen af forløbet refererer de blandt andet til den hollandske uddannelsesforsker Gert Biestas begreber for god undervisning: kvalifikation, socialisation og subjektifikation, som han argumenterer for, at man altid bør medtænke i undervisningen, da de medvirker til et nuanceret perspektiv.

Kvalifikation: At eleverne gennem skolen skal tilegne sig forskellige færdigheder, de skal vide noget, skabe forskellige forståelser, og der skal fokus på elevernes dømmekraft, således at de kan tage stilling og handle.

Socialisation: At eleverne indgår i forpligtende fællesskaber med de andre i klassen.

Subjektifikation: Står på mange punkter som kontrast til socialisation, idet der er fokus på, at eleverne forholder sig til sig selv og samtidigt er klar over, at deres valg påvirker andre.

I analysen kommer de frem til, at Clios forløb har store ambitioner for kvalifikationer. Eleverne møder tydelige læringsmål i forløbets start, og der afsluttes med en summativ evaluering. Det giver forløbene præg af ‘Teaching to the test’, mener Johanne Sanggaard og Mie Schjeldal og forholder sig kritiske over for læremidlets måde at opstille mål på. De henviser til Gert Biestas syn på elevers selvvurdering: ”at det ikke gavner eleverne at tage stilling til deres egen læring, fordi de på denne måde tvinges til at overvåge og regulere sig selv og egen adfærd”.

Fokus er kun på det faglige indhold, og målene sættes ikke ind i en større kontekst i forløbet. ”Målene ses ikke ud fra et større verdensperspektiv, men blot ud fra de kvalifikationer, som eleverne skal tilegne sig. Dermed åbnes verden ikke for eleverne”, skriver de.

Lukkede spørgsmål

En af forløbets opgaver er, at eleverne i makkerpar skal finde en nyhed, som de vil finde relevant at få uddybet med en baggrundsartikel.

”Idet opgaven løses i fællesskab, og eleverne indgår i en social kontekst i undervisningen, kan den lægge op til Biestas domæne; socialisation. Det kan dog diskuteres om man kan tale om socialisation, idet eleverne ikke er afhængige af hinanden”, skriver de.

Deres analyse viser, at opgaverne mangler autentiske spørgsmål, hvilket giver manglende mulighed for subjektifikation: ”Læreren fisker efter et bestemt svar, og spørgsmålene lægger ikke op til en diskussion, hvor elevernes holdninger kan komme i spil”, skriver de og uddyber, at der ”i denne opgave heller ikke er medtænkt medbestemmelse, fordi eleverne skal sige og gøre præcis det, som på forhånd er planlagt og dikteret”.

Den dynamiske elevcentrerede model

Johanne Sanggard og Mie Schjeldal har som en del af projektet udviklet ”en model bestående af didaktiske principper for, hvad vi mener, man bør medtænke i undervisningsmaterialer og dermed også i undervisningen”.

Modellen henvender sig til dem, der udvikler undervisningsmaterialer, men den er også rettet mod lærerne ude i skolen, ”som kan bruge den som inspiration til egen undervisning og redidaktisering af allerede eksisterende forløb”.

Modellen, som kan ses på side 31 i projektet, indeholder følgende didaktiske principper:

1. Fokuspunkter

2. Forførelse, ironi og bedrag

3. Medbestemmelse

4. Social interaktion

5. Ukendt output og evaluering

Modellens navn “Den dynamiske elevcentrerede model” henviser til, at læremidler bør medtænke andre elementer i undervisningen, end de gør i dag: ”I navnet indgår ordet ‘dynamisk’. At noget er dynamisk betyder, at det er præget af forandring og udvikling, ofte i samspil med andre faktorer (ordbog, u.d.). Ordet tydeliggør, at lærerne og læremiddelforfatterne skal tænke undervisning anderledes. Undervisningen skal udvikles og forandres med henblik på modellens didaktiske principper. Desuden skal læreren og eleverne sammen udvikle og skabe en undervisningspraksis, hvor eleverne er i centrum”, skriver Johanne Sanggaard og Mie Louise Pilgaard Schjeldal.