Lærer Vikki Weigelt Pedersen er en af de mange lærere, hvor mængden af arbejdsopgaver ofte ender med at være betydeligt flere end dem, der ellers fremgår af hendes skema. I perioder er der så mange ekstra arbejdsopgaver, at hun ofte tyer til at inddrage sine pauser, ligesom hun også ofte ser sig nødsaget til at arbejde over for at være i stand til at kunne holde fri med god samvittighed. For ellers sidder dagens elevkonflikt i baghovedet eller følelsen af ikke at være forberedt til morgendagens undervisning.

Vikki Weigelt Pedersen er lærer på mellemtrinnet og udskolingen på Skovbyskolen nord for Skanderborg. På få år er skolen vokset kraftigt i elevtal, så fra at være omkring 600 elever går der i dag omkring 900 elever på Skovbyskolen.

Ofte er det imidlertid hverken dårlig planlægning fra ledelsen eller manglende resurser til vikardækning, der presser, fortæller hun.

“Vi bliver sjældent brugt som vikarer. Vi har et vikarteam af unge, der er vildt dygtige. Så det er kun en sjælden gang, hvis der er så mange sygemeldinger, at der ikke er nok vikarer”, siger hun.

Undervisningen er uforudsigelig

I stedet er det arbejdet med eleverne, der ofte er årsag til akutte møder, ekstra opsyn og pludselige gårdvagter.

“Det sker, at et barn reagerer på en måde, hvor jeg vurderer, at jeg ikke kan efterlade det. Så kan det godt være, at det ikke var meningen, at jeg skulle være gårdvagt, eller at jeg ikke skulle have haft opsyn, men det får jeg så. I perioder bliver jeg nødt til at inddrage mine pauser hver dag, mens der er andre tidspunkter, hvor det er sjældnere”, fortæller hun.

Det er heller ikke ualmindeligt, at Vikki Weigelt Pedersen af en kollega bliver bedt om at finde en elev, der er stukket af. Ligesom hun og kollegerne også nogle gange bliver bedt om at tage hjem til elever, der ikke kommer i skole, for at undervise dem i hjemmet.

“Det kan også være, at det pludselig bliver vurderet, at vi bliver bedt om at lave en hasteunderretning på elever. Når det sker, bliver det også en længere dag”, fortæller hun.

Arbejdsdagene bliver også ofte forlænget af et behov for at skulle have fat i forældre, hvis der for eksempel har været en særlig konflikt med deres barn i løbet af dagen.

“Jeg kunne godt være kold og droppe at ringe, fordi det er efter, at min arbejdsdag egentlig er slut. Men det er utilfredsstillende over for barnet og forældrene, og min arbejdsbyrde bliver ikke mindre af, at jeg ikke får ringet. For dagen efter vil jeg stå med nogle vrede forældre”.

Skruer op og ned efter behov

I undersøgelsen om ekstra arbejdsopgaver (se side 21) svarer 37 procent af Folkeskolens Lærerpanel, at de har arbejdet over i løbet af den seneste måned. Vikki Weigelt Pedersen ser sig også ofte nødsaget til at fortsætte arbejdet, selv om hun egentlig på papiret har fri. Det er ikke noget, hun holder regnskab med, og hun inddrager ikke ledelsen for at få tiden kompenseret. Til gengæld retfærdiggør hun over for sig selv, at det også kan være i orden at arbejde mindre, når arbejdsopgaverne tillader det.

“Jeg ved godt, at det er lidt civil ulydighed at gøre det sådan op. Men tingene skal give mening, og hvis jeg har nogle elever og forældre, der har brug for, at jeg leverer noget ekstra i en periode, så gør jeg gerne det. Men jeg gør det også med en vished om, at hvis der på et tidspunkt bliver mulighed for at tage lidt lettere på tingene, så gør jeg også det”.

Vikki Weigelt Pedersen understreger, at skolens ledelse generelt foretager de rigtige prioriteringer og værner om lærernes arbejdstid.

“Vores ledelse er ret god til at prøve at skåne os. Vi kan godt miste en tolærer en gang imellem, men jeg har egentlig forståelse for, at hele virksomheden skal hænge sammen, og hvis der er meget sygdom, så er det sådan, det er”.

Hun oplever desuden, at ledelsen har et godt blik for, hvilke timer og klasser der har særligt behov for at have to lærere på for at kunne skabe ro i klassen. Ledelsen afholder sig derfor fra at fjerne den ekstra lærer fra de timer.

“Omvendt betyder det så, at det typisk går ud over de klasser, som ikke er så svære. Jeg har selv prøvet at blive sendt over i en anden klasse, og det gjorde, at min kollega manglede mig til det, hun havde planlagt. Men det må vi tage med. Det er ikke det, der presser mest”.