Der findes folk, der tror, at kritikere har det allerbedst, når de uddeler svidende lussinger og hugger blodigt ned for fode. Jeg skal ikke afvise, at det kan være sandt for nogle medlemmer af standen, men jeg har det personligt stik modsat. Allerbedst har jeg det, når jeg kan give syv ud af seks stjerner og sige LÆS DEN FOR POKKER!

Så det er med ringe begejstring, jeg nu går til anmeldelsen af "Vejledning i lærergerning", for jeg kan simpelthen ikke finde grund til at anbefale bogen. At kalde sin bog "Vejledning i lærergerning" lægger et stort forventningspres, men der er ikke rigtig noget at komme efter for læreren, der søger inspiration til sin egen gerning. Hist og her er et par anekdoter, som hverken praktisk eller på ”erkendelsesniveau” gør læreren klogere på professionen.

"Vejledning i lærergerning" er heller ikke vellykket som skønlitterært værk. Villads peger på Flemming Jensens "Håndbog i sælfangst" som inspiration, og visse steder går han så langt som til at parafrasere. Desværre har han ikke Jensens greb om pen og humor. Ej heller strukturen fungerer: Visse steder gås der alt for meget ned i detaljer i forhold til stoffets relevans, mens andre og vigtigere ting behandles overfladisk, og hele tiden er man som læser i vildrede om, hvad hensigten med såvel hele teksten som den del, man aktuelt er i gang med, dog kan være.

Sprogligt lader bogen ligeledes meget tilbage at ønske, hvilket en sætning som denne vidner om: ”Det lignede mere og mere, som om vi var på sporet af det rigtige, men man skal aldrig mistolke vejen for retning”. [sic] Dertil kommer, at for eksempel forfatterens (hyppige) forsøg på at få noget komik ud af sine egne vanskeligheder med det grønlandske sprog virker gumpetunge og antikverede.

Det er krævende at skrive en bog, og jeg har stor respekt for enhver, der går i krig med forfatteriet. Blandt andet derfor gør jeg altid en stor indsats for at finde noget positivt at fremhæve, selv ved værker, jeg ikke finder anbefalelsesværdige. I dette tilfælde kommer jeg som læser til kort – forfatterens varme følelser for emnet til trods burde "Vejledning i lærergerning" være blevet i skrivebordsskuffen.