Siden folkeskolelovens ændring i 1993 har tværfaglighed været en obligatorisk del af skolens undervisning, da man fra politisk og praktiserende hold argumenterede for, at tværfaglighed rummede værdier, der var fordelagtige for samfundet - og dermed også skolen.

Men der er ofte et skel mellem intentioner og udførelse, siger Tomas Olason.

Han har derfor været interesseret i, om der er overensstemmelse mellem idealerne og den daglige praksis udført i skolen. Det danner udgangspunkt for hans professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Professionshøjskolen Via UC. 

"Hvorfor er de dannelses- og uddannelsesmæssige værdier i tværfaglighed relevante for den danske folkeskole, og hvordan fortolkes disse værdier i praksis af lærerne", spørger han i sin problemformulering. 

Dannelses- og uddannelsesmæssige værdier

I projektet undersøger han begrundelsen for indførelsen af tværfaglighed som et krav i folkeskolen og skriver om tilføjelsen i 1993, folkeskolelovens paragraf 5:

"Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger".

Man ville undgå 'skoleviden' i den forstand, at eleverne kun kunne bruge deres viden i bestemte situationer og ikke ville kunne overføre deres viden og erfaringer til andre situationer.

Når man stiller 'skoleviden' op som en udfordring for folkeskolen, er det altså grundet i en værdi om, at skolen skal skabe et miljø hvor de erfaringer, eleverne danner i skolen, har kontinuerlig kraft for deres videre liv og skolegang, skriver han.

Med folkeskolereformen i 2014 blev der fremsat 12 initiativer til at videreudvikle skolens prøver. Et af dem var en tværfaglig eksamensform i fysik/kemi, biologi og geografi, der blev indført som obligatorisk prøveform i 9. klasse fra skoleåret 2016/2017.

Daværende undervisningsminister Christine Artorini sagde dengang, "… at mange elever blev motiveret af en fællesfaglig prøveform, og at prøveformen styrkede elevernes forståelse af, hvordan fagene kan bruges i hverdagen og virkeligheden uden for skolen", skriver Tomas Olason.

Den teoretiske baggrund for kravet om tværfaglighed finder han hos den amerikanske filosof og pædagog John Dewey og den tyske didaktiker Wolfgang Klafki.

"Værdierne som ligger til grund for tværfaglighedens indførelse i den danske folkeskole er derfor at skabe kontinuitet mellem fagene ved at opbygge en fælles meningsverden fagene imellem, som kan relateres til elevernes livsverden og danne et dialogisk forhold mellem disse, hvormed eleven bliver en aktør i undervisningen frem for passiv modtager", skriver Thomas Olason.

Tværfaglighed i eksamenslokalet

Han beskriver og diskuterer de praktiske erfaringer, lærere og myndigheder har gjort sig efter indførelsen af den fælles naturfagsprøve ud fra en Undervisningsministeriets statusrapport fra 2018. Rapporten er udarbejdet på baggrund af spørgeskemaer til skoleledere, naturfagslærere og elever.

Den viser, at "… at både lærere og ledere er overordnet positivt indstillet til den nye prøveform, om end der også er forskel på de to gruppers samlede entusiasme. Samlet set er det lærerne, der er mest imod den nye prøveform, hvor et mindretal på 29 procent er enten helt- eller delvist uenige i, at den fælles naturfagsprøve er en god idé", skriver han.

"Trods den overordnede, positive indstilling er størstedelen af lærerne, svarende til over 70 procent enten helt- eller delvis enige i, at den nye prøve giver anledning til bekymringer. Rapporten forklarer, at disse bekymringer skyldes flere faktorer, bl.a. en oplevelse af manglende kompetencer hos lærerne selv i det tværfaglige arbejde, et øget tidspres hos de enkelte fag til at nå deres faglige mål, men en sidste gruppe anser det tværfaglige arbejde som ødelæggende for deres fag".

Der er tendens til, at lærerne ser naturfagsprøven som flerfaglig frem for fællesfaglig, og det får indflydelse på elevernes oplevelse, skriver Tomas Olason.

"Men jeg synes godt, at de der tre fag kunne have arbejdet bedre sammen. [...] Fordi det har været sådan lidt adskilt, det her skal du vide i biologi, det her skal du vide i fysik, og det her skal du vide i geografi, så det bliver ikke samlet helt sådan...", fortæller en elev i rapporten.

Tomas Olason skriver, at rapporten viser, at der er en vis uoverensstemmelse mellem intentionerne bag indførelsen af den fælles naturfagsprøve, der skulle skabe en meningssammenhæng mellem eleverne, og indholdet gennem det eksemplariske princip - og lærernes flerfaglige fortolkning der opretholder grænserne mellem fagene.

Lærerne oplever tidspres, manglende tværfaglig kompetence og en bekymring for "erosion af fagenes indhold", men rapporten viser, at der er en generel positiv indstilling til det at arbejde tværfagligt.

Tværfaglighed former fremtidens kompetencer

Skolen skal forme eleverne til det arbejdsmarked, der venter efter folkeskolen, mener Thomas Olason:

"Fremtiden er på vej, og de udfordringer, den bringer, vil tvinge os til at omlægge vores arbejdsmarked. Automatisering er især en kæmpe trussel mod vores nuværende arbejdsmarked, hvor regeringens Disruptionsråd peger på tal, der viser, hvor stort automatiseringspotentialer er for forskellige grader af uddannelse. Her er det især folk med grundskole-, gymnasie- eller erhvervsuddannelser, som er i fare, med op imod 50 procent af jobs, som kan blive automatiseret indenfor fremtidens gennemsnitlige arbejdsliv".

Fremtidens uddannelse skal lægge vægt på evner som samarbejde, kreativitet, social forståelse og evnen til at omstille sig og lære nyt, og det er netop disse værdier, tværfaglighed lægger op til, og derfor skal skolen insistere på den tværfaglige undervisning, fortæller han.   

"Det, jeg mener tværfagligheden kan, som et fokus monofaglighed er svag på, er netop at skabe den forbindelse til den virkelige verden som elever i skolen savner; at danne de fortolkningskompetencer, som er nødvendige for at kunne forstå kulturer og verdenssyn forskellige fra ens eget; og i sidste ende skabe forståelse for, at vi er forskellige, lærer forskelligt og lever forskelligt", skriver Tomas Vestergaard Olason.

Læs hele projektet her: