Det er hverken lønnen, transporttiden eller skemaets sammensætning, der har været vigtigst for Dorthe Lindmann og Kresten Dahlmand Hansen, da de i foråret skulle finde deres første arbejdsplads som nyuddannede lærere. Det vigtigste har været at finde en skole, hvor de føler sig godt tilpas.

»Min kæreste blev færdig for et år siden og startede på en skole, hvor der ikke var ret meget tjek på tingene. Hun fik først adgang til skoleintra lige inden skolestart, og der var absolut ingen opbakning fra ledelsen. Det betød, at hun gik helt ned inden jul, og det er først nu, at hun overvejer at komme tilbage til faget«, fortæller Kresten.

Ikke så let, som man troede

For Dorthe Lindmann startede jobsøgningen allerede i marts. Læreruddannelsen i Silkeborg havde inviteret en skoleleder ud for at fortælle om jobsøgning, og her gik det pludselig op for Dorthe Lindmann og hendes medstuderende, at det måske ikke ville blive helt så nemt, som de havde forventet.

»Jeg havde tænkt, at det bliver ikke noget problem, der er jo lærermangel. Men pludselig blev jeg helt skræmt«.

Dorthe Lindmann sendte en masse ansøgninger og blev kaldt til tre samtaler.

»Det var meget vigtigt for mig, at det var skoler, der søgte en musiklærer, for det er det vigtigste fag for mig. Men det allervigtigste var, om jeg følte mig godt tilpas, når jeg besøgte skolen«.

Det var underligt at være til jobsamtale, synes Dorthe Lindmann, fordi hun pludselig skulle sælge sig selv som lærer:

»Jeg følte ikke, jeg havde meget at komme med - jeg har jo bare visionerne fra seminariet. Jeg har jo ingen erfaring«.

Men til den ene af samtalerne - på Stilling Skole ved Skanderborg - følte hun sig rigtig godt tilpas, og heldigvis havde ledelsen det på samme måde som hende og ansatte hende.

Ansat inden ansøgningen nåede frem

Kresten Dahlmand Hansen nåede aldrig til at søge job. Mens han sad og læste til eksamen på seminariet på Frederiksberg i marts, blev han kontaktet af en veninde, som arbejder på Klostermarksskolen i Roskilde.

»Hun mente, at jeg ville passe på deres skole, så jeg tog ud for at hilse på dem. Jeg havde kun et cv med, men snakken gik så godt, at jeg godt kunne fornemme, at jeg ville få jobbet, allerede inden jeg havde sendt min ansøgning«.

Kresten Dahlmand Hansen mener, at det er en fordel, at han er mand, og at han har biologi, natur/teknik og geografi som linjefag.

»Jeg har også været nødt til at tage dansk, men det fortalte jeg allerede med det samme, at jeg ikke vil undervise i, og jeg har fået præcis det skema, jeg ønskede mig«.

Han overvejede slet ikke at søge andre skoler, for stemningen var så god på skolen, og endnu vigtigere var, at hans veninde var kommet igennem sit første år som lærer på skolen på en god måde.

»Det betyder meget, at man kan mærke, at der er opbakning. Da jeg kom ind på lærerværelset, var der med det samme én, der spurgte, om jeg ville have kaffe, og spurgte til, hvem jeg var. Jeg har også for længst fået nøgler til skolen, og jeg kom på lærerintra allerede i maj. Der er styr på det«.

Alle Dorthes og Krestens medstuderende har fået job, men mange har måttet kæmpe for det, fortæller de. Hvis man for eksempel gerne vil arbejde i København, eller hvis man har mindre attraktive fagkombinationer, så er det slet ikke så let, fortæller de. De mest attraktive skoler for de nyuddannede er ofte praktikskolerne, fordi man kender dem i forvejen. Frygten for det hårde første år er en klar faktor hos alle.

»Vi har hørt om så mange, der er blevet færdige det sidste par år - folk, som man ved er supergode, og man regnede med bare ville gå ud og fyre den af. Og så viser det sig, at det går rigtig skidt, fordi de ikke har opbakning hos ledelse og kolleger - også ofte fordi de selv har meget høje ambitioner«.

En, der får penge for at svare på spørgsmål

Dorthe Lindmann og Kresten Dahlmand Hansen har begge fået en tutor, som skal hjælpe dem i gang.

»Det betyder rigtig meget, at man har én, man kan spørge, og som faktisk får penge for at svare. Så man ikke skal føle, at man forstyrrer hele tiden«, mener Kresten.

Han har brugt den seneste tid på at forsøge at lægge årsplaner, og det synes han er svært, for der er store områder, som han ikke synes, han kan skrive ret mange detaljer om.

Fagligt har han følt sig godt klædt på fra seminariets side, men i forhold til det praktiske arbejde som lærer synes han, at det hele bliver meget nyt.

»Alt det med forældresamarbejde, årsplaner, elevplaner og så videre, det har vi slet ikke lært. Og det er jo lige præcis det, alle peger på er det hårde, når man starter. Jeg forventer, at det bliver megahårdt og meget tidskrævende. For der er godt nok langt fra at have 12 timer om ugen i praktik til at have et fuldt skema«.

De to nye lærere er bekymrede for, om de nu kan gøre det hele godt nok. Kresten Dahlmand frygter meget for, om han kan bevare overblikket, når det hele først går i gang.

»Og jeg tror måske, at jeg bliver for blød, for jeg synes jo også, at det skal være sjovt«, siger Kresten.

»Og hvordan ved man, at nu er det godt nok, når man forbereder sig, for eksempel. Man kan jo ikke sidde og lave en A4-side til hver time ligesom i praktikken«, supplerer Dorthe.

Glæder sig mest til børnene

Dorthe Lindmann har altid vidst, at hun ville være lærer, og selv om lysten faldt i teenageårene, kom den tilbage efter hf. Kresten Dahlmand Hansen derimod uddannede sig som skovfoged. Men da han ikke kunne få job, blev han lærervikar i et år, og det fristede så meget, at han byttede drømmen om et job som naturvejleder ud med lærerseminariet, og nu er han sikker på, at det er lærer, han vil arbejde som.

»Jeg har tænkt meget over forholdet mellem faglighed og relationer, da jeg overvejede at blive naturvejleder. Det er fedt, at man som lærer bliver en brik i børnenes liv. Jeg kan gøre dem superinteresserede i miljø for eksempel og påvirke, hvordan de ser verden omkring sig. Og jeg glæder mig også bare til, at der er elever om morgenen, der kommer over og siger hej«, fortæller Kresten.

»Det bliver så godt at få mine egne elever. Børn, som jeg er klasselærer for, og som jeg virkelig kan lære at kende. Det glæder jeg mig rigtig meget til«, siger Dorthe Lindmann med et stort forventningsfuldt smil.

Folkeskolen følger nyuddannede

Folkeskolen følger gennem det kommende år de to nyuddannede lærere Kresten Dahlmand Hansen og Dorthe Lindmann. Her i bladet vil man kunne læse reportager og interview om livet som ny lærer med jævne mellemrum.

Og indimellem vil man også kunne møde de to nye lærere i det nyoprettede community www.folkeskolen.dk/nylaerer, hvor vi løbende vil fortælle om oplevelser fra Kresten og Dorthes hverdag. Her vil man også kunne følge andre nyuddannede lærere, som vil blogge om deres hverdag.

Folkeskolen står bag et helt nyt mødested på nettet, hvor kommende og nyuddannede lærere kan diskutere og udveksle tanker og ideer. Her kan du læse friske nyheder om læreruddannelse og det at være ny lærer i folkeskolen. Du kan læse skarpe blogs af folk som Marianne Jelved, Laust Joen Jakobsen og Frank Dahlgaard, og du kan følge to unge, nye lærere - Mark Brogaard Pedersen og Ane Karlsen - der vil blogge om deres første tid i skolen. Du kan følge med i, hvad Lærerstuderendes Landskreds mener, og du kan selv deltage i diskussionerne.»Jeg glæder mig også bare til, at der er elever om morgenen, der kommer over og siger hej«.