Tilføjet den 2. oktober 2023:

Statsminister Mette Frederiksen (S) nævnte i sin åbningstale af Folketinget, at det har gjort indtryk på hende at læse et indlæg fra "en ung lærer", at læreren ikke har lyst til at tjekke Aula af frygt for, hvilke forældrebeskeder der ligger i hendes indbakke. 

Indlægget er fra lærer Line Schou. Det kan læses her i sin fulde længde fra 2021:

Hvornår tør forældrene at stole på folkeskolelærerne?

“Vi forældre vil gerne kende til de pædagogiske tanker bag jeres handlinger i klasseværelset”, “vi ønsker mere klar kommunikation til os forældre” “børnene har hovedpine, lufter i overhovedet ud?”, “børnene har mavepine, det skal der gøres noget ved” osv osv osv….

Dette er blot få udtagelser fra forældremails på en enkelt uge, som jeg modtager. Oftest modtager jeg cirka 10-20 henvendelser med ting og råd fra forældre, som jeg kunne gøre bedre eller have gjort/sagt i stedet eller hjælpe med. Ofte har jeg ingen lyst til at møde ind på arbejde om morgenen for at tjekke Aula. Hvilken besked er nu tjekket ind i min indbakke?

Eksempler på dette kunne være, om jeg overhovedet holder øje med, at børnene får spist alle tre madpakker i løbet af dagen, hvilke ord de gerne vil have jeg undgår at bruge overfor deres børn, da mange ord er negativt ladet (eksempelvis bagud), tjekke deres skiftetøj, være toiletvagt, købe mad, da Sofie har glemt madpakke, have pigesnak omkring konflikter i frikvarterene.

Mit job som folkeskolelærer er at undervise børn i mine fag. Det er at have fokus på trivsel, fællesskab, konflikthåndtering og læring i klasserummet og som gårdvagt i mit frikvarter. 

Jeg er ikke blevet folkeskolelærer for at ordne skiftetøj, være den skrappe madpakkevagt der på 30 minutter skal sige ti gange til Viktor, at han skal spise sin mad, for ellers bliver mor/far sur. 

Jeg er heller ikke blevet folkeskolelærer for at lege psykolog fem timer om ugen med piger, som ikke bliver opdraget derhjemme af deres forældre, når de opfører sig uforskammet overfor andre, selvom deres forældre ønsker, at jeg tager konflikterne (også helst dem i hjemmet). 

Jeg er skam heller ikke blevet folkeskolelærer for at lave madpakker til børn, hvis forældre liiiiige igen har glemt madpakken, eller er blevet toiletvagt, fordi det er synd, at Emma på otte år skal gå på toilettet alene og ikke kan tørre sig ordentligt og jeg skal ‘tjekke’. 

Sidst, men ikke mindst er jeg ikke blevet folkeskolelærer, for at begrunde alle mine pædagogiske tiltag, ordvalg og læringsaktiviter overfor forældrene - jeg skal ikke overvåges  i alle mine valg og tiltag. Nej tak - for så ville jeg ikke kunne lave andet end at snakke med forældre. 

Jeg er ikke altmuligmand. 

Hvornår får jeg som folkeskolelærer en lille smule anerkendende tillid af forældrene til, at min uddannelse og erfaring er tillidsfuld og tryg nok til dem og deres barn? Hvornår vil de stole på, at alt, jeg gør i min hverdag, er for deres barn? 

Dette er blot et lille opråb fra mig - en nyuddannet lærer, som elsker sit job, hvor jeg har mulighed for at være kreativ og give dem faglig god undervisning samt have mulighed for at give børn de bedste forudsætninger for stabilitet, læring og medmenneskelighed til det samfund, de skal ud i. 

Måske I forældre skal give mig og alle andre lærere i folkeskolen mere plads, ro og tillid? Vi er uddannede, har erfaring og gør vores bedste hver dag, 37 timer om ugen + det løse. 

Vi ved, at I altid vil jeres dejlige børn det bedste - det vil vi nemlig også. Vi er fælles og enige om lige præcis den opgave. Så stol lidt mere på os. 

Tak på forhånd.