Folkeskolens leder:
Lærerglæder
Underrubrik
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det eneste konstante er forandring, siger man. Og når det gælder folkeskolen, kan man nogle gange have en følelse af at sidde i en karrusel, hvor forandringerne hvirvler hurtigere og hurtigere rundt.
Men. Men. Men.
Der er heldigvis også noget, som ikke forandrer sig: At det grundlæggende er så livsbekræftende at være lærer, at lærere et langt stykke hen ad vejen er parate til at leve med alle mulige problemer for at passe deres arbejde.
Hvorfor? Det kan man læse i en lille artikelserie i bladet ved navn »Faglig fornøjelse«, hvor lærere beretter om, hvad der foregik, sidste gang de forlod skolen med løftet pande og et lille smil på læben.
Man kan uddrage det samme af Danmarks Lærerforenings undersøgelse af lærernes arbejdsliv, som netop er offentliggjort. Undersøgelsen er en gentagelse af en undersøgelse fra 2002. Også dengang var det præcis det samme, som fik lærerne til - mod alle odds (UFØ, ny løn og så videre) - at kunne lide deres arbejde.
Her er 12 faktorer, der betyder noget for lærernes arbejdsliv
Det positive ved lærerarbejdet handler om forholdet til eleverne: »Det er at gøre en forskel fagligt, socialt, menneskeligt. At udvikle og skabe sammenhold og dynamik i den klasse, man har med at gøre, med de forskellige børn«, som en lærer formulerer det i rapporten.
Det kan man se udfoldet i »Faglig fornøjelse«, hvor vi hører om en lærer, som pludselig oplever, at en elev kan sidde stille og koncentrere sig efter en seance med historiefortælling i mørke. Der er også en klasse, som lærer sammenhold og respekt for, at alle har noget at bidrage med, ved at skabe en teaterforestilling sammen.
Og en tredje lærer træner eleverne i at turde stille sig op i klassen og fortælle - om det så skal starte med, at klassekammeraterne sidder med ryggen til. Alle deler de en arbejdsglæde, som handler om at bidrage til elevernes udvikling og følelse af fællesskab. Der er nogle stærke fælles værdier, som er dybt forankret i folkeskolen og hos den enkelte lærer.
At det giver arbejdsglæde, er egentlig ikke så mærkeligt. Som alle, der har prøvet at følge en gammel dame over vejen, har opdaget, er det ikke konkurrence og »survival of the fittest«, som får os til at stå op om morgenen. Det er derimod glæden ved at gøre en positiv forskel for andre. Det er et privilegium ved lærerjobbet, at det simpelthen består i at gøre netop det!
Inden vi bliver for højstemte, skal vi naturligvis også huske, at der er en lang række rammefaktorer, som skal være på plads for at skabe et godt lærerliv: Metodefrihed, et godt skole-hjem-samarbejde, fleksibilitet, forberedelsestid og at blive mødt med tillid og anerkendelse. Alt sammen noget, det som bekendt kniber gevaldigt med rundtomkring.
Men lige i sommerferien kan vi godt dvæle et øjeblik ved, at lærerne alligevel har verdens bedste job og huske på »stjernestunderne«. God sommerferie.