Mandag den 15. januar 2018 offentliggjorde politiet, at man havde sigtet over 1.000 danske unge mellem 15 og 30 år for at sprede børneporno, fordi de havde delt en sexvideo med to 15-årige via Facebooks Messenger. Anklagen trak store overskrifter og førte til masser af indlæg på sociale medier og debatprogrammer i radio og tv. Sagen er interessant, da det på mange måder understreger noget, man længe har vidst: De unge generationer er ikke klædt på til at reflektere og være kritiske overfor de digitale normer, skriver Emma Gulmark Nørskov i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Haderslev ved professionshøjskolen UC Syd.

De elever, der har deltaget i hendes spørgeskemaundersøgelse, mener, at de ved bedst. Noget tyder imidlertid på, at det strider mods virkelighedens tendenser, og at der netop er behov for konkrete indsatser for at styrke unges digitale dannelse: At børn har brug for voksne til at lære dem om den digitale verdens mekanismer, om social påvirkning og om at være kritisk og sætte grænser - også på internettet, mener hun.

"Hvordan kan digital dannelse fremme elevers evne til kritisk og etisk refleksivt at kunne benytte sig af it, og hvordan kan man som lærer tilrettelægge en undervisning, der sigter på elevers digitale dannelse", spørger Emma Nørskov i projektets problemformulering.

Næst efter at sove og gå i skole er digitale medier dét, børn og unge bruger mest tid på. Den teknologiske udvikling har altid påvirket samfundet og menneskers livsbetingelser. Dette er ukompliceret, så længe der er en samfundsmæssig konsensus om, at de teknologiske forandringer er lig med fremskridt.

"Ikke alle teknologiske vindinger viser sig at være et positivt fremskridt. Heriblandt kan nævnes opmærksomhedsøkonomi, indsamling af privat data, målrettet manipulation, spredning af misinformation og Fake News", skriver hun.

Hvad er digital dannelse?

Emma Nørskov undersøger, hvordan forskellige aktører forstår digital dannelse og dets potentialer og begrænsninger. Hun har fået spørgeskemabesvarelser fra 78 elever i 8.-10. klasse fra fire skoler på Sjælland, og hun har interviewet fem lærere, en kommunalpolitiker og en digital ambassadør. 

"Det er en grundlæggende antagelse for min forståelse, at digital dannelse omfatter helt konkrete kompetencer til at anvende digitale teknologier, men det handler også om teknologiforståelse: At kunne analysere og reflektere over, hvilken rolle it spiller i forskellige aspekter af vores liv, og hvad teknologien medfører af mere eller mindre ønskede konsekvenser for vores individuelle og fælles liv og for vores samfund. Begrebet er med andre ord et udtryk for alt det, der har med digitale teknologier at gøre, som vi ønsker, at børn og unge skal lære at håndtere", skriver hun. 

Uddannelse spiller en afgørende rolle for, hvordan vi bliver digitalt dannede. Jo mere it påvirker samfundet og dets afkroge - fra uddannelse, arbejde, informationer, sociale relationer og deltagelse - desto vigtigere er det, at vi er i stand til kritisk at vurdere digitale normer. Ligesom vi må vurdere, hvilken it, vi kan have tillid til. 

Det er en stor opgave. Derfor må uddannelsessystemet hjælpe til. Det kan ske ved, at læseplaner og minimumsmål opdateres med den digitale tids muligheder og udfordringer f.eks. ved et specifikt fokus på opmærksomhedsøkonomi, digitale forstyrrelser, digital identitet med mere - eller, som kommunalpolitikeren foreslår, i udformningen af et specifikt digitalt dannelsesfag, mener Emma Nørskov. 

Der arbejdes med digital dannelse i folkeskolen, men hvis alle børn og unge skal have lige muligheder for at dannes til fremtidens digitale samfund, er der brug for, at vi får et mere helhedsorienteret blik på arbejdet med digital dannelse. Digital dannelse skal handle om mere end 'digitale kompetencer', som det ofte er tilfældet i dag. Elever skal ikke "bare" lære at forstå, hvordan it virker, siger hun.

De skal også lære at forstå, hvordan it har indflydelse på deres liv og hverdag. Forståelsen kan være et udgangspunkt for en refleksion over deres rettigheder og muligheder. 

Koblingen mellem den teknologiske og den humanistiske forståelse mangler i praksis: Forståelsen af, at it er et bærende element i vores samfund, og at man som medborger bør forholde sig til den teknologiske udvikling. Alle børn skal ikke være eksperter i at programmere, men alle børn skal kunne reflektere over it formål og konsekvenser, skriver Emma Gulmark Nørskov i projektkonklusionen.

Læs hele projektet her: