Mental sundhed i dansk sammenhæng anvendes oftest synonymt med begreberne psykisk trivsel, mental trivsel og psykisk sundhed. World Health Organization, WHO, definerer mental sundhed som "en tilstand af velbefindende, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagsudfordringer og stress og indgå i menneskelige fællesskaber".

Desværre befinder mange børn og unge sig ikke i denne tilstand. En undersøgelse fra WHO viste i 2005, at op mod 20 procent af alle skolebørn lider under alvorlige mentale sundhedsproblemer.

Antallet af børn i mistrivsel er siden ikke blevet mindre, og en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse fra 2019 anbefaler, at man i folkeskolen gør en indsats for at fremme børns mentale sundhed.

Mie Nørgaard Knudsen undersøger i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Nørre Nissum ved professionshøjskolen Via UC, hvordan faget biologi kan bidrage til bedre psykisk sundhed.

"Hvordan kan elevernes sundhedsopfattelser i 7. klasse danne afsæt for biologiens sundhedsfremmende undervisning, hvor de kan udvikle deres handlekompetence og forståelse for trivsel?" spørger hun i sin problemformulering.

Sundhed som begreb

Som biologilærer skal man blandt andet undervise eleverne i "krop og sundhed".

De vejledende færdigheds- og vidensmål peger mod undervisning i fysisk og psykisk sundhed, samt kroppens behov og ansvarlig livsstil. Den nærmere vejledende uddybning af området koncentrerer sig dog udelukkende om kost, kroppens bevægeapparat og motion, skriver Mie Knudsen.

Hun har derfor fundet inspiration i faghæftet for det timeløse fag "Sundheds- seksualundervisning og familiekundskab", SFF, hvor der i højere grad er fokus på psykisk sundhed.

Af faghæftet fremgår det, at undervisningen i sundhed skal koncentrere sig om sundhedsbegrebet som mangesidet, hvor den rummer både fysiske, mentale og sociale sider af sundhed.

Sundhed præsenteres som biologisk forskellig og afhængig af livsstil og levevilkår. Et sådant sundhedsbegreb repræsenterer et bredt og positivt sundhedsbegreb, som det blev defineret i 1946 af WHO:

"En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svagelighed", skriver Mie Knudsen, der mener, at undervisningen i det brede og positive sundhedsbegreb er vigtigt, da det kan nuancere elevernes syn på og forståelse af sundhed.

Handlekompetence

Mie Knudsen skriver, at handlekompetence er et centralt og afgørende element i pædagogiske tiltag, der skal fremme bedre sundhed.

I projektet bruger hun sundhedsforsker Bjarne Bruun Jensen og uddannelsesforsker Karsten Schnacks forståelse af handlekompetence som "elevernes evne til at handle, igangsætte og skabe positive forandringer, hvor de gives kompetencerne, færdigheder og viden til at møde de samfundsmæssige udfordringer relateret til blandt andet sundheden".

De skitserer fem kerneelementer, der må udvikles i retning af at opnå handlekompetence i relation til sundhed:

• Indsigt: en bred, positiv og handlingsrettet viden og forståelse af sundhed.
• Engagement: lyst og motivation til at engagere sig og blive involveret i at igangsætte forandringer med henblik på at fremme sundhed.
• Visioner: evne til at tænke kreativt og visionært, at turde at gå "bag om og udover" problemet.
• Handleerfaringer: elevens erfaringer med at handle, hvor de kan igangsætte og gennemføre forandringer kollektivt og individuelt, samt bearbejde barrierer.
• Kritisk sans: at se kritisk på budskaber, meninger og holdninger fra samfundet og i stedet drage egne konklusioner og tage beslutninger.

Et bud på undervisning i mental sundhed

Mie Knudsen har i sit projekt undersøgt en gruppe 7.-klasseelevers opfattelse af sundhed gennem interviews og har desuden interviewet klassens biologilærer og skolen leder.

Interview med elevene viser, at de ikke kender det brede positive sundhedsbegreb og derfor ikke har en forståelse for, at sundhed er andet end kost, krop og motion. Eleverne ved, at trivsel og socialt samvær er vigtigt i den enkeltes liv, men de kan ikke koble det til sundhed.

Undersøgelsen viser også, at mental sundhed generelt er et diskussionspunkt i forhold til, hvem der har ansvaret for at undervise i det. Området indgår én gang i faghæftet for biologi og bliver derfor let usynligt.

Mie Knudsen når i projektet frem til, at en casebaseret tilgang til arbejdet med mental sundhed og trivsel vil være udviklende for elevernes forståelse for egen og andres sundhed - og også har fokus på udvikling af handlekompetence hos eleverne.

Hun skriver, at "metoden har den pædagogiske fordel, at læringsindholdet vil fremstå̊ mere konkret og virkelighedsnært for eleverne, hvor det fordrer til aktiv deltagelse og kan virke motiverende. Målet er, at de skal nå̊ frem til en fagligt begrundet beslutning og komme med løsningsforslag".

Gennem casearbejde kan eleverne udvikle kerneelementer i handlekompetence i relation til sundhed. I arbejdet med en case opnås for eksempel indsigt i en konkret kontekst, og det kan vække til engagement og aktiv deltagelse.

Visioner og den kreativ tænkning kan komme i arbejdet med casen, hvor der skabes et fælles handlerum. Afsluttes der med en plenumopsamling kan det desuden lægge op til kritisk tænkning og drøftelser af handlings- og løsningforslag. Det kan være afgørende for elevernes individuelle adfærdsændring i fremtiden, siger Mie Nørgaard Knudsen.

Læs hele projektet her: