Med frikommuneforsøgene tillader vi udvalgte frikommuner at gøre tingene på nye måder for at udvikle en fagligt stærk folkeskole for alle. Det betyder for eksempel forsøg med at lade andre faggrupper end læreruddannede, for eksempel erhvervsskolelærere, undervise i folkeskolen.

Folkeskolen skal ligesom resten af samfundet være åben over for, hvad andre faggrupper kan bidrage med. Det er mit mål, at lærere, pædagoger og andre faggrupper kan supplere hinanden med deres forskellige fagligheder. For eksempel gennem styrket klasseledelse, relationen til forældrene, gruppeprocessen samt omsorg og støtte til den enkelte elev i undervisningen.

I fagbladet Folkeskolen har DLF-formand Anders Bondo Christensen svært ved at se fordelene ved eksempelvis at lade en erhvervsskolelærer undervise i tre uger i folkeskolen.

Men vi skal være åbne over for, at eksempelvis håndværksuddannede undervisere fra erhvervsskolerne kan være gode resurser i folkeskolens praktiske fag og på den måde aktivere eksempelvis skoletrætte elever, især drenge, i udskolingen. Det handler ikke om, at vi skal erstatte den uddannede lærer - det er et supplement.

Selv inden for frikommuneforsøgene er det i øvrigt stadig kommunernes ansvar at sikre, at de, der un-derviser, har de faglige og pædagogiske kvalifikationer, der er nødvendige for at løse opgaven. Når frikommuneforsøgene er afsluttet med udgangen af 2015, skal de evalueres, og regeringen vil se på, om erfaringerne fra forsøgene er gode eller dårlige. Vi skal turde eksperimentere. Jeg håber derfor, at DLF og lærerne tager godt imod de nye kolleger, når de kommer ud på skolerne.