»På hvilken måde kan begrebet erkendelse forstås og anvendes i faget billedkunst, og er det overhovedet relevant at tale om erkendelse i en nutidig kontekst, spørger Stine Kiholm i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Vordingborg ved Professionshøjskolen Sjælland. Videnbegrebet er centralt for erkendelsesteorien, idet et grundlæggende spørgsmål her er, hvad viden er, hvordan den tilegnes, og hvilke kriterier der er for, at noget kan kaldes viden. Videnbegrebet er også centralt for teori om læring, »idet læring handler om tilegnelse af viden og om konstruktion af viden,« skriver hun. »Idet læring netop handler om mere end blot tilegnelse, sættes det også i forbindelse med begreberne kreativitet og innovation og kæder dannelsesdimensionen sammen som en indholdsmæssig bestemmelse af forholdet mellem læring og erkendelse - altså kan man sige at erkendelse i denne sammenhæng betragtes ud fra et konstruktivistisk læringssyn hvor dannelsen så at sige skaber sammenhæng mellem det lærende og det erkendende.« Erkendelse kan ikke forstås entydigt, men skifter karakter afhængig af hvilket paradigme eller videnskabsteoretiske ståsted man betragter begrebet ud fra, skriver Stine Kiholm. I Fælles Mål for billedkunst bliver faget beskrevet som en »forening af praktisk billedarbejde, billedanalyse og kommunikation«, hvorfor billedkunst må ses som et »kunstnerisk-æstetisk fag«, der ved »hjælp af kunstneriske arbejdsmetoder giver eleverne billedligt udtryk for oplevelser, holdninger, følelser og fantasier og opnår dermed erkendelse af sig selv og forståelse af omverden.« Arbejdet med billedsproget indgår derfor »som en del af elevernes personlige og sociale udvikling og har blandt andet stor betydning for deres identitetsdannelse,« refererer Stine Kiholm. Billedkunst inddrager altså en æstetisk tilgang til begrebet erkendelse, en betydningen af kommunikationselementet, samt en forståelse af fagets dannelsespotentiale.

Folkeskolelovens formålsparagraf skildrer nogle overordnede forståelser og retningslinjer, som folkeskolen skal bygge på. »Disse smukke og værdiladede sætninger viser grene helt tilbage fra oplysningstiden, men især romantikken med vægt på barnets "iboende kraft" og potentiale, og selvom formålsparagraffen har ændret sig gennem tiden, viser den fortsat tydeligt skolens dannelsesopgave, en opgave der gælder skolens overordnede sigte, og som trækker tråde ned gennem hele institutionen med grene ud i alle fag, skriver Stine Kiholm. Billedkunstfaget har også ændret sig, men selvom faget har bevæget sig fra en klassisk, æstetisk forståelse til en forståelse og orientering af faget ud fra den samtid, der kendetegner det senmoderne, knytter der sig fortsat nogle til tider uheldige associationer og forventninger til faget, for eksempel at "her kan vi udfolde os kreativt og udtrykke os selv", altså tilkendegivelser der viser hen i noget nærmest terapeutisk, mener hun. Billedkunst er et fortsat meget misforstået fag, der ikke bliver vægtet og prioriteret på linje med fag som dansk og matematik. Billedkunst i skolen kan derfor være med til at fastholde uheldige tendenser hos eleverne. »Jeg har derfor argumenteret for, hvordan jeg ser visuel kultur komme ind med en nyskabende og yderst relevant og aktuel tilgang til faget billedkunst.« Visuel kultur handler ikke om at afskrive den æstetiske praksis, men tværtimod om at finde en balance og nytænke og ikke mindst sammentænke faget - på tværs af andre fag og på tværs af kulturelle og sociale felter, mener Stine Kiholm. På den måde kan praksis gøres »nærværende, relevant og ikke mindst dannende og kompetencerelateret. I denne optik går visuel kultur så at sige hånd i hånd med den æstetiske læreproces, hvor visuel kultur ikke fremstår som den æstetiske virksomheds uforenelige modsætning.« Visuel kultur rummer ikke blot færdigheder, men omfatter også dannelse og har blik på kompetencer, understreger hun. »Jeg argumenterer for, at visuel kultur også retter et blik på samfundet, ikke ud fra et samfundskritisk blik, men med en orientering i forhold til, hvordan vi konstruerer forskellige virkeligheder. Med den tilgang kommer visuel kultur mere til at handle om forståelse af sammenhænge på "metaplan" frem for erkendelse bygget på "faktuel viden", hvorfor jeg argumenterer for, at visuel kultur i sin "abstrakthed" faktisk bliver en meget konkret og nærværende dannelsespraksis, der derfor også tilgodeser den etiske dannelsesdiskurs` orientering mod fremtiden,« skriver hun. Visuel kultur inviterer elever og lærere ind i et rum af uanede muligheder - et rum der bliver konstrueret og rekonstrueret, og som sprænger nogle af de til tider fastlåste rammer og blikke vi alle har, siger Stine Kiholm. Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Erkendelse og visuel kultur i billedkunst