"For mig handler det om, at vi skal have lavet en centralaftale, som viser vejen, og så skal vi fylde rammerne ud lokalt", siger SF's medlem af KL's bestyrelse og borgmester i Langeland Kommune Tonni Hansen.
Foto: Privat
SF’s medlem i KL’s bestyrelse: Alle i KL ser lærerforliget som en ny start
Vi skal vise vejen med lokalaftaler, imens kommissionen laver sin undersøgelse, lyder det fra SF’s medlem i KL’s bestyrelse, Tonni Hansen. På Christiansborg vil partiets gruppeformand have ministre til at opfordre til lokalaftaler med lærerne.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Er en kommissionsundersøgelse vejen til, at lærerne og KL endelig kan blive enige om en arbejdstidsaftale for lærerne?
Det er det store spørgsmål, som rigtigt mange lærere netop nu går rundt og overvejer, før Danmarks Lærerforening åbner op for urafstemningen, hvor de skal tage stilling til det indgåede lærerforlig.
Folkeskolen.dk spurgte i sidste uge fem centrale personer i KL's organisation om, hvad de hver især mener, at der ligger i det kommissionsarbejde, der efter skal føre til anbefalinger til nye arbejdstidsregler for lærerne. Anbefalinger, som skal danne grundlag for de kommende såkaldte periodeforhandlinger, der kan vare helt indtil næste overenskomstforhandlinger i 2021.
Bondo og Bundsgaard vil gøre alt for at få en ny start for folkeskolen
Alle fem KL-personer slår fast, at KL tager aftalen med lærerne alvorligt. Og samme melding kommer fra SF's eneste medlem af KL's bestyrelse Tonni Hansen, der til daglig er borgmester i Langeland Kommune.
"For mig handler det om, at vi skal have lavet en centralaftale, som viser vejen, og så skal vi fylde rammerne ud lokalt. Og det er min klare opfattelse, at alle mine kollegaer i KL's bestyrelse mener det samme", fortæller Tonni Hansen, der også sidder med i KL's formandskab, som består af fem medlemmer fra KL-bestyrelsen.
Var med til at udforme fagbevægelsens OK-krav
Tonni Hansen tiltrådte som nyvalgt borgmester 1. januar i år. Inden da har han siddet som formand for LO Sydfyn. Og derfor har han faktisk siddet i en situation, hvor han selv var med til at bestemme de krav, som fagbevægelsen tog med til de netop overståede overenskomstforhandlinger.
Men da der skulle forhandles om kravene, sad han som nytiltrådt borgmester pludselig på den anden side af forhandlingsbordet.
OK-forlig får Nyborg til at drøfte lokal arbejdstidsaftale
"Det har været en spøjs situation for mig. Men som nu tidligere fagforeningsmand kommer jeg det i bagagen, at når jeg sidder med i KL's bestyrelse, så handler det for mig om, at vi som arbejdsgivere har en forpligtigelse til at søge aftale med de faglige organisationer", siger Tonni Hansen.
Nu skal vi også have lavet en lokalaftale
Langeland er en af de kommuner, der ikke har en lokalaftale med lærerne. Men det bliver der snart lavet om på, fortæller han.
"Som jeg ser det, vil det være helt naturligt, at alle kommuner får taget fat i forhandlinger med den lokale lærerkreds, lige så snart lærerne forhåbentligt stemmer ja til aftalen".
Aalborgs borgmester: "Jeg tror, at vi kan lande en god lokalaftale"
Så der kommer en lokalaftale i Langeland Kommune?
"Ja. Vi kan tage forskud på det lokalt via nogle gode aftaler med lærerforeningerne. Det har jeg i hvert fald tænkt mig lægge op til i min kommune", siger han og fortæller, at han forventer, at aftalen mellem lærerne og KL er starten på et bedre forhold mellem de to parter.
"Nu er det også sådan, at vi er 98 forskellige kommuner, og jeg kan høre, at der nogle steder allerede er et godt samarbejde, mens der andre steder er et knapt så godt samarbejdsklima. Personligt synes jeg, at det er ærgerligt, at det kommer til at hænge mere på personer, end på den opgave, vi står overfor".
"Så det skal vi have fundet en løsning på nu", lyder det fra SF's medlem i KL's bestyrelse.
SF's gruppeformand: Ministre bør opfordre til lokalaftaler
På Christiansborg fortæller partiets gruppeformand, der også er partiets undervisningsordfører, Jacob Mark, at han vil opfordre beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og undervisningsminister Merete Riisager til at sende et fælles brev ud med opfordring til at indgå lokalaftaler.
Lokale forhandlinger på vej i Esbjerg
"I første om gang vil jeg sende en opfordring til dem på mail. Afviser de, vil jeg kalde dem i samråd", siger Jacob Mark.
"Vi politikere på Christiansborg har også et ansvar for det her. Lærernes undervisning er afhængig af, hvor godt finansieret folkeskolen er. Er der tid i det hele taget, og er der økonomi til at lave lokalaftaler derude? Det kræver, at man prioriterer det, og jeg vil gerne have, at vi sender et klart signal fra Christiansborg".
Jacob Mark fortæller, at partiet både i KL og på Christiansborg løbende vil bede om afrapportering fra kommissionsarbejdet.
"Det vil vi gøre for at presse på for en aftale", siger Jacob Mark.
Det vil være muligt at afgive sin stemme ved urafstemningen i perioden 25. maj til 3. juni klokken 16.
KL lover godt samarbejde