”Æstetik går igen i hver eneste kultur og er menneskets ordløse sprog, et billedsprog, der er nemmere at lære end at lære hvert eneste sprog, der tilhører kulturerne i verden”, skriver Emma Wikke Hornbak i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via UC. ”I faget billedkunst skal eleverne som deltagere i og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse udvikle deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som de fremstår i lokale og globale kulturer”, og hun ønsker i projektet at undersøge, hvordan billedkunstlærere kan leve op til dette formål og skabe en følelse af ”verdensborgerskab” i faget.

”På hvilke måder kan billedkunst bidrage til/udvikle elevers kulturforståelse, og hvilke overvejelser skal man gøre sig som underviser i forhold til planlægningen og udførslen af undervisning i globale kulturers kunst”, spørger hun i sin problemformulering.

Forståelse af forskellige kulturer

Emma Wikke definerer i projektet kultur, som ”det vi har oplevet, og værdier vi har som mennesker indenfor en gruppe, som fungerer som en slags grundtegning for, hvordan vi lever vores liv. Vi er alle en del af en kultur, vi har kultur og vores kultur er påvirket af alt, vi er, lige fra vores køn til vores arbejde til vores race”. I analysen af hendes undervisning i billedkunst i en 5. klasse, bruger hun den engelske professor Michael Byrams fem komponenter i ”interkulturel kompetence”, som skal vise, om man er i stand til at agere og handle i interkulturelle sammenhænge, for eksempel blandt mennesker med forskellige kulturelle baggrunde. De fem komponenter vedrører:

· holdninger (Attitudes)

· viden om ens eget land/kultur og andres (Knowledge of self and other)

· færdigheder i at fortolke og relatere (Skills of interpreting and relating)

· færdigheder i selvstændig undersøgelse og interaktion (Skills of discovery and interaction)

· kritisk kulturel bevidsthed (Critical cultural awareness)

Skab myter og mal dem

Myter og legender var emnet for et undervisningsforløb i klassen, hvor Emma Wikke undersøgte, om eleverne udviklede kulturforståelse. ”Mit undervisningsforløb lagde op til at eleverne skulle være medskabere af globale kulturers fortællinger ved at illustrere den gennem æstetiske læreprocesser”, skriver hun.

”Eleverne skulle vælge en myte, læse om den, finde billedinspiration til den, skitsere den og så male den med akvarel”. Herefter skulle eleverne lave deres egen myte, skitsere og male den. Både elevernes billeder fra forløbet og interview analyseres, og hun interviewede blandt andet eleverne i forhold til Byrams komponent ”holdninger”, som omfatter ”paratheden til at forkaste forkerte forestillinger om andre kulturer og forestillinger om sin egen”. Hun var særligt interesseret i nysgerrigheden på andre kulturer, og elevudtalelserne viser, at de er meget optaget af andre landes myter og ser de mytiske væsener som ”transcenderende elementer”, der trækker tråde mellem forskellige kulturer. En elev valgte at arbejde med den mexikanske myte ”La Lechuza”, der handler en ugle, der forfølger og dræber mennesker, der ikke har opført sig ordentligt. Eleven udtrykker sin forståelse af mytens oprindelse som “For sådan at, gøre sådan familierne bange, måske, at de ikke må skændtes og de skal leve ordentligt.” Emma Wikke konkluderer, at eleven her viser en kompetence i kulturforståelse ved, at ”han har færdigheder i at fortolke og relatere på myten i forhold til, hvorfor en menneskegruppe har fundet på den historie”.

Elevens billede af La Lechuza indfanger de vigtige aspekter af myten. ”Hun (La Lechuza red.) ligner en ugle, hun angriber kun om natten og hun holder øje. Den måde man kan se det på er, at uglen kigger direkte på beskueren. Eleven har igennem sine overvejelser over denne myte forstået, hvorfor en ugle kan være et farligt væsen at møde, og at dette væsen kan dømme folk, og at man skal opføre sig ordentligt for, ellers kommer dette væsen efter en”, skriver hun. Elevens arbejde med billedet viser, at hans oplevelse med myten kan beskrives som ”oplevelsen med et æstetisk objekt, en fortælling, der prøver at få folk til at føle og tage ved lære. Elevens verden transcenderer på grund af den æstetiske proces, og nu har han oplevet og på en vis måde taget ejerskab over denne myte. Han er med til at bidrage til/være medskaber af globale kulturers kunst med hans illustration”.

Planlægning

Emma Wikke Hornbak konkluderer, at eleverne i forløbet har fået forståelse for, hvorfor de forskellige myter eksisterer, hvorfor mennesker bruger dem, og vigtigt er det, at "det ikke bliver specifikt i forhold til de kulturer, myterne stammer fra”. De æstetiske læreprocesser ”giver eleverne en chance for at opleve og fordybe sig i globale kulturers kunst, og det gør, at de samtidigt med at få erkendelser og erfaringer ud af arbejdet, udvikler færdigheder i kulturforståelse og forstår sammenhænge imellem dem”, skriver hun.

I projektet kommer hun med en række anbefalinger til planlægning af arbejdet med kulturforståelse i billedkunst. Et uddrag af anbefalingerne er:

· Stil gerne elevernes lokale kultur op imod den kultur de arbejder med - brug positionering til at øve dem i at se ligheder og forskelle og være kritiske overfor egen subjektivitet

· Inkludér forskellige narrativer/perspektiver på det emne/den kunst, du skal undervise i

· Ingen viden er neutral: Vær bevidst om din egen subjektivitet, men også for de kilder du bruger