Praksischok eller….!

Folkeskolen bliver ofte fremstillet som en barsk verden, hvor nyuddannede lærere typisk har det meget svært. En verden, hvor nye håbefulde lærere oplever et såkaldt PRAKSISCHOK! Dette begreb, praksischok, er blevet et narrativ, der har så stor kraft, at nyuddannede lærere risikerer at blive set på, som fagpersoner, der ikke er helt klar, selvom de har fire års uddannelse bag sig. Narrativer har den forunderlige kraft, at hvis man gentager dem et tilstrækkeligt antal gange, kommer de til at skabe en slags virkelighed. I den aktuelle skolepolitiske debat har denne form for pseudovirkelighed vidtgående konsekvenser. I en årsag – virkningskæde sker der i øjeblikket følgende:

Skolereformen og lov 409 har presset lærerne og en uafsluttet fagpolitisk kamp pågår stadig mange steder (i hvert fald i spalterne på folkeskolen.dk)

Som følge af ovenstående, og pga. af inklusionsloven fra 2012, bliver folkeskolen omtalt som et barsk sted, hvor det er svært at begå sig som lærer.

Det bliver fremhævet at mange bliver stressede, og læreropgaven er vanskelig, også fordi der er for mange børn i klasserne, og for mange børn med adfærdsudfordringer

Nyuddannede lærere møder bl.a. ovenstående virkelighed, når de fulde af ny energi og frisk viden entrer deres nye arbejdsplads

De nye lærere udsættes for ”praksischok”

Politikere og meningsdannere bliver bekymrede for læreruddannelsen. Ruster uddannelsen i tilstrækkelig grad de studerende til ”den barske virkelighed” i folkeskolen?

Læreruddannelsen evalueres og en ellers forholdsvis positiv evaluering bliver italesat som problematisk.

Dagsordenshungrende politikere, der gerne vil genvælges til det nært forestående folketingsvalg, har behov for at vise handlekraft

Læreruddannelsen skal laves om. Hastigheden kender vi ikke, men det vi ved er, at læreruddannelsen formentlig bliver en central del af den kommende valgkamp. Og så kan alt ske!

Tilbage til det såkaldte praksischok.

d. 22. januar, 2019 skriver rektor fra professionshøjskolen Absalon, Camilla Wang i Folkeskolen.dk at:

”Mange nye lærerstuderende oplever et praksischok. Hver fjerde nyuddannede lærer overvejer at hoppe fra, og 16 procent af de nyuddannede gør alvor af overvejelsen og fravælger folkeskolen. Hvis de nye lærere ikke skal springe fra tidligt i lærerlivet, skal grænserne mellem læreruddannelsen og folkeskolen udviskes”

Ovenstående er en ganske fornuftig betragtning! At højne samarbejdet mellem læreruddannelsen og folkeskolen har masser af potentiale, der kan ruste begge instanser. Det er i den forbindelse vigtigt at finde ud af, om der i virkeligheden er andre ting på spil, når der tales om praksischok. Når jeg taler med tidligere studerende og nysgerrigt spørger ind til deres første tid som lærere i folkeskolen, taler de fleste af dem entusiastisk om børnene og arbejdet i klasserne. Når jeg spørger til det praksischok, som alle taler om, mødes jeg ligeledes af forståelse, men baggrunden for ”chokket” viser sig at være et ganske andet. En tidligere studerende beskrev det således:

” Jeg føler mig faktisk godt rustet, og børnene er fantastiske. Det vidste jeg jo godt fra praktikken – jeg er god til børn. Det svære – selve praksischokket – består i, at alt det vi lærte om at reflektere i teams, at anvende teori og forskning, som en del af basis for vores fælles handlinger, det er altså meget op ad bakke. Jeg har simpelthen svært ved at trænge igennem til mange af mine nye kolleger. Jeg bliver en del af tiden modtaget som en person, der først skal lære, hvordan det i virkeligheden er at være i folkeskolen. Det er som om, man ikke lytter til al den nye viden, jeg kommer med. Det er godt nok hårdt, og det ved jeg ikke om jeg kan holde ud i længden.”

Se, her har vi jo en ganske anden vinkel på praksischokket. Nyuddannede lærere har masser af ny viden med sig. De møder en stor gruppe af nye kolleger, som først og fremmest har mængder af praksiserfaring med sig, men som typisk mangler opdatering af deres uddannelse. I den ideelle verden, er det disse to instanser, der bør smelte sammen til en stærk enhed.

Forskningsviden, teoretiske viden og praksis.

I skolemiljøer, hvor det bliver de erfarne læreres praksiserfaring, der har overhånden, kan de nyuddannede komme til at stå i en situation, hvor meget af det, de har lært på deres uddannelse, mere eller mindre negligeres til fordel for en slags ”følordning”, der først stopper i det øjeblik, den ny kollega har taget tilstrækkeligt farve af sine nye omgivelser. I den slags tilfælde handler det reelle praksischok derfor om noget helt andet; nemlig det faktum, at lærere, der har været i praksis i mange år, i den grad trænger til kompetenceløft og videreuddannelse. Derfor bør der være mere nysgerrighed omkring, hvor praksischokket reelt hører til.

Løsningen på problemstillingen vil i alle tilfælde have læreruddannelsen som aktør!