Sammen med skoletjenesten ved flere museer har Olga Dysthe undersøgt museumspædagogikkens potentiale for at fremme medborgerskab. Undersøgelsen konkluderer, at museerne gennem dialogbaseret undervisning er med til at fremme elevernes medborgerskabskompetencer gennem flerstemmighed og dialog i mødet med kunsten, fortæller Berit Kvam i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen Zahle ved Professionshøjskolen UCC. Denne undersøgelse har inspireret hende til at undersøge, om dialogbaseret undervisning også kan noget særligt i faget billedkunst, hvor der arbejdes med medborgerskab.

Et dialogisk og flerstemmigt læringsrum

Dialogbaseret undervisning forstås i projektet ud fra Dysthes definition af begrebet, hvor undervisning er baseret på en "dialogisk forståelse af meningsskabelse og kommunikation". Mening skabes og udvikles gennem dialogisk interaktion og samarbejde mellem mennesker i en given situation, og i projektet arbejdes ud fra en forestilling om, at dialog kan være både verbal, skriftlig og billedlig, og Dysthes begreb "det flerstemmige og dialogiske klasserum" kaldes i projektet "et dialogisk og flerstemmigt læringsrum," fortæller Berit Kvam.

Menneskers fysiske rammer

Arkitektur dækker ikke alene bygninger, men skal ses som de fysiske rammer, der omgiver mennesket, skriver hun, og "arkitekturundervisning forstås i denne kontekst som undervisning, der beskæftiger sig med arkitekturfeltet gennem pædagogisk praksis." Arkitektur kan med fordel indgå i forskellige fag, mener Kvam, og i projektet tages afsæt i faget billedkunst. Hendes problemformulering lyder: "Hvordan kan billedkunstfaget fremme medborgerskab gennem at arbejde dialogbaseret med arkitekturundervisning?"

Udvikle samarbejdskompetencer og håndtere uenighed

Bachelorprojektets empiriske undersøgelse viser den dialogbaserede arkitekturundervisning læringspotentiale, mener Berit Kvam. "Undersøgelsen fremhæver dialogens mulighed for at udvikle elevernes verbale kommunikationsfærdigheder, evne til at se ting fra forskellige perspektiver og tolerance for hinandens meninger," skriver hun i konklusionen. Gennem gruppearbejde og kollektive udtryksprocesser får eleverne mulighed at udvikle samarbejdskompetencer, håndtere uenighed og søge konsensus, fortsætter hun. Det er vigtige kompetencer og færdigheder, hvis målet er aktivt deltagende medborgere. "Gennem udforskning, bevægelse og sansning af arkitektur og aktiviteter i byrummet udvikles elevernes omverdenskompetence og bybevidsthed. Herigennem dannes et potentiale for stillingstagen til omgivelserne som er første skridt mod aktiv deltagelse i samfundsdebatten." Men der er brug for tid til fordybelse, og der skal veksles mellem dialog og praktisk æstetiske arbejdsformer. Og dialog betyder ikke kun, at alle meninger høres. Eleverne skal også arbejde med at blive enige.

Individet i fællesskabet

For at udnytte det læringspotentiale, der ligger i den dialogbaserede arkitekturundervisningen, er det vigtigt, at læreren arbejder systematisk med dialog og fremhæver flerstemmigheden i klassen, ligesom det er vigtigt at benytte forskellige virksomheds- og erkendelsesformer. I lærerens tilrettelæggelse, planlægning og gennemførelse af undervisning i og om medborgerskab er det også væsentligt at være opmærksom "på dannelsens ikke-affirmative forhold og lade eleverne selv være virksomme med stoffet og gennem selvvirksomhed reflektere over individets forhold til fællesskabet," understreger hun.

Projektets hypotese bliver "i nogen grad bekræftet" af den empiriske undersøgelse. "Der kan konkluderes, at den dialogbaserede arkitekturundervisning, der ligger til grund for denne undersøgelse, beskæftiger sig med et smalt medborgerskabsbegreb, der vægter identitets- og kompetencedimension i forhold til medborgerskab." Det viser, at billedkunstfaget har potentiale til at arbejde med medborgerskabsdimensioner, som retter sig mod dialog, samarbejde og identitet, konkluderer Berit Kvam. Men hvis eleverne skal erhverve sig maksimal medborgerskabsforståelse, kræver det, at der medtænkes viden om demokrati i undervisningen, og at der arbejdes med at udvikle en inkluderende deltagerkultur.

Variation og tid til fordybelse

Som billedkunstlærer vil Berit Kvam arbejde videre med dialog og arkitektur, og medborgerskab skal fortsat tænkes ind i arbejdet med arkitektur. Men for at udnytte undervisningens potentialer skal emnet ind i en tværfaglig ramme. Den empiriske undersøgelse viste, at tidspres mindsker elevernes muligheder for fordybelse, og det giver et svagere læringsresultat. I fremtidlige forløb vil Berit Kvam derfor forsøge at afsætte mere tid til processen, så eleverne får mulighed for fordybelse og udforskning af både "den sansende, undersøgende, produktive og kommunikerende del af projektet," understreger hun.

En større vekselvirkning mellem dialog og praktisk æstetiske arbejdsformer vil også være en fordel for at tilgodese alle elever og for at variere undervisningsformerne.

Skal bidrage til forandring

I fremtidlige arkitekturprojekter vil hun arbejde "stedsrelateret" og sørge for at elevernes forslag bidrager til forandring, så eleverne opever, at de bliver taget alvorligt. Det kan være helt små projekter som at have indflydelse på, hvordan klasselokalet indrettes, til større forandringer af skolegården og byrum i nærmiljøet. Her vil det være væsentligt at involvere flere parter og drage nytte af forskellige fagkompetencer fx ved at tilknytte arkitekter og personer fra områdets lokaludvalg, mener hun.

Den dialogbaseret tilgang til undervisning giver nogle udfordringer i forhold til klasseledelse, deltagelse og inklusion, det er derfor oplagt at undersøge, hvordan læreren kan tilrettelægge og lede undervisningen så alle elever får større mulighed for og motivation til for at deltage.

Cooperative Learning. logbog og portfolio

Det kan være oplagt at medtænke Cooperative Learning, da styringsredskabet har en klar demokratisk karakter ved, at de forskellige læringsmønstre bidrager til at fremme centrale medborgerskabskompetencer hos eleverne, ligesom det kan være interessant at se på, hvordan logbog og portfolio kan anvendes i undervisningen for at fremme dialog mellem lærer og elever og styrke elevernes læring gennem løbende refleksion over den billedskabende proces.

Divergerende stemmer og forsøg på enighed

Den empiriske undersøgelse viser, at der i gruppearbejde og kollektive udtryksprocesser ikke kun er brug for Bakhtin-inspirerede samtaler, der vægter divergente stemmer, men at der i høj grad er brug for samtaleformer, der søger enighed. "Det kunne været interessant at undersøge, hvorledes den konsensusstyrede dialog kan benyttes i samspil med den flerstemmige tilgang og for at fremme kollektive praktisk-æstetiske processer," slutter Berit Kvan sin perspektivering.

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: Arkitektur og medborgerskab