Lærernes løn og arbejdstid på de 40 danske skoler i Sydslesvig kommer under pres i den nærmeste fremtid.

Dansk Skoleforening for Sydslesvig varetager driften af de danske skoler som en offentlig opgave. Skoleforeningen får tilskud fra både Danmark og Tyskland. Foreningen meddelte i slutningen af december, at 2023 ville slutte med et stort underskud, ligesom der budgetteredes med underskud i år. Derfor skal der spares 5,5 millioner euro.

Skoleforening: Lærere skal undervise mere

I første omgang har Skoleforeningen fundet besparelser, som ikke berører personalet, på to millioner euro, fortalte direktør i Skoleforeningen Lars Kofoed-Jensen til Flensborg Avis i begyndelsen af marts. Han pegede på, at man derefter må se på det pædagogiske personales løn og arbejdstid.

”Når vi sammenligner især lærere og gymnasielæreres lønniveau med danske forhold, konstaterer vi, at prisen per undervisningstime er alt for høj på grund af to faktorer: Lønningerne ligger over det danske niveau, mens undervisningstiden ligger under det danske niveau. Kort sagt får vores lærere i Dansk Skoleforening mere i løn for at undervise mindre, det er vi nødt til at få gjort op med”, lød det fra Lars Kofoed-Jensen til Flensborg Avis, som i samme artikel understregede, at lærerne skal have stor ros for deres arbejde, og han ikke mener, at lærerne gør noget forkert.

Formand for Dansk Lærerforening i Sydslesvig (kreds 163 i Danmarks Lærerforening) Henriette Nøiers mener, at direktørens udtalelse var den dårligst mulige start på forhandlinger med fagforeningen om besparelser.

”De vælger at hænge en medarbejdergruppe ud i offentligheden”, siger Henriette Nøiers til Folkeskolen.

”Det er et underskud, som kommer meget pludseligt, og det kommer bag på dem. Og så skal de ud at finde nogle steder at spare, så peger på de på personaleomkostninger. Men det er uacceptabelt, at de peger på, at lærerne underviser for lidt og tjener for meget, allerede inden vi har sat os til forhandlingsbordet. Ikke mindst set i lyset af, at vi allerede i længere tid har bedt om reelle tal, der dokumenterer disse påstande”. 

Indtil nu er det ikke lykkes Henriette Nøiers at få Skoleforeningens dokumentation for, at lærerne i Sydslesvig tjener mere og underviser mindre end lærerne i Danmark.

”De tal vi har hørt, er at lærerne i Sydslesvig underviser 637 timer om året. Sammenligner man det umiddelbart med Danmark, så kan det ved første øjekast se ud til, at vi underviser  mindre. Men i Danmark bliver tiden opgjort som det udvidede undervisningsbegreb – det vil sige, at understøttende undervisning og øvrig tid er en del af undervisningstiden, i Sydslesvig er det kun de fagfaglige timer, som bliver talt”, siger Henriette Nøiers og peger også på, at skolestrukturen i Sydslesvig er meget anderledes end i Danmark. Kredsen har 370 medlemmer, som er aktive lærere spredt på 40 skoler.

I tirsdags mødtes Henriette Nøiers med repræsentanter fra Lærerforeningen, Gymnasieskolernes Lærerforening, BUPL og skolelederne i Sydslesvig direktionen og styrelsen fra Dansk Skoleforening. I forbindelse med mødet blev fagforeningerne lovet talmateriale.

”Vi bør indlede forhandlingerne med, at vi har et fælles datagrundlag, og vi har også sagt, at vi ikke kan indlede forhandlingerne, før de har beklaget og trukket det narrativ, de har fortalt om lærerne, tilbage”, siger Henriette Nøiers.

Skoleforening beklager udtalelser om lærere

På mødet blev parterne derfor enige om at udsende en fælles pressemeddelelse, som er udsendt i dag. I meddelelsen står, at ”to konkrete emner blev adresseret på mødet: Styrelsen og direktionen gjorde det klart, at henvisninger til tal fra den eksterne revisor ikke var ment som kritik af lærerne. De erkendte, at formuleringen "lærerne får mere i løn for at undervise mindre" er for enkel til at beskrive en kompleks problemstilling og derfor lød som en kritik af lærerne. Det beklagede Styrelsen og Direktionen”, står der i pressemeddelelsen som både Flensborg Avis og Folkeskolen har modtaget.

I meddelelsen erkender styrelsen og direktionen i Skoleforeningen desuden, at de tal, som de sammenligner, kan dække over forskellige undervisningsbegreber i de to lande.

Parterne håber, at forhandlingerne nu kan gå i gang på en måde, hvor alle bidrager til et godt samarbejde.

”Det videre arbejde vil foregå ved forhandlingsbordet mellem direktionen og de respektive fagforeninger, hvor parterne vil arbejde for et fortroligt og tillidsfuldt forhandlingsklima”.