Flere københavnske børn skal rummes i de almindelige folkeskoleklasser, lyder den politiske ambition i København. I dag har et flertal i Borgerrepræsentationen, da også fundet 156 mio. kr. ekstra til kommunens skoler på budgettet for næste år. 

Men det beløb rækker ikke, hvis man spørger den lokale lærerformand. 

"Hvis det politiske ønske om en forandring skal blive til virkelighed om, at flere elever bliver i almenskolen, kræver det større investeringer, end der er lagt op til med den her budgetaftale", siger formand for Københavns Lærerforening Katrine Fylking til Folkeskolen. 

I aftalen er der afsat penge til "co-teaching med to voksne i alle timer i børnehaveklassen og 1. klasse". 

Katrine Fylking fortæller, at hun går ud fra, at de to voksne er faguddannede børnehaveklasseledere og lærere. Hun undrer sig over, at der ikke er planer for tilsvarende ordninger på de øvrige klassetrin, hvor behovet er lige så stort.

Grønthøsteren kan være på vej 

Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager, De Konservative, er ikke med i budgetforliget. Men han var med til første del af forhandlingerne, fortæller han.

"Jeg var med til at finde 156 mio. til at løfte almenskolen bl.a. to-lærere i indskolingen, øget støtte til overgange, styrkelse af PPR, mere forberedelse og mere ledelse", fremhæver han. 

Han ærgrer sig over, at en bevilling til at give børn med særlige behov flere mulighed endte med at blive tidsbegrænset.

"Og så ligger der en regning forude og venter på dagtilbudsområdet, som jeg er spændt på, hvordan budgetpartierne vil løse, og om det ender med grønthøsterbesparelser også på skolerne", siger han og fortæller, at det bl.a. er ekstraudgifter til skolemad, penge til et it-system samt ikke mindst øgede udgifter til dagtilbudsområdet.

"Der ligger nogle uomængelige udgifter, som ikke er finansieret. Og budgettet er jo lagt efter minimumsormeringer, så jeg er spændt på, om ikke det ender med en regning til skolerne. Det hul under glasuren har budgetpartierne glemt at fortælle om i deres pressemeddelelse", lyder det fra Jakob Næsager.  

Mere forberedelsestid

De ekstra millioner i dagens aftale er blandt andet afsat til at gå til noget af det, man oftest hører lærere efterlyse, nemlig ekstra forberedelsestid. Der er simpelthen afsat midler til både ekstra forberedelsestid til lærerne og tid til forældredialog.

"Vi har jo en lokalaftale, som sikrer lærerne en forberedelsesfaktor på 0,5 (dvs. at en times undervisning udløser en halv times forberedelse, red.), men skolerne kan jo sagtens give mere, og det vil vi naturligvis holde øje med, at den enkelte lærer får del i", siger Katrine Fylking. 

Efter den første hurtige gennemlæsning af budgetaftalen har hun et hovedbudskab.

"Nu skal de fagprofessionelle virkelig inddrages. Det her er jo en igangsættelse af politikernes planer, der skal føre til mere inklusion. Og det kræver et tæt samarbejde med de fagprofessionelle om, hvordan midlerne bruges ude på skolerne", siger hun. 

Det gælder ikke mindst i forhold til planerne om en ny visitationsmodel, der har til formål, at færre børn skal visiteres til specialtilbud. 

Forsøg med Nest

Det er Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, De Radikale, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, der har indgået budgetaftalen udenom borgmesteren børne- og ungdomsborgmesteren. 

Men SF-ordfører Rasmus Steenberger oplyser, at forliget tager udgangspunkt i det forslag, forvaltningen fremsatte inden sommerferien:

"Vi har accepteret udgiftsniveauet i det forslag, men i budgettet er der også afsat penge til blandt andet forsøg med Nest-klasser. Den afgørende forskel er, at vi flytter pengene fra special- til almenområdet i en langsommere takt”, siger han til Folkeskolen. 

”Vi anerkender fuldt ud, at det her er starten på rejsen. Vi er ikke i mål med det her budget", understreger Rasmus Steenberger. 

"For eksempel skal vi kigge på at lave bedre støjdæmpning i almenklasserne, når der kommer flere børn med særlige behov ind i dem, og det er der ikke taget højde for i næste års budget”.

Nest-klasser er en form, som særligt Aarhus Kommune har arbejdet med, hvor en klasse har lavere klassekvotient og elever både med og uden autisme/ADHD undervises med en struktur, som kendes fra specialundervisningen. Det er dog ikke en udpræget billig model:

"Det er fint for os med sådan et forsøg, hvis det bare ikke bliver en light-udgave", understreger hun.

Penge til mellemformer flyttes ud

Den københavnske lærerformand er til gengæld meget bekymret over planerne om at lægge pengene i den såkaldte BUF-flex-model, som er mellemformer mellem special- og almenundervisning ud på skolerne. 

Her bliver det op til skolerne eventuelt at etablere mellemformer til de elever, der har behovet.

"Det er vi meget kritiske over for. Både i forhold til den enkelte elevs rettigheder og i forhold til, at man giver skolerne en opgave, man ikke er sikker på, de kan løse", siger Katrine Fylking. 

"Vi havde foreslået, at man nedsatte en arbejdsgruppe til at se på erfaringerne fra BUF-flex, og jeg synes, det er problematisk, man ikke har mere viden, før man tager sådan en beslutning. Men det får jo skolebudgetterne til at se flottere ud, at man lægger pengene der", siger hun.

Katrine Fylking glæder sig over, at flere spareforslag er taget af bordet i forhandlingerne. Det gælder forslaget om at spare på modersmålsundervisningen, og det gælder dele af forslaget om at spare på tilskud til Københavns Lærerforenings sommerkolonier.

”De dele af spareforslagene på Kolonierne, som er gennemført, kommer til at få konsekvenser for koloniernes mulighed for fortsat at sende børn afsted på sommerkoloni. Det er vi naturligvis meget kede af i Københavns Lærerforening", siger Katrine Fylking.