Mange lærere oplever, at dagene bliver presset af uventede ekstraopgaver i form af akutte møder, vikartimer, ekstra gårdvagter, indberetninger og forældresamtaler. Seks ud af ti lærere fortæller, at de ofte er nødt til at bruge dele af deres forberedelsestid eller pauser på at nå det hele. Lige den tid, som skal give den gode undervisning.

Det viser en undersøgelse, som Folkeskolen har gennemført i vores Lærerpanel.

På papiret er der planer, som skal håndtere inklusion og afprøve for eksempel mellemformer med flere lærere i klasseværelset. Men i mødet med hverdagen forsvinder planerne alt for ofte i vikartimer og aflyst forberedelsestid. Den virkelighed er politikerne nødt til at se i øjnene. For hvis der planlægges op til 110 procent af tiden plus lidt tidsoptimisme, rammer ekstraopgaverne ambitionerne som en boomerang.

Ingen kan naturligvis forudse, hvis skolen pludselig brænder ned, eller der sker en ulykke. Men i de fleste tilfælde er det faktisk muligt at planlægge med de øvrige ekstraopgaver. Der kommer sygdom, som betyder vikartimer, forældre ringer, og akutte møder kan være nødvendige. Det bør ikke komme bag på nogen.

Den populære planlægningsguru Morten Münster skriver i sin nyeste bog, at der altid skal være planlagt med “slack”. Det betyder, at al tid ikke skal være skemalagt. Der skal være lidt tid tilovers til uforudsete opgaver. På den måde vil den uventede opgave kunne håndteres uden at vælte læsset for alle andre, og uden at tolærertimerne fjernes. I sidste ende sparer det faktisk tid.

For selvfølgelig kan det lade sig gøre at forudse, at der sker noget uventet. Det sker der stort set hver dag.