Kære Antorini.

Så lykkedes det endelig. En såkaldt rød regering, med Ziegler som mellemmand, fik godt og grundigt trynet lærerne. Oven i det mistede vi en månedsløn til den slunkne kommunekasse.

Rent tyveri, det hele var jo aftalt på forhånd, så lærerne havde ikke en chance. Begrebet »Den danske model« synes kun at tilgodese den ene part. Den er vist død fremover.

Og hvad kom der så ud af det? En demotiveret lærerstab, som virkelig føler, at der er begået et overgreb mod dem. Lærere, som virkelig ikke kan se, hvordan de på forsvarlig måde skal udføre deres arbejde, når der ikke er garanteret bare et minimum af forberedelsestid.

De ældre læreres aldersreduktion skal udfases, og derudover skal de påregne at skulle undervise endnu mere end de yngre lærere, for de har jo den store erfaring og behøver så ikke den store forberedelse.

Sikke en seniorpolitik, Antorini. Hvad tror du, der sker, når man bliver ældre? Man bliver altså hurtigere træt, måske får man også lidt flere skavanker. Det sker sikkert også for dig en dag.

Når nu din taburet vælter ved næste valg, og tro mig, det gør den, for det her tilgiver vi jer aldrig, så kunne du jo, hvis ministerpensionen ikke er nok, tage en uddannelse som folkeskolelærer.

Så kunne du også prøve at stå med en 4. klasse med, nej, ikke 26, men 28 elever, hvor tre elever med særlige vanskeligheder er inkluderet. Det er altså virkeligheden for rigtig mange af os.

Kunne det ikke være sjovt at prøve? Jeg kan fortælle dig, at man er på hele tiden, også i den pause, hvor du tror, vi ikke laver noget.

I årene fremover vil man se en massiv stigning i sygefraværet på skolerne, for vi kan simpelthen ikke holde til det.

Nu er jeg heldigvis i den alder, hvor jeg kan gå min vej, og det gør jeg. Men jeg tænker på mine kolleger og ikke mindst mine elever, der fremover skal regne med en undervisning, hvor kvaliteten bliver noget mangelfuld og i værste fald dårlig. Det er virkelig sørgeligt.