Lærere lavede Flashmob ved Store Torv i Holstebro onsdag. Klik videre for flere billeder

Vestjyske lærere flashmobbede Store Torv

Onsdag middag stod over 400 lærere stille midt på byens torv. De deltog i en flashmob, som var arrangeret af lærere fra Nørre Nissum Efterskole.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det var på initiativ af lærerne fra Nr. Nissum efterskole, at over 400 lærere lavede en Flashmob på Store Torv i Holstebro. Da klokken nærmede sig tolv, myldrede det frem med mennesker fra butikker, caféer og tilstødende gader. De gik rundt mellem hinanden og "læste" i hver sin bog. 

Præcis da klokken på torvet slog tolv, stod alle stille og læste i bogen. Da kirkeklokken stoppede sine ringeslag, "tabte" alle deres bog. Efter et kort øjeblik samlede alle deres bog op igen, og tog jakkerne af for dermed at afsløre deres lockout-t-shirt. Nogle lærere rullede et stort banner ud, hvorpå der stod: "Skal vi virkelig tabe skolen på gulvet?". Derefter opløstes flashmobben.

Lærere flashmobbede Købe Bugt-banens pendlere

En vellykket flashmob, som opfyldte kriterierne til en sådan. En flashmob er defineret ved, at et antal personer mødes på et bestemt sted på et givent tidspunkt, udfører en tidligere aftalt handling og så opløses igen.

Et ældre ægtepar, som kom tilfældigt forbi, havde aldrig hørt om en flashmob før, men synes, at effekten var sjov. De var ikke i tvivl om, hvad denne happening handlede om, og selvom de ikke selv havde skolesøgende børn længere, var sympatien for lærerne stor. 

Fantastisk fællesoplevelse

Lene Vestergård fra Aulum Byskole deltog for første gang i en flashmob. Hun havde en forventning om en god fælles oplevelse. Efterfølgende synes hun, at det havde været en fantastisk oplevelse. Det havde givet kuldegysninger, da alle bøgerne faldt, og banneret blev rullet ud.

En anden lærer synes, at flashmobben er sjov som begreb. At man kan blive enige om en happening, som udføres stille og ikke har nogen intro eller afslutning er interessant. Det var vigtigt for hende, at lærerne var synlige i bybilledet, men ikke "genererede" de mennesker, som var i byens gågade for at handle. Det er også vigtigt for hende, at lærerne bliver ved med at have sympatien i befolkningen.

Folkeskolen.dk inviterer lærerne til at skrive

Lærerne på Nr. Nissum Efterskole, som tog initiativ til aktiviteten, synes, det havde været en fantastisk oplevelse. De havde taget initiativet, fordi der flere steder i landet ville blive lavet lignende flashmobs samtidig, og de synes, at den fælles oplevelse er vigtig, så vi kan holde gejsten oppe under lockouten. De var meget glade for den store opbakning fra kollegerne i det vestjyske.  De udtrykte stor bekymring for deres eget område, da efterskoler er under stort økonomisk pres under lockouten.

Se video fra flashmobben her: