Karsten og Hanne Solberg måtte til sidst vælge, om de ville være kolleger eller kærester
Foto: Simon Jeppesen
Kys mellem kolleger
Det sker, at årets julefrokost udklækker en lille romance. Måske ligefrem et nyt fast par på lærerværelset. Men det kan være anstrengende at være kollega med kærester. Ups! Må man sige det højt?
Er der turtelduer pålærerværelset?
• Anerkend, at par på samme skole ikke behøver at være etproblem. Det kommer for eksempel an på, hvor tæt og hyppig enrelation parret har til daglig.
• Efterlys, at skolen har en åben diskussion. Et forslag kunnevære, at ægtefæller ikke arbejder i samme team.
• Vær ærlig og åben om bekymringer. Tilkendegiv for eksempel, atdet kan være svært, at aftaler eller diskussioner bliver vendt enekstra gang privat.
• Konkrete problemer skal håndteres af ledelsen, men husk, atlederen skal kende til problemerne, før han eller hun kanhandle.
Kilde: Erhvervspsykolog Jette Grue
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ja, sig det højt! Ganske vist har folkeskolen en lang tradition for par i lærerstaben, og ofte giver det slet ikke problemer, men hvis der er murren i krogene, så er det helt legitim og ansvarlig kollegaadfærd at adressere problemet.
»Et godt samarbejde er baseret på tillid og retfærdighed, og begge dele kan blive udfordret, hvis der er par på samme lærerværelse«.
Det siger erhvervspsykolog Jette Grue, der arbejder med psykisk arbejdsmiljø og har haft flere folkeskoler blandt sine kunder.
To personer er en lille gruppe, og dermed kan de stå stærkere end de andre lærere, der er alene. Det kan give en ubalance, også selv om parret optræder professionelt og gemmer de hede kys, til klokken har ringet ud.
»Som kollega kan man komme i tvivl om, hvorvidt et par er særlig fortrolige eller måske ligefrem dækker over hinanden, selv om det slet ikke er tilfældet«, siger Jette Grue.
En anden udfordring er, at de fleste par på sigt kan løbe ind i en krise, og så kan kollegerne ufrivilligt befinde sig midt i et ægteskabeligt drama.
»Det skal ligge i skolens kultur at kunne rumme de her udfordringer. Selv om problemer i udgangspunktet er private, så skal man håndtere dem, hvis de opleves som svære i en faglig kontekst«, siger Jette Grue.
Hun ser helst, at man simpelthen spørger åbent til et lærermøde, hvordan aktuelle problemer kan løses. Eventuelt med støtte fra skoleledelsen, der i sidste ende er ansvarlig for et sundt, åbent arbejdsmiljø.
Er vi kærester eller kolleger?
Kærester er i hver sin afdeling
I det private erhvervsliv findes der flere steder en mere direkte politik, når det gælder kærlighed på jobbet. For eksempel hos Lederne, hvor chefkonsulent Signe Tønnesen mener, at visse retningslinjer kan være nyttige. Uden at det behøver at være akavet.
»Det kan være helt lavpraktiske aftaler om, at par ikke arbejder i samme afdeling. Særligt hvis den ene medarbejder har et ledelsesansvar, er det godt at forebygge«, siger Signe Tønnesen.
Signe Tønnesen understreger, at en parpolitik ikke nødvendigvis indebærer, at man bliver fyret for at være forelsket. Men det er ikke smart, hvis der er berøringsangst over for emnet, fordi ledelse og medarbejdere »ikke vil blande sig i folks privatliv«.
»Problemet er, at uden retningslinjer bliver det netop let personligt. Det kommer til at handle om dig og dig i stedet for om et godt samarbejdsklima«, siger Signe Tønnesen.