? Jeg har interviewet dig for seks år siden, hvor du fortalte om intentionerne bag ønsket om flere friskoler uden forældrebetaling. Siden har vi set de svenske Pisa-resultater rasle ned, og John Bauer-koncernen er gået konkurs og efterlod tusindvis af elever uden skole. Hvorfor er det fortsat muligt at trække profit ud af skattefinansierede friskoler?

! »Man kan diskutere, hvor stor effekt friskoleloven har haft på Pisa-resultaterne. Men vi har set de negative effekter af muligheden for at udtage profit i form af kortsigtede beslutninger ud fra et profitmotiv«, erkender Bertil Östberg, der fra 2006 til valget den 14. september i år har været statssekretær for uddannelsesminister Jan Björklund fra det liberale Folkpartiet. Statssekretæren er politisk udpeget topembedsmand. En slags viceminister fra samme parti som ministeren, der går af sammen med ministeren.
»Hvis man skal drive friskole, så skal man have et langsigtet ejeransvar - sagt klart så vil vi ikke have risikokapitalister til at drive skoler i fire-fem år og så sælge. Og så har vi ændret reglerne, så meddelelsesbeskyttelsen, som giver offentligt ansatte ret til at gå til for eksempel aviserne med oplysninger, også gælder ansatte på friskoler. Vi har også strammet op, så friskolerne møder en hårdere inspektion. Og med de regler er vi enige med Socialdemokraterne og Miljöpartiet om, at så kan vi fortsat tillade firmaer at drive skoler«.

Bondo: Sverige skræmmer

? I gik til valg med et krav om at føre styringen af skolen tilbage til staten. Hvad indebærer det?


! »For det første konstaterer vi, at siden kommunerne overtog skolen, er resultaterne blevet ringere, og det har ikke mindst påvirket lærernes status og løn negativt. Så først og fremmest vil vi have et stærkt statsligt ansvar for personalet, og vi vil føre ansvaret for resursetildelingen til skolerne tilbage til staten«.

Sverige: Landet, der ødelagde folkeskolen på 20 år

 ? Men ifølge Lärarförbundet er der allerede i så høj grad statslig målstyring på skolerne, at en afkommunalisering ikke vil betyde andet, end at man skal konstruere et nyt lønudbetalingssystem for lærere …?

! »Det er sandt, at den statslige styring er øget siden 1990'ernes decentralisering og afbureaukratisering. Dengang havde vi en meget almen og diffus læseplan for skolen, og siden har vi indført både en ny skolelov og en ny læseplan med et tydeligt og centralt fastsat indhold, klare kundskabskrav og karakterkriterier. Men vi mener, at staten skal have ansvaret for personalet og for lønfastsættelsen. Kommunerne er ikke lykkedes med at differentiere lærerlønningerne, på trods af at det er aftalt i overenskomsten - i virkeligheden er lærerlønningerne snarere blevet presset sammen siden da«, forklarer Bertil Östberg og siger: 
»Vi vil give dygtige lærere højere løn. I forvejen har vi fra statens side etableret karrieremuligheder for lærere i form af førstelærer- og lektorstillinger. 15.000 grundskolelærere er blevet førstelærere og får dermed 5.000 svenske kroner mere om måneden - det antal vil vi øge med yderligere 7.000, så over 20 procent af grundskolelærerne får den løn. Derudover foreslår vi, at førstelærere på skoler med særligt store udfordringer kan få yderligere 5.000 kroner. Det betyder altså, at lærere på nogle af de mest udfordrede skoler kommer op på 40.000 kroner om måneden - det er en rigtig god løn! Vi vil sende et signal om, at det er muligt at få en lønudvikling som lærer, og at de bedste lærere skal have bedre løn«, siger Bertil Östberg. Han påpeger, at søgningen til læreruddannelsen er begyndt at gå opad de seneste år, selvom det langtfra er nok til at løse lærermangelproblemet.

? Efter offentliggørelsen af Pisa 2012 nedsatte Jan Björklund en international kommission, som skulle have frie hænder til at sige også de ubekvemme sandheder om, hvad der er gået galt i svensk skole. Hvorfor ville I ikke afvente kommissionen, før I ville indføre yderligere reformer?

! »Der er så store problemer i svensk skole, at vi ikke kan vente på en kommission. Vi vil have en tiårig grundskole med skolestart i seksårsalderen. Vi vil satse to milliarder ekstra på de yngste klasser, og vi sætter ind med et matematikløft og et læseløft. Det er ting, der er så stærkt belæg for, at de simpelthen bør gøres. Af måske mere kontroversielle ting indfører vi tidligere mål for læsning i 1. klasse og karakterer fra 4. klasse. Vi har haft en hjerneforsker, professor Martin Ingvar, til at se på området, og han har konkluderet, at der mangler evalueringskultur i den svenske skole«.

? Det er vel muligt, at OECD-kommissionen vil fortælle jer, at der er nogle af de reformer, I har gennemført, som I ikke burde have gennemført. Er der noget, I har fortrudt?

! »Nej … men der er måske nogle ting, vi burde have gjort tidligere. Men vi har holdt et højt reformtempo«.

"Giv skolen arbejdsro"

 ? For højt?

! »Vi får jo kritik for, både at der sker for meget, og at der sker for lidt. Men forandringer tager tid. Vi fik regeringsmagten i 2006 og fik først indført nye læseplaner i 2011. Men der er jo også en værdi i, at alle kommer til orde undervejs … Men mit billede er, at vi har gjort tingene i en rimelig takt«.

? Er der noget, vi i Danmark kan lære af Sverige og de erfaringer, I har draget af blandt andet de faldende Pisa-resultater?


! »Hvis man kigger på årsagerne, så skete der det i Sverige i 1990'erne samtidig med kommunaliseringen, at der var nogle spørgsmål, der fik for lidt opmærksomhed. Der var nogle trends, blandt andet blev lærerkompetencerne nedtonet. Der blev lagt for lidt vægt på fagkundskab, med det resultat at mange elever i dag bliver undervist af matematiklærere, der ikke er faguddannede, og som måske i værste fald hadede matematik, da de selv gik i skole. Vi havde en alt for diffus læreplan, og ønsket om, at undervisningen skulle tage udgangspunkt i den enkelte elev, blev i endnu højere grad i Sverige end i andre lande til, at eleverne kom til at sidde på egen hånd og løse opgaverne. Man kan se i blandt andet Timss-undersøgelserne, at svenske lektioner er anderledes med en alt for passiv lærerrolle. Samtidig kom den faldende interesse for lærerfaget. Det blev mindre attraktivt, og det var nogle andre studerende, der blev optaget«.

Højere løn på vej til svenske lærere