Anmeldelse

Teamets arbejde med fag- og tværfaglighed

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En praksisinspirerende bog, der indleder med at præsentere tværfaglighed ud fra en case i 6. klasse, der arbejder med Sydafrika fra flere forskellige vinkler.

Af bogens forord fremgår det, at "Fælles Mål", prøver og test er ved at bringe skolen "tilbage til de basale færdigheder og den grundlæggende paratviden". Sigtet med bogen er derfor at bygge bro mellem stigende krav om basisviden og øget kreativitet og iværksætterkraft.

Titlen er fag- og tværfaglighed, men fokus er klart på tværfaglighed, da 80 procent af bogen omhandler den del. Til gengæld gives masser af eksempler på, hvordan det tværfaglige føres ud i skolens hverdag. Omdrejningspunktet er undervisning, og der bringes mange sider i spil såsom læringsstile, de mange intelligenser, evaluering, portfolio og logbogen - alle vigtige emner, der berøres kort.

Et par steder lægges der op til drøftelser i teamet. Det fremgår ikke, hvilket team der tænkes på, dog er det klart et team af lærere med forskellige fag. Men skal der bygges bro mellem det faglige og det tværfaglige, må der også veksles mellem møder i fagteam og klasse-/afdelingsteam. I fagteamet udfordres lærerens faglighed via diskussioner af fagets progression og konkretisering af "Fælles Mål" i forhold til elevgruppen. I klasse-/afdelingsteamet planlægges de tværfaglige projekter og klassens/afdelingens øvrige samarbejde.

Alt i alt er der mange ideer at hente til teamenes tværfaglige samarbejde og den problemorienterede undervisning.