Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Helene Sørensen, som leder Mind, afdelingen for matematik, ikt og naturfagsdidaktik på Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, har på Eksperimentarium observeret, hvordan piger på en planche hurtigt fandt de løsninger, de skulle bruge på et opgaveark. Drengene undersøgte derimod opstillingen og "bragte en masse viden i spil." Men på opgavearket var deres svar helt forkerte, refererer David Russel.
"Ud fra den betragtning og mit syn på læring var det umiddelbart begrænset, hvor meget læring, eleverne opnåede i sådan en situation, både for drengene og pigerne, "skriver David Russel i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen på Frederiksberg under Professionshøjskolen Metropol. Man kan sagtens forestille sig, at der er stor forskel på, hvordan læreren tolker henholdsvis drengenes og pigernes svar, fortsætter han. Bachelorprojektets problemformuleringer lyder derfor: "Er der forskel på hvordan drenge og piger arbejder med arbejdsark på naturfaglige museer, og hvilke konsekvenser kan en eventuel forskel have for deres læring?"
Billige færdigretter eller faglig dybde
Om de uformelle læringsrum på naturfaglige museer skriver Russel blandt andet, at læreren skal have struktureret undervisningen meget nøje. Hvis ikke eleverne bliver gjort tydeligt klart, at de ikke blot er på en uforpligtende tur uden for skolen, men at der er tale om undervisning. Hvis det ikke sker, kan elevernes "entusiasme let gå over i kaos og ukonstruktiv leg."
Aktiviteterne må gerne have karakter af leg, men de skal have "faglig dybde", og læreren må tydeligt fortælle, hvad der er læringsmålene for ekskursionen, understreger Russel og citerer Trine Hyllested, for at aktiviteterne sådanne steder er "billige færdigretter, der udgør en skov af fænomener uden sammenhæng."
Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.
Lærerprofession.dk
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.
Teori i klassen, oplevelse på ekskursionen og solid efterbehandling
Der er risiko for, at et besøg i de uformelle læringsrum bliver til et fyrværkerishow af indtryk og opstemthed, som eleverne har svært ved at adskille.Det gælder om at holde et afbalanceret forhold mellem det ukendte og det kendte, så faser af assimilation afløses af en fase af akkommodation. Hvis vi konfronterer eleven med for meget ukendt, vil eleven ikke magte at udføre opgaven og derfor blive frustreret," skriver David Russel med reference til Knud Illeris og understreger, at uformelle læringsrum ikke automatisk bryder med kontekstbundenheden." Der er altså vigtigt, at klassen før ekskursionen beskæftiger sig teoretisk med det, de skal opleve, og at efterbehandlingen på skolen ikke bliver for kort.
Der kort sagt "vigtigt at skabe sammenhæng mellem skolerummet og det uformelle læringsrum."
Drengene undres, pigerne frustreres
Bachelorprojektets undersøgelser blev gennemført på Experimentarium, fordi eleverne her kan røre ved og interagere med de udstillingsmaterialer, de skal undersøge, og på Danmarks Akvarium, hvor elevernes iagttagelser primært sker ved hjælp af synet
"Ved at se på to forskellige museumstyper vil billedet af elevernes brug af arbejdsark blive mere nuanceret, og det vil være lettere at udelukke museumstypen som afgørende faktor for, hvordan drenge og piger bruger arbejdsark," argumenterer han.
Elevernes aktiviteter blev observeret over fem dage. I skemaform ser iagttaglelserne sådan ud:
| Spørgsmål | Drenge: 87 | Piger:100 |
| Sammenligner med ting de ved i forvejen | 0 | 0 |
| Stiller undrende spørgsmål som ikke behandles på arket | 11 | 0 |
| Frustrationer over ikke at kunne finde svaret | 0 | 11 |
| Udtrykker ønske om at svare, da det er det læreren har bedt dem om | 0 | 7 |
| Spørger om svaret | 3 | 16 |
| Vil gerne have deres svar kontrolleret | 0 | 11 |
| Opstiller hypoteser | 3 | 0 |
| Udfylder ark for de andre i gruppen | 0 | 2 |
| Smider arkene ud inden de er færdige | 8 | 2 |
| Kalder gruppemedlemmer tilbage til opgaven | 0 | 5 |
| Bruger andre akvarier end dem der er beskrevet i arket, men ser stadig på det arket handler om | 3 | 0 |
Selv om datamaterialet ikke er stort nok til at kunne drage almengyldige slutninger, er der dog nogle "tydelige forskelle på, hvilke tegn der primært er observeret hos piger og drenge, og som gør, at de kan give et billede af nogle forskelle mellem kønnenes brug af arbejdsark i de observerede klasser," skriver Russel.
To gange på Experimentarium, hørte han drenge, der hellere ville undersøge noget selv en at svare på de stillede spørgsmål:
"Bare skriv et eller andet, så vi kan komme videre," og "Vi skal have svaret, så vi kan lave noget selv".
Flere piger udtrykker frustration over, at de ikke kan læse opgaverne og vil gerne have svarene kontrolleret af læreren. Hvis de ikke selv kan løse en opgave, forsøger flere piger at finde svarene på andre måder.
En enkelt pige har alle svar på sit ark men udtaler:"Jegvedsletikkehvad,dethergårudpå!"
Udnyttes potentialet?
"Mængden af potentiel læring er større hos drengene, mens pigernes potentielle læring er begrænset til det, arbejdsarkene handler om. Det er dog ikke sikkert, at læringspotentialet bliver udnyttet, da drengenes observationer ikke fastholdes til efterbearbejdning. Dette kan dog afhjælpes ved at elevernes svar behandles på museet. Samtidig tyder det på, at eleverne arbejder mere målrettet med arkene, hvis disse passer til zonen for nærmeste udvikling. Der er desuden grobund for at mene, at eleverne har bedre mulighed for at fokusere på opgaverne, hvis de før arbejdet med arbejdsarkene har haft mulighed for at udforske museet på egen hånd. På den måde er det også muligt, at elevernes observationer på egen hånd kan registreres af læreren, som derefter kan tage fat i interessante observationer tilbage på skolen eller bruge dem som indgangsvinkel til det emne, der skal arbejdes mere fokuseret med på museet. Ved at erkende forskellene på elevernes tilgange til arbejdet med arkene åbner der sig nogle muligheder.
"Arkene bør udformes så det ikke er muligt at svare uden elevernes sansninger og kommer i spil."
Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: "Forskellen mellem drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer"
