Medlem af Borgerrepræsentationen i København Emil Sloth Andersen kæmper for mere fleksibelt arbejdsliv, som giver plads til efteruddannelse. Men det er ikke lærerne, der skal betale, advarer Københavns Lærerforenings formand Katrine Fylking

Radikale i København: Komprimer arbejdstiden og få tid til selvbetalt efteruddannelse

Manglen på studerende til blandt andet læreruddannelsen fik i sommerferien to radikale københavnerpolitikere til at skrive en kronik i Berlingske, hvor de foreslår mere fleksibilitet i arbejdslivet blandt andet for at skabe plads til efteruddannelse - så flere kan omskoles til lærere.

Komprimér dit fuldtidsarbejde på fire dage og få mulighed for at komme på selvbetalt efteruddannelse på femtedagen. Sådan lød et af budskaberne fra kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune Mia Nyegaard og hendes partikollega i Borgerrepræsentationen Emil Sloth Andersen i sommerferien i en kronik i Berlingske.

De to radikale politikere reagerede på tal, der viser, at København Kommune kommer til at mangle især sosu-assistenter, pædagoger og lærere i fremtiden. Løsningen er ifølge de to politikere at sikre uddannelse til allerede ansatte.

Kommunen bør kunne betale for eksempelvis en meritlæreruddannelse, hvis en tømrer er slidt ned, eller sikre, at ufaglærte, der allerede arbejder i børnehaver, på plejehjem eller skoler, får uddannelse, lyder det i kronikken, hvor der også lagt op til selvbetalt uddannelse.

"I mange tilfælde ønsker man som ansat måske at få en ekstra fridag om ugen for at tage efteruddannelse, man selv har valgt at betale for", skriver politikerne.

KLF: Uddannede lærere er et arbejdsgiveransvar

Formand for Københavns Lærerforening Katrine Fylking er glad for politikernes fokus på at skaffe uddannede lærere nok til kommunens skoler, men måden de foreslår, det skal ske på, er helt forkert, mener hun.

”Meritlæreruddannelse af de allerede ansatte lærere er et arbejdsgiveranliggende. Derfor skal det finansieres af arbejdsgiver”, lyder hendes første reaktion. ”Det er ikke den enkelte medarbejders ansvar at tage en læreruddannelse, og der vil være perspektiv og gode muligheder i kommunen for at indgå en lokal aftale om arbejdstiden til merituddannelsen”.

”Efteruddannelse er et arbejdsgiveranliggende. Derfor skal det finansieres af arbejdsgiver både i forhold til arbejdstid og udgiften til uddannelse”, siger Katrine Fylking, som er formand for Københavns Lærerforening

”Forslaget om en fuldtidsarbejdsuge på fire dage og selvfinansieret efter- og videreuddannelse er ikke en løsning. Det vil skabe ekstrem ulighed, og det skal aldrig blive den enkeltes ansvar at få mulighed for fordybelse og efteruddannelse.”

Sæt løn ind på uddannelseskonto

En anden idé, som politikerne hiver frem, er en uddannelseskonto, hvor ansatte i kommunen kan spare en del af lønnen op til uddannelse ”præcist som man i dag sparer op til ferie”, står der i kronikken.

Men det er ikke en vej, som Katrine Fylking mener, man bør pejle efter i landets største kommune.

”Det ligger slet ikke på det kommunale niveau. Det er ikke et anliggende for kommunalpolitikere. Det er noget, som skal besluttes på et centralt niveau. Lønnen er aftalt mellem de centrale parter, der indgår overenskomst for lærerne. Kommunalpolitikere skal ikke blande sig i de lønaftaler, der indgås på centralt niveau. Pengene til efteruddannelse må findes et andet sted”, siger hun.

Emil Sloth Andersen understreger, at det er en fuldstændig klare forventning, at arbejdsgiverne betaler til efteruddannelse, som det allerede sker.

"Vores idéer er i tillæg til dén tradition", siger han.

”For Mia og mig handler det om, at vi i Københavns Kommune gerne vil understøtte efteruddannelse mere end det sker nu. Pædagoger efteruddanner sig mindre i dag end tidligere. Vi vil gerne samarbejde med fagaktører, hvordan man kan udbygge det”, siger Emil Sloth Andersen og understreger, at selv om det ikke fremgår af kronikken, så er forventningen, at også arbejdsgiverne skal til lommen, når kronerne til lærernes efteruddannelse skal findes.

”Det er et sted, hvor der skal investeres, så det ikke kun er medarbejderne, der betaler”, siger han.

Lærere skal have mulighed for selvfinansiering

Men han mener også, at der lærere, der er parat til selv at betale for efteruddannelsen, som bør have bedre mulighed for at gøre det.

"Hvis der er lærere, der gerne vil betale for mere efteruddannelse, end de kan få fra arbejdsgiveren, mener jeg, at der skal være fleksibilitet – også i forhold til hvordan man indretter arbejdsugen – til det".

”Det kunne være sådan en som mig selv. Jeg er en ung mand, som ikke bor med familie. Jeg er 28 år. Jeg og nogle af mine jævnaldrende kan godt arbejde en vis legemsdel ud af bukserne og så tage efteruddannelse i løbet af en dag om ugen. Vi lægger op til en vision om, at man selv skal have mulighed for at træffe det valg”, siger han og understreger, at kronikken handler om alle medarbejdere på arbejdsmarkedet.

"Vi mener, at alle mennesker, inklusiv lærerne, bør have mulighed for at indrette arbejdsugen anderledes, så man kun arbejder eksempelvis fire dage, og betale for eksempelvis at skifte branche. Hvis man er kontoransat og socialrådgiver og vil være lærer, skal man have mulighed for at indrette sin arbejdsuge, så man har tid til at uddanne sig til lærer og kan satse på det".

Ikke råd til nedsat arbejdstid

I Odense har rådmand på børn- og ungeområdet Susanne Crawley fået gennemført, at kommunen undersøger, om det er muligt at tilbyde kommunens medarbejdere fire dage arbejdsuge – men Susanne Crawleys udgangspunkt var 30 timers arbejde for 37 timers løn. Sådan et forslag kan Emil Sloth Andersen ikke forestille sig.

”Vi kan have en bekymring for, at hvis vi lige pludselig introducerer 30 timers arbejdsuge til fuld løn i en tid, hvor vi har stor mangel på lærere og på andre velfærdsydelser, og medarbejderne ikke kan levere slutproduktet, så står vi et skidt sted. Derfor holder vi fast på, at man kan forkorte sin arbejdstid for mindre løn”.

Kort før sommerferien pålagde Borgerrepræsentationen Økonomiforvaltningen på samme måde, som det er sket i Odense, at give en vurdering af mulighederne for at indføre fire dages arbejdsuge i København – herunder muligheder for forsøgsordninger. Alternativet, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten stemte for.

Venstre, Nye Borgerlige og Liberal Alliance stemte imod.