”Som lærere i folkeskolen har vi ofte oplevet unuancerede diskussioner eleverne imellem, hvor det at lytte til hinanden er underordnet, og hvor uenighed kan opleves konfliktoptrappende”, skriver Ida Villadsen og Signe Baltzer Østberg i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. I folkeskolens formål understreges vigtigheden af, at eleverne dannes til deltagelse, medborgerskab og demokrati, og hvis de skal lære at deltage, skal de kunne argumentere for deres egne meninger, kunne lytte til hinanden og stille kritiske spørgsmål. Men forskning viser, at samtale faktisk er den undervisningsform, der bruges mindst i klasserne, og det er motivationen for, at Ida Villadsen og Signe Baltzer i projektet undersøger, hvordan elevers kritiske tænkning og kommunikative kompetencer kan udvikles gennem filosofiske samtaler i kristendomskundskab.

”Hvordan kan man ved hjælp af filosofiske samtaler i kristendomskundskab understøtte udviklingen af elevernes dannelse herunder deres kritiske tænkning og kommunikative kompetencer”, spørger de i problemformuleringen.

Samtalen om et fælles tredje

Ida Villadsen og Signe Baltzer definerer dannelse med reference til den tyske didaktiker Wolfgang Klafki, som forstår dannelse som ”evnen til fornuftig selvbestemmelse”, og at den enkelte kun opnår ”selvbestemmelsesevne, fornuft, tanke- og handlefrihed ved en proces, hvor subjektet har et opgør med et indhold, der ikke stammer fra subjektets egen verden”. Eleverne skal ifølge Klafki arbejde med et indhold i undervisningen, ”som er en objektivering af menneskelige aktiviteter som sociale leveformer, politiske forfatninger og handlinger, erkendelser om natur og mennesker samt religion og verdensanskuelse”, skriver de.

I deres undersøgelse observerede de filosofiske samtaler i en 3.- og en 4. klasse. Læreren var med i forskningsprojektet ”Filosofi i skolen” på Syddansk Universitet, og det betød, at hun havde modtaget undervisning i at facilitere filosofiske samtaler. Samtalerne i klasserne tog udgangspunkt i “et fælles tredje”. Eleverne beskæftigede sig med et indhold, som ikke stammede fra dem selv, men som behandlede en menneskelig aktivitet. Den første samtale handlede om ”at foretage et valg”, i den anden diskuterede man spørgsmålene ”Er det er okay at gøre grin med nogen?” og ”Er det er okay at slå?”, og den sidste samtale ”Hvad giver lykke i livet?”. Samtalerne var med til at udvide elevernes horisont ved at høre andres holdninger til emner, som ikke nødvendigvis var i deres hverdags livsverden, skriver de.

Aktiv lytning og autentiske spørgsmål

Filosofi kan være med til at træne og udvikle kommunikative kompetencer gennem øget ord- og begrebsforståelse, skærpelse af sproglig opmærksomhed, træning i klar kommunikation (herunder argumentation) og aktiv lytning, skriver Ida Villadsen og Signe Baltzer. Læreren fra deres undersøgelse fortalte, at hun oplevede, at eleverne var blevet meget mere aktivt lyttende efter forløbet med filosofisamtalerne.

”Ja, nu kan man sige, min 4. klasse bruger rigtig meget af det i den almindelige undervisning. Hvis vi har en klassesamtale, så tager de egentlig hånden ned, når nogle andre snakker og bruger deres energi på at lytte aktivt i stedet”, fortæller hun. Eleverne anvender dermed aktivt reglerne fra de filosofiske samtaler i andre kontekster.Det viser, at de er klar over vigtigheden af at lytte til de andre – og kan overføre det, siger Ida Villadsen og Signe Baltzer.

I analysen af deres observationer fremhæver de måden, læreren stillede spørgsmål: ”Læreren benytter sig af autentiske spørgsmål i disse samtaler og leder ikke efter ét enkelt korrekt svar, men ønsker at få eleverne til at reflektere og uddybe, hvad de synes”. Læreren fortæller, at det netop er det, det handler om i den filosofiske samtale: ”Det her med at tage stilling og at vælge nogle ting, det er noget vi bruger meget. Meget af det handler jo om at få børn til at sige deres ærlige mening og deres egen mening og gøre dem trygge i det”.

De autentiske spørgsmål udfordrer elevernes forståelse og tænkning, skriver Ida Villadsen og Signe Baltzer.

Høj værdsættelse og kritisk tænkning

I deres observationer, ser de, at læreren kontinuerligt udnytter elevernes svar til at bygge videre på samtalen. Under emnet ”Er det okay at gøre grin med andre?” og ”Er det okay at slå?” havde læreren inddraget et filmklip fra Oscar-showet, hvor skuespilleren Will Smiths slår komikeren Chris Rock, fordi han har lavet en joke om Smiths kone. Eleverne skulle forholde sig til situationen.

Elev: ”Vi synes ikke det var okay, man kunne godt have sagt det på en pæn måde i stedet for at slå”.

Lærer: ”Hvad siger du til det (henvendt til anden elev), man skulle have grebet det an på en anden måde, mener de andre, hvad siger du til det?”

Her anvender læreren altså det, som eleven siger, til at stille nye spørgsmål, og elevernes svar er dermed med til at styre, hvor samtalen er på vej hen. . Med reference til den norske professor i pædagogik Olga Dysthe definerer Ida Villadsen og Signe Baltzer dette som ”værdsætning på højt niveau”, fordi eleverne oplever, hvordan deres udtalelser får tillagt værdi i den fælles samtale.

I observationen kan de også se elevernes kritiske tænkning komme til udtryk ved argumentation og henvisning til lovgivning:

Elev 1: ”Jeg er uenig, jeg kan nok bedst lide nogle gange at være voldelig, nogle gange kan det være svært at sige det på en pæn måde, især når det er om en man elsker og holder af, så tager man det meget personligt. Især når det er om ens kone, som er syg. Det tror jeg er svært, fordi man bliver sur og ked af det, når folk siger sådan noget”.

Elev 2: ”Jeg synes stadig det er forkert, fordi det er ulovligt at slå, så han skulle have ladet være”. Elev 3: ”Vi synes ikke det var okay, han skulle have sagt noget efter og sagt det ikke var okay, at han gjorde det”.

Ida Villadsen og Signe Baltzer Østberg konkluderer, at deres undersøgelsen viser, at kommunikative evner og kritisk tænkning kan udvikles i filosofiske samtaler. De skriver, at metoden stiller store krav til læreren som facilitator, og at ”klasseledelse er et komplekst emne i forhold til filosofi med børn”, blandt andet fordi eleverne får lov til at blive i og skal udforske uenighed sammen. ”Som facilitator skal man have for øje, at det er en svær, men vigtig opgave. Både eleverne og lærerne skal være i, at der ikke er et rigtigt svar, og samtidig skal eleverne på sigt blive kritiske på de andre elevers udsagn, så de sammen kan blive medproducenter af viden og være med til at udvide hinandens horisonter”.