Biologiske fænomener er abstrakte og kan ikke ses med det blotte øje; det udfordrer en del elever i skolen, skriver Palle Hellgren-Nielsen i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Professionshøjskolen Via UC.

Han er optaget af, hvordan lærere didaktisk kan understøtte elevers begrebsforståelse af biologiske fænomener, herunder hvordan sproget kan bidrage til øget interesse for faget.

"Hvordan kan biologilæreren gennem undervisning både skabe sproglig forståelse og sproglige deltagelsesmuligheder i elevernes læren omkring biologiske begreber og fænomener, og hvorvidt har forskellige repræsentationsformer betydning for elevernes sproglige udvikling", spørger han i sin problemformulering.

Fænomener og begreber

Biologiske begreber og fænomener er to separate fagfaglige elementer, der dog gensidigt er afhængige af hinanden, skriver han.

I mange tilfælde er fænomener processer, der finder sted under givne vækstbetingelser og forskellige omgivelsesfaktorer. Fænomener er abstrakte, og i de sproglige beskrivelser af dem kan de enkelte bestanddele beskrives ved hjælp af begreber.

Eksempler på biologiske fænomener kan være celledelingsprocesser og fotosyntese, og fælles for dem er, at de får deres betydning gennem biologiske fagbegreber.

Udfordringen for læreren er at planlægge en undervisning, som skaber et meningsfyldt møde mellem fænomener og begreber, så undervisningen støtter elevernes biologifaglige sprogudvikling og forståelse.

Processer kan ikke udelukkende forklares visuelt, men har brug for sprog for at blive tydeliggjort. Omvendt kan forståelse for fænomener meget vanskeligt skabes med sprog alene, siger Palle Hellgren-Nielsen.

Den biologiske sprogmodel

Han har derfor udviklet en model, der skal hjælpe biologilæreren i tilrettelæggelsen af undervisning, der har fokus på elevenes sproglige udvikling.

Modellen er udviklet med baggrund i tre videnskabelige perspektiver på sproget fra: fænomenologien, socialkonstruktivismen og socialsemiotikken.

Fokus på sprog i biologiundervisningen kræver, at læreren er bevidst om, at eleven tager en masse sprogkundskaber med sig ind i undervisningen.

"Eleverne har, grundet deres egen livsverden muligvis tilegnet sig viden om biologiske temaer via forskellige aktiviteter, som har deres interesse. Den hverdag, der ikke omhandler skolen, kan muligvis være det erfaringsgrundlag, som eleverne bruger, når de prøver at forstå ny viden eller bruger deres sprog til at afprøve nye sproglige udtryk og begreber", skriver Palle Hellgren-Nielsen.

Viden om fænomener og begreber skal derfor introduceres på en måde, så eleven kan få nye perspektiver på sit erkendelsesgrundlag, så der skabes et møde, som bliver en sproglig introduktion til de begreber og fænomener, som eleverne skal kunne optage og videreformidle.

Det er ikke tilstrækkeligt, at eleverne møder biologiske fænomener gennem læsning, video, lydfiler m.m., skriver han. For at skabe forståelse hos eleven, skal undervisningen have et socialt element - eleverne skal i dialog med hinanden og benytte den nye viden og lære af og med hinanden.

På den måde kan eleverne optage fagsproget i deres eget sprog, og i dialogen med klassekammerater opnår de større indsigt og faglig forståelse for de biologiske fænomener og begreber.

Når eleverne skal udvikle deres fagsprog, er det ifølge Palle Hellgren-Nielsen meget vigtigt, at elever i undervisningen skaber repræsentationer af det indhold, der er arbejdet med for at gøre den sproglige udvikling tydelig for både eleven selv og læreren.

"Eleven skal med andre ord kunne optage den nye viden og bruge den sprogligt i nye sammenhænge. Produktive repræsentationsformer bliver et øjebliksbillede på elevernes sproglige kendskab til de begreber og fænomener, de er i kontakt med på det givne tidspunkt, hvor de produktive repræsentationsformer er blevet fremstillet", skriver han.

Den biologiske sprogmodel

Palle Skytte Hellgren-Nielsens biologiske sprogmodel fra side 13 i

projektet

Et undervisningsforløb om genetik

Projektets undersøgelse har udgangspunkt i et undervisningsforløb om genetik på 8. klassetrin og har særligt fokus på fænomenerne meiose og mitose, samt begreberne gener, DNA og kromosomer sammen med de biologiske begreber, der knytter sig dertil.

Palle Hellgren-Nielsen har blandt andet brugt Den biologiske sprogmodel i tilrettelæggelsen af undervisningen. Eleverne har blandt andet lavet modeller af deres forsøg med celledelinger, og de skulle indtale lydfiler om forsøgene.

Modeller af forsøg blev lavet i makkerpar, og det medvirkede til, at de kunne gå i dialog med hinanden og dele deres sproglige forståelser af abstrakte processer som for eksempel celledeling meiose og mitose.

"Særligt arbejdet med elevmodeller viste, hvordan nogle elever kunne bidrage til at skabe betydninger af celledelinger ved at redesigne modeller, så den muligvis gav en større sproglige forståelse af celledelinger. Når eleverne konstruerer sproglige produktioner i form af en lydfil, kan den vise elevens forståelse af det biologiske indhold i undervisningen", fortæller han.

Ved at bruge Den biologiske sprogmodel bringes forskellige repræsentationsformer ind i undervisningen i biologi. Det gør, at undervisningen bliver mere varieret.

Særligt lydfilen, det praktiske arbejde, og elevmodeller bidrager alle til, at elever skaber betydninger og finder nye måder at tænke på.

Eleverne lærer at skabe betydninger i to retninger: at få mening i en andens konstruerede betydninger og at konstruere betydninger, som en anden kan forstå på den måde, de er tænkt, konkluderer Palle Skytte Hellgren-Nielsen.

Læs mere om projektet her: