"Idéen er inde i dit eget hoved, du har lavet den proces om det, du har valgt. Læreren kan ikke vise dig præcis, hvordan du skal gøre, det må man selv finde ud af".

Maria Holm Jensen indleder sit professionsbachelorprojekt med denne udtalelse fra Bertha, der går i 6. klasse og taler om faget håndværk og design.

"Hvilke muligheder har håndværk og design for at bidrage til elevers almene dannelse, og hvordan kan disse muligheder begrundes og understøttes i praksis", spørger Maria Holm i projektets problemformulering.

Kun boglig dannelse?

Hun har fulgt diskussionen om dannelse, lige siden hun begyndte på læreruddannelsen, og hun er altid undret sig over, at begrebet dannelse ofte tager afsæt i boglig viden, hvor det ser ud til, at det er "de verbalsproglige og kognitive kompetencer", der dominerer.

"Måske glemmer man, at dannelse også kan ske i en mere taktil, indlevende og skabende proces", siger hun i opgaven fra professionshøjskolen UCL. (rettet 1/9, red.)

Derfor er hun optaget af, hvordan man kan undersøge og arbejde med dannelse i faget håndværk og design. 

"Boglige og praktiske evner er ikke hinandens modsætninger. Tværtimod. De skal gå hånd i hånd i folkeskolen, og med aftalens initiativer vil eleverne fremover blive udfordret uanset om de er gode med hovedet, hænderne eller begge dele. Mere konstruktion, teknik, service og materialer skal tænde elevernes håndværker- og skaberdrømme", sagde den daværende undervisningsminister Merete Riisager i 2018, da faget blev oprettet, refererer Maria Holm.

"Håndværk og design kan altså få elevernes øjne op for det praktiske og kreative arbejde. Men hvordan oplever de faget i deres skolegang? Og hvordan forstår lærerne deres opgave i faget", spørger hun?

Da Maria Holm ikke kunne finde ret mange undersøgelser, fandt hun det relevant og aktuelt selv at finde svar.

"Som kommende lærer i håndværk og design er det interessant at undersøge og udvide min forståelse af dannelsesbegrebet og undersøge hvad det er, netop det fag kan bidrage med i et dannelsesperspektiv".

Men også på det personlige plan var hun motiveret:

"Jeg oplever, at det er meget nydelsesfuldt, på trods af udfordringer og forhindringer undervejs, at lave håndarbejde og generelt at arbejde med mine hænder", fortæller hun. 

Projektet falder i fire dele:

I første del gør hun rede for sit dannelsesbegreb, som hun henter fra dannelsespædagog og didaktiker Wolfgang Klafkis teori om kritisk konstruktiv didaktik og uddannelsestænker Gert Biestas teori om skolens formål.

I anden del introduceres kreativitetsbegrebet med afsæt hos idéhistoriker Lars Geers Hammershøjs tanker om lighederne mellem den kreative- og dannende proces. Med udgangspunkt i den indsamlede empiri diskuterer hun derefter, hvilken plads kreativiteten skal have i faget.

I tredje del giver hun et historisk rids over fagenes/fagets indhold og berettigelse i folkeskole, og med afsæt i adjunkt Lisa Fälling Andersen og professor Mie Buhls artikel "Praksisfaglighed - til nytte eller dannelse?" analyserer hun den skiftende politiske diskurs om nytte og dannelse i politiske aftalepapirer og fagenes formål gennem tiden. Derefter diskuterer hun professor Lene Tanggaards forståelse af begrebet praksisfaglighed, som hun bruger til at analysere den indsamlede empiri.

I fjerde og sidste del diskuterer Maria Holm, hvordan almen dannelse og den kritisk konstruktiv didaktik kan fremmes i håndværk og design. Her introduceres en model, didaktisk intentionel planlægning.

Dem, der udtænker, og dem, der udøver

Hendes indsamlede empiri består af interview med syv anonymiserende interviewede informanter, som "repræsenterer dem der udtænker fagets formål, dem der udøver faget og dem der undergår faget". Det var meningen at gennemføre observationer, men det forhindrede covid-19.

Elevere først:

Tre elever i 6. klasse blev interviewet sammen i en semistruktureret samtale, "fordi sproget er en

konstruktion af virkeligheden, som det tydeliggøres her". Viggo, Mette og Berta er valgt, fordi, hun mener, de repræsenterer klassens bredde i faglige interesser og deltagelse i undervisningen.

"Jeg har forsøgt at tage højde for det skæve magtforhold ved at stille åbne og konkrete spørgsmål, ikke at blive associeret med deres klasselærer og tydeliggøre, at der ikke er rigtige og forkerte svar på mine spørgsmål, men at jeg er interesseret i at høre deres egne tanker", forklarer hun.

Så var det lærernes tur:

Fire lærere, der alle er uddannet i og underviser i håndværk og design i folkeskolen, blev derefter interviewet. Karen, Mille, Sara og Fie hedder de i projekter.

"Deres undervisning repræsenterer faget på alle klassetrin, herunder valgfag i udskolingen".

Sidste informant var Irene Egeskov Andersen, der er formand for "Den faglige forening Håndværk & design". Målet var at undersøge, hvordan hun og foreningen forholder sig til diskussionen om fagets nytte og dannelse, fordybelse og fagets praksisfaglighed.

Fagets styrke

Det indledende citat fra Bertha, der går i 6. klasse og taler om idéen, der er inde i ens eget hoved, processen, som man må finde ud af, og læreren der ikke kan vise dig præcis, hvordan du skal gøre,

Det indkredser en vigtig styrke i håndværk og design, skriver Maria Holm i projektets konklusion.

Det handler om "elevers forventning til faget, undervisningens indhold og lærerens intentioner med opgavetyper der giver elever mulighed for selv at udtænke en idé, planlægge den og udføre den".

Projektet viser, "at en undersøgelse af et håndværks eller materiales materielle kultur, kan give undervisningen et afsæt i epoketypiske nøgleproblemer", skriver hun med reference til Klafki.

Projektet viser også, "at eksperimenter og fuskeri kan give kropslige, sanselige og æstetiske erfaringer, der kan ændre elevers forholdemåder i verden", hedder det med en hilsen til Biesta.

Og, siger Maria Holm Jensen, projektet viser, "at man som lærer i håndværk og design, med forskellige planlægningsmodeller, kan planlægge undervisningens indhold, med intentionen om at den skal være almen dannende".

Fagfagligheden og muligheden for fordybelse er to helt afgørende elementer, når undervisningen skal ses i et dannelsesperspektiv, understreger hun.

"Projektet har vist mig vigtigheden af fordybelsen, fordi det kræver fordybelse at være kreativ.

Hvis man hengiver sig til den kreative proces, har vi forstået selvoverskridelse at opdage nye forholdemåder, som dannelse af livsduelige mennesker", skriver hun.

"Jeg vil begrunde vigtigheden af håndværk og design som dannelsesfag, fordi det rækker ud over skolens formål og ind i elevens livsduelighed. Fokus på rammefaktorer til fordybelse. Har faget en mulighed - måske endda forpligtigelse - for at vise eleverne nydelsen ved at nørde et håndværk. Det kan give eleverne livsfærdigheder".

Læs hele projektet her: