Forfatteren fremtræder i denne bog som en fagperson, som for alvor interesserer sig for forældresamtalen, og som både som lærer, psykolog og forsker har kendskab til området. Hun fastslår, at det ikke står til diskussion, at man skal prioritere forældresamarbejde højt. Det er en nødvendighed i det moderne samfund. Lærere og pædagoger har mange gode oplevelser med forældresamarbejde, men samtaler med kritiske og krævende forældre er energikrævende. Lærerne skal kvalificeres til dette arbejde gennem efteruddannelse og ikke mindst gennem et samarbejde i team, hvor man kan hente støtte og reflektere over sin praksis. Teamet kan blandt andet arbejde med dialogiske samtaler, reflekterende team eller intervisionssamtaler - "en aftalebestemt samtaleform mellem fagfæller . med henblik på gensidig støtte og erfaringslæring om egne fagpersonlige forholdemåder". I teamet skal man ikke trøstes, men få støtte til at forholde sig professionelt til forældresamarbejdet.

Vejen frem er, at pædagoger og lærere bliver dygtigere til at styre processen i en forældresamtale. De skal have gennemtænkt strukturen klart, have et formuleret mål med den og give rum for modsigelse og uenigheder, og så skal de være lydhøre over for forældrenes synspunkter. De skal tilstræbe en spørgende, undersøgende holdning for at finde frem til nye handlemuligheder i fællesskab.

Den professionelle skal have empati, men holde en professionel distance. Man skal prøve at se sagen fra forældrenes perspektiv uden at opgive egne faglige og fagpersonlige værdier. Forældre og lærere skal være sikre på og trygge ved de roller, de har i samarbejdet. Ellers opstår der frustrationer for begge parter.

Men lærerne/pædagogerne skal samtidig være helt bevidste om at bevare deres faglige integritet. De må komme med klare budskaber og sikre, at man når frem til en nedskreven konklusion. Belastende situationer kan ikke undgås. Som professionel vil man komme ud for situationer, hvor enighed ikke er muligt, for eksempel i indberetningssager.

Den anerkendende samtale og relationsprofessionalisme er nøgleord i "Den målrettede forældresamtale". Bogens styrke er, at den både indeholder klare redegørelser for et teoretisk grundlag og samtidig kommer med eksempler på samtaler, som på en levende og anskuelig måde demonstrerer, hvad der menes helt konkret. Endelig er der forslag til forældresamtalers forløb, også de vanskelige.

Bogens syn på muligheden for at skabe gode forældresamtaler er optimistisk. Men nogle af de foreslåede fremgangsmåder kræver megen dygtighed i at styre processer og takle konflikter. Uden efteruddannelse og samarbejde med et team er det meget krævende for nogle at følge bogens anvisninger. Endelig er det vigtigt, at ligeværdigheden i samtalen fastholdes - ellers vil samtalerne blive uudholdelige for forældrene.

Bogen kan varmt anbefales til brug i folkeskolens arbejde, til efteruddannelse og læreruddannelsen.