Lærernes hverdag er proppet med uventede ekstra arbejdsopgaver, der æder deres pauser og forberedelsestid. Det viser en ny undersøgelse i Folkeskolens Lærerpanel. For mange lærere fører de ekstra opgaver til dårligere undervisning, overarbejde og stress.
Sådan lyder det fra en lærer i en ny undersøgelse i Folkeskolens Lærerpanel.
Spørgeundersøgelsen viser, at lærerne uge efter uge bombarderes med uforudsete ekstraopgaver i form af vikartimer, gårdvagter, opsyn med andre klasser og akutte møder, der ikke var planlagt, da vækkeuret ringede om morgenen. Og mange oplever også at miste det ekstra sæt lærerhænder, der ellers skulle have været med i undervisningen.
Analysebureaet A&B Analyse har for Folkeskolen spurgt lærerne, hvor mange uplanlagte organisatoriske ekstraopgaver de oplever på en normal måned. På én måned blev 51 procent indkaldt til akutte møder, 41 procent blev pålagt ekstra vikartimer, mens 24 procent blev tildelt ekstra gårdvagter.
Undersøgelsen viser også, at det er normalen, at lærerne får at vide, at der pludselig må rykkes om på lærerresurserne, så den planlagte undervisning med en ekstra lærer alligevel ikke bliver til noget. Det oplevede hele 37 procent i løbet af måneden, mens 27 procent mindst én gang måtte tage til takke med, at der alligevel ikke ville komme en bevilget støttelærer.
Annonce:
I undersøgelsen tilføjer flere lærere andre konkrete eksempler på uplanlagte ekstraopgaver, de også lige måtte tage sig af ud over de opgaver, der i forvejen var skemalagt. Flere har med meget kort varsel fået til opgave at skulle formulere udtalelser om elever i forbindelse med underretninger. En anden lærer beskriver, at vedkommende “akut” blev sat til at udfylde “diverse materialer i forbindelse med diagnosticering”, og en tredje fik til opgave at lave en skoleudtalelse til retten, da en elev havde været fraværende i flere måneder.
En lærer skriver, at vedkommende pludselig fik til at opgave at være censor, mens en anden lærer beskriver, at vedkommende pludselig fik tildelt ansvaret for 31 ukrainske elever uden at få frataget nogle af de andre opgaver, som læreren ellers havde i forvejen.
De mange uplanlagte ændringer går ud over både kvaliteten af undervisningen og lærernes arbejdsglæde. Halvdelen af lærerne svarer, at ændringerne stressede dem. Lige så mange fandt det nødvendigt at inddrage en eller flere af deres pauser, og endnu flere måtte bruge en væsentlig del af deres forberedelsestid på de uforudsete opgaver.
Annonce:
For 41 procent af lærerne var konsekvensen, at de oplevede, at deres undervisning blev dårligere, og hver tredje måtte helt droppe eller ændre i planlagte forløb. Ekstraopgaverne tager så meget af lærernes tid, at det for rigtig mange betød, at de i løbet af måneden var nødsaget til at arbejde ud over deres arbejdstid. Hele 37 procent af lærerne angiver således, at de uventede ændringer var skyld i, at de måtte arbejde ud over deres normerede tid.
Selvom langt størstedelen af lærerne oplever mange forstyrrelser som en væsentlig udfordring i deres arbejde, er der også lærere i undersøgelsen, der ikke oplever forstyrrelserne som et problem. 12 procent svarer, at de slet ikke oplever forstyrrelserne som et problem. En lærer skriver tilmed, at ekstraopgaverne faktisk kan øge arbejdsglæden.
