En rapport fra Børns Vilkår og Trygfonden fra 2020 viser, at flere elever rammes af mistrivsel og mentale helbredsproblemer. Elever føler sig stressede, pressede og nervøse over at gå i skole, og det viser sig som hovedpine, ondt i maven og søvnproblemer. Følelser som tristhed og utryghed mindsker børnenes lyst til at gå i skole, skriver Amalie Mølbach Johan og Anne de Wett Hagensen i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Professionshøjskolen Via UC. 

Undersøgelsen Picture Perfect fra Aalborg Universitetviser, at det øgede pres på børn hænger sammen med præstationskulturen i samfundet, som har fundet vej ind i skolen. Den ses i skolens strukturelle rammer som nationale og internationale tests, trivselssammenligninger, tidligt fokus på valg af videre uddannelse og erklæring om uddannelsesparathed. Præstationskulturen er et samfundsvilkår, som enkeltindivider ikke kan ændre, og det er derfor vigtigt, at man lærer at kunne agere og være i kulturen. Anne Hagensen og Amalie Johan mener, at skolen har en afgørende rolle i forhold til at give eleverne de rigtige kompetencer, fordi det er i skolen, de bruger det meste af deres hverdag. Skolen bidrager til at skabe problemerne, derfor må den og lærerne også medvirke til at løse dem. "Det er vi som lærere forpligtet til, da der i folkeskolens formålsparagraf står, at skolen skal fremme den enkelte elevs alsidige udvikling. Som lærere skal vi derfor tage hånd om elevernes mentale sundhed", skriver de.

I forbindelse med læreruddannelsen deltog de i et forskningsprojekt om relationskompetence og mindfulness og fik positive erfaringer, blandt andet i forhold til den måde metoden har indflydelse på nærvær og afslapning. Derfor fandt de det interessant at undersøge, om det kan implementeres i undervisningen for at understøtte elevernes alsidige udvikling og mentale sundhed. 

"Hvorfor og hvordan kan mindfulness implementeret i undervisningen understøtte elevernes mentale sundhed, trivsel og læring", spørger de i problemformuleringen. 

Mindfulness og mental sundhed

Mindfulness er ikke et entydigt begreb, men et fænomen med mange perspektiver. Deres perspektiv på mindfulness handler om "at være opmærksom og nærværende på det, der sker i os i nuet, fx tanker og følelser, og være nysgerrig på det uden at dømme eller vurdere". 

I travle hverdage med mange sanseindtryk lever man oftest i den ydre verden præget af, at man skal være udadrettet og handlingsorienteret. Kroppen og hovedet kan føles adskilte, fordi man er oppe i hovedet med sine tanker. Det medfører manglende fokus på den indre verden. Ved hjælp af nærhedsøvelser med fokus på kroppen som helhed, kan man blive opmærksom på, at hoved og krop ikke er adskilte. "Dermed understøtter mindfulness connectedness - at føle helhed i kroppen. Mindfulness er en måde at stoppe op, blive opmærksom og mærke efter. At træde et skridt tilbage og se, hvad der sker, og hvad der rører på sig. Det er en måde at forbinde den indre og ydre verden", skriver Amalie Johan og Anne Hagensen. 

Mindfulness i undervisningen

I projektet undersøger de, hvordan de ved at inddrage mindfulness i undervisningen i en 6. klasse kan forbedre klassemiljøet og give eleverne kompetencer til at være i og agere i præstationskulturen. De bruger observation og elevinterview i undersøgelsen. 

Mindfulness som perspektiv i undervisningen er ud fra deres tanker "en måde at arbejde væk fra at skulle præstere, og i stedet legitimere, at eleverne skal være". Mindfulness skal forstås som en måde at skabe nærvær i skolen og som et sundhedsfremmende perspektiv i forhold til at understøtte elevernes alsidige udvikling. Som en mentalitet, læreren kan arbejde ud fra i planlægningen og gennemførelsen af undervisningen, en didaktisk ramme. 

Nærhedsøvelser var en fast del af danskundervisningen i 6. klassen, "da mindfulness skal stimuleres og trænes". Øvelserne var en tre minutters åndedrætsøvelse, skolemassage og bodyscan, og efter hver øvelse samlede de op på elevernes oplevelser. 

Der skete en tydelig udvikling i elevernes tilgang til mindfulness fra start til slut. Første gang de introducerede øvelserne, var eleverne skeptiske. De havde svært ved at finde ro, snakkede, grinede og faldt i søvn. Efter første bodyscan noterede de, at der var meget uro, flere elever satte sig op under øvelsen og en elev forlod klassen. Eleverne var mere opmærksomme på andre end sig selv, for eksempel hvem de lå ved siden af. Observationerne af eleverne gjorde det tydeligt, at mindfulness skal øves, og i forløbet blev det tydeligt, at eleverne blev mere og mere forankrede i deres krop under øvelserne: 

"Eleverne var ikke bange for at lave lyde, hvilket tyder på, at de turde sætte sig selv på spil. De var til sidst mere opmærksomme på dem selv end andre". 

En elev fortæller, hvordan han opfatter mindfulness: 

"Jeg tror, det er en måde at slappe af på. Man kan komme af med stress måske, hvis man har haft en svær skoledag".For eleven var mindfulness en måde at koble af, og han kunne med nærhedsøvelserne mærke efter og tjekke det indre i forhold til, hvordan oplevelser havde været, når noget havde været svært. Eleven udviste tegn på metakognition og følelsesregulering, skriver Anne Hagensen og Amalie Johan i analysen. 

Elevernes udtalelser og observationerne viser, at mindfulness hjalp til at give dem en pause, hvor de kunne koble af, blive afslappet og herigennem være parate til nuet. Eleverne fortæller om bedre ro og koncentration og giver udtryk et bedre trivsels- og læringsmiljø efter forløbet. 

Læs hele projektet her: