Visuel kultur spiller en central rolle i det moderne menneskes hverdag. Lektor Karsten Arvedsen definerer visuel kultur som "fænomener, der er rent visuelle, eller hvor det visuelle er væsentligt aspekt. Visuel kultur omfatter alt visuelt, der er menneskeligt fremstillet eller tolket, og som har eller tillægges funktionel, kommunikativ, æstetisk betydning og/eller fascinationskraft og nydelsesværdi." Med de nye teknologier kan alle i dag producere, cirkulere og udveksle visuelle udtryk og for at kunne navigere i moderne samfund kræver det, at man er i stand til at af afkode disse, tage stilling til og kommunikere med dem. "Når visuelle fænomener er så omfattende og har så stor betydning for vores hverdag, som de har, må udfordringen nødvendigvis være at udvikle og opøve børnenes kompetencer til at navigere og begå sig i den visuelle verden", skriver Cathrine Priess Holmberg Wraber i sit bachelorprojekt fra læreruddannelsen på Frederiksberg ved Københavns Professionshøjskole. I forbindelse med projektet har hun indset, at der findes meget lidt litteratur og undervisningsmateriale om visuel kultur til indskolingen. Derfor har hun sat sig for at præsentere sit eget bud på et visuelt kulturpædagogisk læremiddel til indskolingen. I problemformuleringen spørger hun: "Hvordan kan visuel kultur kvalificere sig som indhold og didaktisk grundlag i indskolingen, når visuel kultur ikke indgår som en del af de vejledende mål i billedkunstfagets færdigheds- og vidensmål i indskolingen"? Et andet blik

Cathrine Wraber indleder sit projekt med en spørgeskemaundersøgelse blandt billedkunstlærere, hvor hun undersøger, hvordan de benytter sig af visuel kulturpædagogik i undervisningen, og hvor de henter deres inspiration. Hun interviewer efterfølgende to af lærerne. På baggrund af undersøgelsen har hun fremstillet et læremiddel i visuel kultur til indskolingen, som er blevet afprøvet af en billedkunstlærer i en 4.klasse på en folkeskole i Værløse. Læremidlet er lavet som et inspirationskatalog til læreren og indeholder forskellige øvelser. Fælles for dem er, at eleverne skal se visuelle fænomener med andres blikke, og det er gjort konkret med fire karakterer, der repræsenterer forskellige blikke: pensionist, læge, politimand og håndværker. . I den ene øvelse skal eleverne arbejde med fotografier fra hverdagen, som er valgt ud fra tanken om, at de skal indfange noget fra elevernes nære omgivelser. I en anden øvelse arbejder eleverne med det visuelle på deres egen skole. Eleverne skal finde et sted på skolen, som har betydning for en af karaktererne. Her bruger eleverne skitsetegning som en måde at undersøge stedet på, og de skal kunne argumentere for deres valg af sted.

De fire B'er

Måden at arbejde med visuel kultur på udfordrer den tænkning, der har præget billedkunstpædagogikken hidtil, ved at have fokus på visualitet - altså måder at se på, hvor det før har været selve billedet, der har været det faglige indhold. Visualitet betyder, at billeder ikke opfattes som isolerede genstande, men som dele af socialt konstruerede sammenhænge, der hele tiden skifter. Cathrine Wraber tager i projektet udgangspunkt hos professor Helene Illeris, som forklarer denne tilgang til billeder med "de fire B'er": billeder, betragtere, blik og begivenheder: - billeder er de visuelle fænomener, der betragtes. Det kan være fysisk afgrænsede genstande og fænomener som eksempelvis fotografi og landskab, - betragter er de som ser på billedet, og den position der ses fra, - blik er den måde, der ses på billedet, altså en form for interaktion mellem betragter og billede, - begivenhed er den samlede situation altså: "Billedet som det ser ud for præcis denne betragter, i denne situation, på denne dag, med dette blik". Manglende mål

Visuel kultur indgår, som et vigtigt element i vejledningen for faget billedkunst, men ikke i målene for faget i indskolingen. Visuel kultur risikerer derfor at blive forbigået som del af undervisningen, da lærerne bruger målene som inspiration til deres undervisning. Skolens formål er at klæde eleverne på med kundskaber og færdigheder til at begå sig i den verden, de lever i. Da undervisningens indhold må vælges ud fra, hvad omverdenen består af, er det, når den visuelle kultur fylder så meget som den gør, relevant at gøre dette til undervisningens indhold, mener Cathrine Wraber. "Billedkunstundervisning med visuel kultur som indhold og didaktisk grundlag vil opøve og give eleverne en visuel kulturkompetence, som gør eleverne i stand til at begå sig i en verden fyldt med visuelle fænomener. Visuel kultur som del af undervisningen i indskolingen kvalificerer sig både forhold til vejledningen for faget billedkunst og folkeskolens formål", skriver hun. Rigtig billedkunst

"Hvornår skal vi i gang med billedkunst?", spørger en elev under en samtale om et billede i billedkunsttimen. "Udfordringen er, at børnene synes, at billedkunst skal være noget, hvor man laver noget, man skaber noget, man skal forme i ler. Altså, det er stadig meget mindet på det der, vi selv har været igennem, da faget hed formning, så billedkunst bliver sådan, det er svært at putte visuel kulturpædagogik ind, faktisk", siger en lærer, hun har interviewet. Lærerne oplever, at eleverne hellere vil skabe noget i ler, tegne og male, og at visuel kultur ligger et stykke væk fra deres forståelse af faget. Eleverne oplever det ikke som "rigtig" billedkunst, når undervisningen består af samtaleøvelser. Lærerne fortæller, at de også selv har en forståelse af faget, som hæfter sig op på, hvordan de selv er blevet undervist i billedkunst. Hvis visuel kultur skal have samme plads i undervisningen, som den har i vejledningen for faget, skal visuel kultur inddrages i målene for faget, mener Cathrine Wraber. Praktisering af visuel kultur afhænger dog ikke kun af vejledning og mål, men af at det måske i lige så høj grad er fagets tidligere strømninger, som påvirker både lærere og elevers forståelse af og tilgang til faget.

"Et bud på hvordan man kunne ændre på elevernes forståelse af faget, er ved at lægge et fundament for inddragelse af visuel kultur allerede i indskolingen, hvilket kunne gøres ved at udvide sortimentet af tilgængeligt materiale om visuel kultur, der henvender sig til indskolingen", siger Cathrine Priess Holmberg Wraber. "Visuel kultur kan og bør inkluderes i billedkunstfaget i indskolingen på trods af, at visuel kultur ikke optræder i færdigheds- og vidensmålene", konkluderer hun i sit professionsbachelorprojekt. Læs hele projektet her: