"Økonomi er et emne, der er ret praktisk, fordi man jo kan bruge det i virkeligheden, og det er godt at kunne i fremtiden. Meget matematik føler jeg lidt er ligegyldigt, fordi jeg alligevel aldrig kommer til at bruge det til noget, derfor er det her ret fedt".

Sådan lød evalueringen fra en af de elever, som Mathilde Louise Kragh Andersen underviste i matematik i sin 3. praktik.

Hun havde tilrettelagt et forløb om privatøkonomi, og det motiverede eleverne, at "det er noget, vi kan bruge resten af livet".

Anvendelsesorienteret undervisning hænger ofte sammen med praksisnær undervisning, fordi der bliver peget på anvendeligheden i praksis, skriver hun i sit professionsbachelorprojekt på læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. 

Praksisnær undervisning forbindes af mange med forberedelse til videre uddannelse - og især rettet mod erhvervsuddannelser. I 2018 blev der indgået en politisk aftale om at styrke det praksisfaglige i folkeskolen for at øge elevernes interesse for erhvervsuddannelserne og for at fremme "flere forskellige aspekter af den enkelte elevs alsidige udvikling og dannelse".

Mathilde Louise Andersen skriver i sin indledning, at matematik også har et dannelsesformål.

I fagets formål hedder det, at matematik skal "... medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en historisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab".

Matematikken har en væsentlig rolle i forhold til at bidrage til elevernes dannelse til medborgere i et demokratisk samfund. Derfor har det været vigtigt for hende at undersøge, hvordan matematikundervisningen kan tilrettelægges, så den tilgodeser elevernes dannelse, samtidig med at den skaber motivation hos eleverne, skriver hun. 

"Hvordan kan elevers dannelse fremmes gennem praksisnær og anvendelsesorienteret matematikundervisning", spørger hun i sin problemformulering.

Kategorial dannelse i matematikundervisningen

Hendes dannelsessyn tager udgangspunkt i den tyske didaktiker Wolfgang Klafkis teori om kategorial dannelse. Kategorial dannelse betyder, at den faglige læring skal have en form og et indhold, der er så eksemplarisk, at eleverne gennem undervisningen får lejlighed til at kunne forstå både sig selv og verden:

"…. undervisning, som er eksemplarisk i den forstand, at eleverne kan tilegne sig almengyldige kundskaber, evner og holdninger og arbejde sig frem til en forståelse af mere eller mindre generaliserbare principper, indsigter, lovmæssigheder og sammenhænge i hvert enkelt tilfælde ud fra udvalgte eksempler, der ligger indenfor eller kan gøres til en del af elevernes erfaringsområde", skriver hun og fremhæver seks kendetegn ved praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning. 

Lønsedler, budget og lån

Mathilde Louise Andersens undervisningsforløb havde tre temaer: lønsedler, budget og lån.

I temaet lønsedler blev eleverne præsenteret for begreber på og opbygningen af deres egne og andres lønsedler.

"Herved inddrages elevernes hverdagsliv, da en stor del af klassens elever har fritidsjobs, hvor de modtager lønsedler, som de kunne tage med og arbejde ud fra i matematikundervisningen", skriver hun.

En elev sagde ved afslutningen af temaet om lønsedler: "Jeg kunne godt lide det, fordi jeg følte, at det havde noget med mig selv at gøre, og at det ikke bare var nogle opgaver, der var lige meget".

Citatet viser, siger Mathilde Louise Andersen, "at inddragelse af elevernes hverdagsliv kan give elever større virkelyst og dermed større mulighed for at åbne sig for verden og få indsigt i dens sammenhænge og indretning. Arbejdet med lønsedler viste sig at åbne for spørgsmål om skat og dermed samfundets indretning, idet eleverne blev bekendte med trækprocenter, arbejdsmarkedsbidrag og pension".

I temaet om budget skulle eleverne lægge et fremtidigt budget ud fra et valgt job, og der skulle tages hensyn til, at de skulle kunne låne penge til en bolig i sidste del af undervisningsforløbet.

At opstille et budget er en matematisk modelleringsproces, som "kan hjælpe eleverne med at svare på spørgsmål om, hvordan jeg skal bruge mine penge, så de rækker hele året, eller hvor mange penge kan jeg bruge på en bolig, når jeg også vil have råd til at tage på ferie? Arbejdet med budgetlægning har dermed et dannende aspekt, da det kan bidrage til at udvikle matematiske literacy, når eleverne benytter matematikken til at foretage velfunderede beslutninger", fortæller hun.

I det sidste tema om lån fik eleverne indblik i, hvad det kræver at tage et boliglån i banken, og at det ikke er alle og enhver, der kan få lov at tage det.

De skulle få hele deres økonomi til at gå op ved at undersøge, "hvor meget og hvor længe de skulle spare op for at få en stor nok egenkapital til at få lov til at låne penge i banken. Herved skulle de kunne matematisere og bruge deres matematiske modelleringskompetence", skriver Mathilde Louise Andersen. Hun konkluderer, at det dannende aspekt i dette tema viser sig, når eleverne kan argumentere for de valg, de tager i forbindelse med den matematiske beregning.  

Motivation i form af mening

Danmarks Evalueringsinstitut udsendte i 2020 en undersøgelse, der viser, at mange lærere, særligt i udskolingen har en bekymring om "... om dannelsen kommer til at fylde for meget her, på den måde at fagligheden kan blive skubbet lidt i baggrunden".

Hun skriver, at der er en tendens til, at dannelsesaspektet i matematik hovedsageligt inddrages i udvalgte emneuger og temadage, fordi mange lærere til daglig har stort fokus på den boglige undervisning. 

Men dannelse står ikke i vejen for faglighed, siger hun og peger på, at det er vigtigt, at eleverne oplever motivation i form af mening:

"I et meningsperspektiv kan motivation ses som gode, meningsfulde grunde til at gøre noget. I flere elevbesvarelser fra min undersøgelse gav eleverne udtryk for, at det er motiverende af have om noget, der kan relateres til og bruges i verden, og som dermed opleves som meningsfuldt".

En elev skrev ved forløbets afslutning:

"Det har været virkelig fedt. Økonomi og budget er noget, som jeg personligt ikke vidste så meget om, så det er godt at komme ind i det, fordi det er meget vigtigt i den virkelige verden. Jeg er glad for at have lært om noget, som kommer til at være universelt brugbart i resten af mit liv".

Mathilde Louise Kragh Andersen konkluderer afsluttende:

"Dette projekt peger på, at dannelsesaspektet bør indgå i den daglige matematikundervisning og ikke kun i udvalgte emneuger. Ved at inddrage de seks kendetegn for praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning i sin planlægning kan lærere i skolen kvalificere deres undervisning i et dannende perspektiv".

Læs hele projektet her: