Maria Granns egen fordom om billedkunst lød sådan: Faget bliver mange steder nedprioriteret som et ligegyldigt fag, der kun kan bruges som "pusterum" for eleverne - "et sted, hvor de ikke behøver faglighed i en dannelsesmæssig kontekst." Og denne fordom fik hun bekræftet i sin seneste praktik, skriver hun i sit bachelorprojekt.

Og denne oplevelse passede alt for godt til konklusionen i en rapport fra Aalborg Kunstmuseum, hvor man konkluderer, at

• billeder i stadig højere grad præger børns og unges hverdag,
• undervisningen i billedkunst er blevet voldsomt nedprioriteret i det danske uddannelsessystem de senere år,
• danske elever møder ikke nær så megen billedkunst i skolen som deres svenske, norske og finske jævnaldrende.

Det er uholdbart og hænger slet ikke sammen med de erklærede politiske målsætninger om, at Danmark skal satsepå sit kreative potentiale for at klare konkurrencen i det globale vidensamfund, lyder rapportens konklusion.

Og Maria Bertelsen Grann er enig. Billedkunstfaget må være den platform, der kan give eleverne mulighed for at udtrykke sig, reflektere og metareflektere over den billedkultur, de står midt i, lyder det i hendes konklusion i bachelorprojektet fra Læreruddannelsen i Skive under Professionshøjskolen Via.

Fra bogstavbanan til Muhammed-tegninger

"Min interesse for dette emne har udgangspunkt i mødet medvisuel kultur, gennem min linjefagsundervisning i billedkunst på læreruddannelsen, og en mere postmodernistisk tilgang til billedkunstfaget, end den jeg selv er opdraget med fra min egen folkeskoletid, som lå lige i en overgang fra formning til billedkunst tidligt i 1990'erne," skiver hun og mener, at det ikke burde være svært at give faget sin berettigelse, når man ser, hvilken billedkultur vi selv og eleverne befinder sig i

"Vi kender propagandaplakater, tegneserier og mange andre former for billedkommunikation. Helt små børn lærer sprog gennem billeder, når der i læsebogen er et billede af en banan, som efterfølges af bogstaver. Medierne er fyldte af debatter om billeder - et i Danmark relativt tydeligt eksempel på dette er Muhammed-tegningerne fra 2005, som den dag i dag stadig omtales. Senest da den såkaldte 'øksemand' blev dømt for sit forsøg på at skræmme Muhammed-tegneren Kurt Westergaard."

Det er et eksempel, der viser, hvad man kan arbejde med i billedkunst., skriver hun. Og hendes problemformulering lyder derfor: "Hvordan kan man argumentere for en tolkning af fagets formål og indhold som er mere tidssvarende i forhold til den billedkultur, som eleverne er en del af?"

Hvad viser elevinterviewene overhovedet?

Det meste data til bachelorprojektets empiridel er fra fokusgruppeinterview med elever fra en efterskole, hvor hun var i praktik og underviste på et valgfagshold.  Eleverne blev interviewet både før og efter praktikforløbet.  Også observationer fra efterskolepraktikken og tidligere praktikforløb i billedkunst i en 1. og en 2.klasse indgår i undersøgelsen.

Efter gennemlæsning af udskrifterne af det sidste interviewet kommer Maria Grann i tvivl om, hvad elevudtalelserne viser.  Jeg kan, skriver hun, ubevidst selv have produceret elevsvarene "gennem den form, jeg lagde med at lave interviewet i umiddelbar forlængelse af den sidste undervisningstime, hvor visuel kulturpædagogik blev fremlagt som en undervisningsmetode, og hvor jeg talte med eleverne om undervisningens indhold og form ud fra min tolkning af faget.

Viser svarene rent faktisk en progression i elevernes fagforståelse?  Og skyldes det den konkrete undervisning, Maria Grann selv som person?  Eller viser elevernes ændrede forståelse sig måske på baggrund af interviewsituation? Ja, måske er der slet ingen progression at spore, spørger hun tvivlende.

Ikke den store forandring

Efter analysen lyder den forsigtige konklusion dog: "Når jeg samler mine indtryk af interviewene og elevernes udsagn, så synes det - med alle mulige forbehold - beviseligt, at der er sket en progression i elevernes oplevelse af fagets muligheder, da de nu siger, at de godt kunne tænke sig at have en teoretisk del som en del af billedkunst-undervisningen."

Hun konkluder også, at der ikke er sket den store forandring i elevernes brug af "billedkunst som valgfag, der læner sig op ad et rekreativt frirum - et pusterum fra andre timer."  Gennem undervisningen havde eleverne dog fået øje på, at billedkunstfaget kunne rumme en analysedel, som de ikke mente, at være blevet præsenteret for før.

Vi leger ikke med ler, vi arbejder

Som lærer må jeg overveje, hvorfor min undervisning er vigtig, og hvordan den kan lykkes, skriver Maria Gran i sin konklusion. "Når eleverne kommer med deres forskellige fagforståelser, er det min opgave som lærer at gøre faget meningsfuldt for dem hver i sær. Dette synes mig især vigtigt, når jeg flere gange har oplevet mislykket billedkunstundervisning, som er varetaget af lærere, som enten ikke er linjefagsuddannet eller ikke har nogen særlig interesse i faget - lærere som blot varetager undervisningen, for at få skematimerne til at gå op."

"Det må aldrigbarevære billedkunst."Vi leger ikke med ler, vi arbejder".Min forståelse af faget må jeg give videre til eleverne og deres forældre. Det må være min opgave at højne undervisningen, tænke visionært med nye indholdsopgaver, være udfarende med udstillinger osv. Som billedkunstlærer må jeg sørge for at faget er synligt på skolen - både overfor mine kolleger og elever, men også forældrene. "

Dybere ned - højere op

"Karikeret oplevede jeg desværre i mine praktikker at man, oftest i indskolingen, "overlader" billedkunst til tilfældige lærere." Eleverne mister meget, hvis faget og billedkunst kommer til at handle om "at bestille nok rulleøjne, piberensere og færdigblandet grøn hjem," mener Maria Bertelsen Grann. "Især i den billedkultur, vi i dag lever i, er det vigtigt, at man som underviser lærer, hvordan man når et spadestik dybere - eller et vidensniveau højere. Billedkunstfaget må være den platform, der kan give eleverne mulighed for at udtrykke sig, reflektere og metareflektere over den billedkultur, de står midt i."

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: "Billedkunst - fokus på fagets mål og indhold"