"Eleven lærer om sin egen indfældethed i historiske og kulturelle sammenhænge ved at lære at forstå, videreudvikle og deltage i store og mindre meningsskabende fællesskaber på skolen, såvel som udenfor skolen", står der i Efterskoleforeningens indholdsplaner for de frie kostskoler.

Folkelig oplysning er et af efterskolernes hovedsigter, men den måde fællesskaber konstitueres på er under forandring, og med sociale medier er der opstået et nyt rum på efterskolen: det digitale meningsskabende rum, hvor samværet foregår på blandt andet Facebook, Snapchat og Instagram.

"De traditionelle rum på efterskolen, som har været omdrejningspunkt for samvær og fællesskab, udfordres altså af et autonomt og selvkørende digitalt rum, der ikke har forbindelse til skolens dannelsesprojekt - og samtidig fungerer helt løsrevet fra lærernes kontrol", skriver Peter Alkjærsig i sit bachelorprojekt fra læreruddannelsen i Odense ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

"Hvordan forandres efterskoleelevers muligheder for udlevelse af skoleformens hovedformål om demokratisk dannelse, folkelig oplysning og livsoplysning, ved fremkomsten af digitale meningsdannende rum i forhold til efterskolens traditionelle frie rum", spørger han derfor i problemformuleringen til sit projekt.

Digitale bobler og ansigtsløse handlinger

"Når man begynder at snakke med folk, så kommer man også tit ind i deres gruppesamtaler på et tidspunkt", fortæller en elev.

Elevfællesskaber defineres ikke kun fysisk, men også på nettet gennem snapchats, messenger-samtaler og Facebookgrupper, som kræver formel adgang for at blive en del af dem. Det præger den pædagogiske praksis, både fordi de traditionelle dynamikker i elevernes projekt med at blive autonome forandres, og fordi det påvirker skolens andre samværsformer.

 Fællesskaber kan groft sagt defineres ud fra begreberne inklusion og eksklusion. Enten er du med, eller også er du ikke med, siger Peter Alkjærsig, som i projektet bruger professor Vincent Hendricks teori om boblestudier for at forstå den digitale fællesskabs-skabelse.

"Bobler opstår i den socialpsykologiske forstand, når mennesker med samme overbevisning finder sammen, afgrænser sig selv for omverdenen og internt forstærkes i egne holdninger og meninger. Dannelsen af boblen er ikke ny, men bliver intensiveret og forandret via sociale medier. Menneskets sociale forpligtelse og omgangstone overfor hinanden på nettet og sociale medier er, som central bestanddel af den sociale kompetence og tværkulturelle forståelse, virtuel, og hermed ikke automatisk reel", skriver Hendricks. 

Det er en udfordring for dannelsen af fællesskaber, mener Peter Alkjærsig. "Ens handlinger på sociale medier er nemlig ansigtsløse, og det en virtuel handling at tilføje folk til gruppe, chats og sider, men en reel handling, når et menneske opsøger et andet fællesskab på skolen. Det skaber en skævvridning af autoritetsforhold mellem sociale medier og virkelighed", understreger han.

Enten er du inde, ellers er du ude

Gennem observationer, gruppeinterviews og individuele interviews med elever undersøger han, hvordan fællesskabet fungerer på skolen, og hvordan de sociale medier bliver brugt.

"Tit, så laver vi bare en ny gruppe, hvis nye medlemmer skal tilføjes, for så kan de ikke se alle vores gamle beskeder", fortæller en elev.

 "Hvis vi siger, at vi fik en ny ven, så føler jeg, at det ville ske relativt hurtigt, at man ville tilføje den nye ven, men tit så skriver man: "Kan vi godt sætte denne her person ind?", beskriver en anden elev.

Det digitale fællesskab er noget man enten føjer nogen til eller selv bliver føjet til. Der opstår en formel barriere for fællesskabsdannelsen i det digitale rum, og det har betydning for ligeværdighed og demokrati i rummet.

Formaliseringen af fællesskaberne i de digitale rum har konsekvenser for de muligheder, elever har for indgå i større og mindre fællesskaber. Det har også konsekvenser for styrken af elevernes fællesskab. Eleven har trods usikkerhed omkring det haft mulighed for at opsøge hele fysiske fællesskaber på skolen i det traditionelle frie rum, men har ikke direkte adgang til de virtuelle, da adgangsbetingelser til dem i højere grad end før er defineret af noget udenfor dem selv, siger Peter Alkjærsig.

"Man kan jo ikke se hinandens grupper, så man ved egentlig ikke, hvem der er med i hvad", fortæller en elev.

Det manglende overblik og forståelse for hinandens fællesskaber, gør det sværere for eleverne at finde tilhørsforhold til en gruppe, mener Peter Alkjærsig.

En forlængelse af virkeligheden

Den virkelighed, vi oplever, er ikke længere kun den, som manifesterer sig selv for øjnene af os. De sociale medier virker som en forlængelse af virkeligheden, hvor dele af vores samvær med andre foregår. Elevernes samvær er ikke begrænset til deres fysiske placering på skolen, og det er fællesskaberne heller ikke.

"Når jeg kommer ind på mit værelse, og jeg så har lyst til at snakke lidt videre med én, så kan jeg bare hive mobiltelefonen ud, og jeg behøver ikke nødvendigvis være sammen med personen, for at snakke med personen".

At være elev på en efterskole i dag rummer anderledes udfordringer for samværet og fællesskaberne, end det har gjort tidligere. De traditionelle samværsformer og rum på efterskolen påvirkes nemlig ved digitale meningsdannende rum og sociale medier som samværsform. Manglen på overlap mellem skolens værdier og dannelsesprojekt og samværet i det digitale rum er en udfordring for efterskolens mål om demokratisk dannelse, folkelig oplysning og livsoplysning.

Den måde efterskolerne arbejder med demokratisk dannelse, folkelig oplysning og livsoplysning er under forandring. Det digitale meningsdannende rum og samværet gennem sociale medier har nemlig både konsekvenser for skolens praksis og for elevernes demokratiske dannelse. Fællesskaberne isolerer sig fra hinanden på grund af de sociale medier. Isolation og bobledannelse betyder, at eleverne kan centrere sig omkring egne holdninger. I det digitale rum har ingen andre adgang og mulighed for at forstyrre dem.

"Livsoplysningen og udgangspunktet i elevernes etiske og eksistentielle forståelser påvirkes, da en del af den kommunikation, der sker på efterskolen foretages ansigtsløs. Det sker også, fordi man i de digitale rum har mulighed for at skabe okayheder og meninger, der ikke nødvendigvis er koblet til efterskolens dannelsesprojekt", siger Peter Alkjærsig.

Nye muligheder

Det digitale rum på efterskolen rummer en række udfordringer, men også muligheder for positiv styrkelse af fællesskabet, mener han.

Skolens pædagogiske og didaktiske virke har afsæt i de traditionelle rum, som lærerne har adgang til, hvor elevernes samvær delvist har udgangspunkt i skolens værdier og dannelsesprojekt. De digitale rum derimod er parallelle og tager afsæt i de mindre fællesskabers holdninger og værdier. "Man kan forestille sig, at når fællesskaberne distancerer sig fra skolens værdier og former sin egne, så gør de det stadig med efterskolens som afsæt. Efterskolens værdier og normer er nemlig fællesnævneren og udgangspunktet for dannelsen af de mindre fællesskaber. Herfra kan man som lærer selv lave en vurdering af de mindre digitale fællesskabers tilslutning til efterskolens værdier og dannelsesprojekt; høj eller lav grad af tilslutning. Tilslutningen og forståelsen heraf har afgørende betydning for arbejdet med digitale fællesskaber", siger han.

Fordi de digitale fællesskaber er usynlige, kan det give mening for læreren at arbejde med sin kontaktgruppe eller klasse om at kortlægge disse for at åbne op for forståelse heraf, foreslår han. Denne åbning eller kategorisering af fællesskaberne kan give eleverne mulighed for selv- og medbestemmelse i deres fællesskabsdannelse og socialisering. Samtidig hjælper italesættelsen af fællesskabernes placering i forhold til skolen også eleverne i deres videreudvikling og forståelse af større og mindre fællesskaber, samt fællesskabernes etiske og eksistentielle vilkår. Denne proces handler om erfaringer og begrebsliggørelse af den livsverden, eleverne befinder sig i - og som læreren også skal kunne navigere i.

De nye digitale fællesskaber påvirker elevernes identitetsskabelse. "Det parallelle digitale rum bevirker nemlig en socialisering, som ikke nødvendigvis har kontaktflader med efterskolens andre rum og dannelsesprojekt. På den måde mister efterskolen i nogen grad sin evne til at bryde med de vante socialiserings-mønstre. Det gør også, at eleverne i højere grad kan holde fast i deres vante fællesskaber hjemmefra, hvilket i nogen grad mindsker behovet for nye fællesskaber", siger han og konkluderer: "Det digitale meningsdannende rum på efterskolen rummer en række udfordringer for skoleformen, men også en række positive muligheder. Det er ikke en mulighed at arbejde udenom dem. For at komme hensigtsmæssigt i mål med efterskolens dannelsesprojekt, må man arbejde konstruktivt med rummet".

Læs hele projektet her: