I november uddeles der priser for de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet. Billedet er sidste års bachelorvindere. Jonas Jensen, Amalie Overvad og Gry Damgaard. Foto: Klaus Holsting
Foto: Klaus Holsting
Ti fine projekter, men stor spredning blandt resten
Årets ti bedste lærer-bachelorprojekter er fundet efter en hård udvælgelsesproces: ”Der er mange gode projekter at vælge imellem, og flere gange har jeg tænkt, at hvis man kan nå så langt op ad erkendelsesstigen, så er der meget godt ved læreruddannelsen, siger lektor Annette Haaber Ihle.
GODE PROJEKTER
- Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør hvert år de bedste bachelorprojekterfra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fraskoleområdet. Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer,undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år treprojekter til præmiering. Læs om formålet og sedommerkomiteerne her.
Dommerne lægger vægt på originalitet og se efter, om projekternekan inspirere andre og være med til at udvikle lærerprofessionen ogskolen.
- Lærerprofession.dk drivesi fællesskab af professionshøjskolerne ogfagbladet Folkeskolen og sponsoreres af AkademiskForlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design,Lærerstandens Brandforsikring og Sinatur-hotellerne.
Særpris fornaturfagsprojekter
- I 2018 og 2019 uddeles også en pris for det godebachelorprojekt og en pris for det gode diplomprojekt om biologi,fysik/kemi, geografi og/eller natur/teknologi. Vægten kanligge på faget eller fagenes dannelsespotentialer, på detfællesfaglige og/eller på koblingen mellem praksisempiri ogfagdidaktisk indsigt. Læs mere og se dommerkomiteerne her
- Særprisen sponsoreres af Alinea, GO Forlag og Hans ReitzelsForlag.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Annette Haaber Ihle er lektor ved Professionshøjskolen Absalon i Roskilde og har for første gang været med i den komite, der for Lærerprofession.dk nominerer de ti bedste bachelorprojekter og senere finder de tre prisvindere.
Annette Haaber Ihle er uddannet lærer, har en uddannelse inden for afrikastudier og en ph.d. i islamforskning og har undervist og vejledt lærerstuderende i en årrække. På den baggrund mener hun, at det er påfaldende, så stor forskel der er på, hvordan bachelorprojekter vurderes af de studerendes vejledere.
"Standarden er meget uens, og mange af de projekter, vi har haft at vælge imellem, og som altså er indstillet af vejledere på de forskellige læreruddannelser, ville jeg ikke have indstillet," siger hun. "Det er udtryk for, at der trives helt forskellige kriterier, hvilket er bekymrende."
Forklaringer er, at en del vejledere holder fast i gamle standarder og ikke er ajour, når det gælder krav til akademiske standarder og metode, mener Annette Haaber Ihle.
"Heldigvis har vi i dommerkomiteen været forholdsvis enige, så
den uens standard kan ikke ses i nomineringen," siger hun og glæder sig over, at årets felt afspejler stor emnemæssig bredde, og at der både er mange gode fagdidaktiske projekter og proekter med pædagogiske problemstillinger.
"Næste år bliver det sikkert anderledes, fordi Uddannelsesministeriet har besluttet at bachelorprojekter fremover skal skrives i fag. Det kan betyde, at de fleste vil skrive om fagdidaktik, og at der ikke bliver plads til at studere vigtige områder, som for eksempel forældresamarbejde," siger hun.
Priser og særpriser
Der uddeles hvert år priser for de tre bedste bachelor- og de tre bedste diplomprojekter inden for lærer- og skoleområdet, og fagbladet Folkeskolen uddeler priser for fornem formidling.
I år - den 16. november - uddeles der desuden særpriser for projekter, som diskuterer skolens naturfag altså biologi, fysik-kemi, geografi, natur/teknologi.
De tre dommerkomiteer, der bedømmer henholdsvis bachelor- og diplomprojekter samt uddeler særprisen, har lige nu travlt med at finde de endelige vindere.
Prisfesten finder sted fredag den 16. november i København, og priserne overrækkes af undervisningsminister Merete Riisager. Professor Lene Tanggaard holder festtalen om læringsglemsel.
De ti nominerede bachelorprojekter:
Anne Færch Hartvig, UC Syd, Esbjerg:
Bachelor: Der er lærere, der bruger hån og spot i deres henvendelser til elever
Kasper Engel Hansen, Absalon, Vordingborg:
Bachelor: Forbyggende arbejde er nødvendigt, men ikke nok
Kristine Nordenbæk Hansen, Rasmus Copsø og Mikkel Ohrt Petersen, UC Syd, Esbjerg:
Bachelorer: Afhængighed af sociale medier kan give søvnproblemer
Anna Mygind Bødker, Anna Witten Hjaltason og Julie Hjære Rasmussen, UC Lillebælt, Odense:
Bachelorer: Der er brug for en ny tilgang til undervisningen i historie
Kamilla Borg Pedersen og Magnus Kristiansen, UC Nordjylland, Aalborg:
Bachelorer: Den tværfaglige prøve presser enkeltfagene
Emma Wilson Laustsen, Via UC, Aarhus:
Bachelor: Der foregår for meget tomgangs-skrivning i skolen
Camilla Trankjær, Via UC, Aarhus:
Bachelor: Vær opmærksom på sproget i biologi
Ida Maria Damsø Christiansen, UC Nordjylland, Aalborg:
Bachelor: Da eleven kom ud af sit bur
Martin Engelund, KP, Frederiksberg:
Bachelor: Inklusion kræver tæt og vedvarende samarbejde
Lotte Bratbøl og Melita Dzafic, Via UC, Aarhus:
Bachelorer: UPV'en kan stigmatisere svage elever