At blive mobbet på sit arbejde er en yderst belastende oplevelse. Personer, der er blevet mobbet, lider ofte af alvorlige stress-symptomer, flere ændrer personlighed, og en del ender som arbejdsløse eller førtidspensionister, hvis de ikke får hjælp.

Det er de dystre resultater af en ny dansk undersøgelse, som psykolog Eva Gemzøe Mikkelsen har udarbejdet. Undersøgelsen er en del af hendes ph.d.-afhandling. Nu arbejder hun på Bedriftssundhedstjenesten (BST) i Horsens.

En del af mobbeofrene i undersøgelsen lider af symptomer på posttraumatisk stress-syndrom, der betyder, at de udviser lige så alvorlige psykiske og fysiske symptomer som personer, der har været udsat for en meget alvorlig ulykke.

Mobbede personer lider af angst, søvnproblemer, depressioner, irritabilitet og selvhad. Fysiske symptomer som hovedpine, hjertebanken, udslæt og muskelsmerter ses også.

'Det store spørgsmål er, hvorfor mennesker bliver så traumatiserede af at blive mobbet', siger Eva Gemzøe Mikkelsen og leverer selv svaret.

'Det sker, fordi personerne mister den basale positive opfattelse af verden. Vi har alle en basal tro på, at mennesker er gode og vil os det godt. Men når den opfattelse bliver nedbrudt, går det galt, og det er det, der sker hos personer udsat for mobning'.

Alle kan mobbes

Eva Gemzøe Mikkelsen fortæller, at hun ofte er blevet spurgt om, hvilke typer mennesker det er, der bliver mobbet. Om de ikke selv har noget af skylden.

'Jeg har hørt mange triste historier undervejs i mit arbejde, og kun nogle få gange tænkte jeg, at der her var tale om mennesker, der også af andre grunde havde det dårligt, eller at disse personer holdt specielt meget fast i deres måde at løse tingene på. Generelt er det ikke problemet'.

'Der er tale om meget forskellige mennesker, og i mange tilfælde havde de mobbede lærere været på skolen i mange år, før de blev mobbet. Det kunne være 20 år uden problemer, og så pludselig skete det'.

Ifølge Eva Gemzøe Mikkelsens undersøgelser kan alle mennesker mobbes, og dette understøttes af tidligere undersøgelser.

Den nye undersøgelse viser også, at det i høj grad er ledelsen, der står for mobningen af medarbejderne. 40 procent var blevet mobbet af deres nærmeste leder eller af andre overordnede. 14 procent var blevet mobbet af deres kolleger, fem procent af underordnede, og de resterende 41 procent var blevet mobbet af både ledere og kolleger.

'Tit er den mobbede person meget dygtig til sit arbejde, og det er måske netop en væsentlig grund til mobningen. At andre føler sig underlegne over for dem. Andre mobbeofre har ikke tidligere skilt sig ud på arbejdspladsen'.

Mobningen kan blive udløst af forandringer på arbejdspladsen, en ny chef, en forfremmelse, at man pludselig skal ændre arbejdsform. På skoler kan det også handle om, at en lærer får en anden elevtype, end vedkommende tidligere har haft.

'Nogle steder ser man, at svage chefer nærmest fremmer mobning. Medarbejdere, der kommer med forslag, er heller ikke altid populære. Og den dårligste konstellation er nok en leder med lavt selvværd og en dygtig medarbejder. Det resulterer desværre ofte i mobning'.

'Man beskæftiger sig meget med mobning blandt børn, men en hel del ledere glemmer at tænke på, at det også kan være et stort problem på arbejdspladsen. Som ansat skal man have det godt, og ledelsen har et stort ansvar for, at medarbejderne trives'.

'Lærerne har et stort arbejdspres. De er ude i mange omorganiseringer, og de har ofte ikke tid til at have et ordentligt samarbejde med hinanden. Det giver stress og pres. Netop her kommer god konfliktløsning ind, for skolen er en kultur, hvor der let opstår konflikter. Derfor bør ledelse og ansatte lære at håndtere konflikter'.

Skift job

Undervejs i sit arbejde har Eva Gemzøe Mikkelsen jævnligt hørt folk fortælle, at andre før dem er blevet mobbet væk fra skolen.

'Flere har nævnt, at der var en syg kultur på skolen, at ingen tog sig af mobningen, og at det virkede, som om man bare ville af med nogle bestemte personer'.

'Hvis flere turde stå sammen imod mobberen, ville det ikke kunne lade sig gøre at mobbe folk væk'.

Men mobningens problem er, at den foregår i det skjulte.

'Syndebukke virker desværre som en 'rar ting' for nogle. Det styrker deres sammenhold, men det er ikke en sund kultur, der reagerer sådan'.

'Der skal være plads til alle typer mennesker på en god arbejdsplads - både de lidt skæve og dem med mindre selvværd. På gode arbejdspladser værdsætter man forskellighed'.

Hun fortæller, at mange mobbeofre faktisk har gjort alle de rigtige ting, uden at det har hjulpet. De har sagt fra tidligt i forløbet, de har søgt støtte, og de er gået til ledelsen.

Hvis det ikke kan lade sig gøre at ændre på situationen, skal man rejse væk. Hurtigst muligt.

'Mange mobbede bliver alt for længe på deres arbejdsplads. De finder sig i for meget. Man skal tage vare på sig selv og se at komme væk. Det er bestemt ikke værd at ødelægge sit gode helbred ved at blive på en dårlig arbejdsplads'.

'Som en lærer i min undersøgelse skrev: 'På min nye skole elsker de mig for alt det, de hadede mig for på den gamle skole''.

Ændrer personlighed

Personer, der har været udsat for mobning igennem længere tid, bliver meget skrøbelige, sensible og forsigtige. De tolker alt, der bliver sagt, og kommer let til at overreagere. Flere i undersøgelsen har fortalt, at de har ændret personlighed efter mobningen. De tør ikke længere være sig selv.

'Disse mennesker har meget alvorlige stress-symptomer, og der er helt klart tale om personlighedsændringer hos mange. De ser efterhånden sig selv som mindreværdige. Synes, at verden er uretfærdig, og at de er mindre heldige i denne verden'.

Jævnligt bliver mobbeofre fejldiagnosticeret som maniodepressive eller paranoide på grund af deres symptomer.

I undersøgelsen er der kun 45 procent af de mobbede, der er fuldtidsansatte. 23 procent er under revalidering, 11 procent er på førtidspension eller efterløn, seks procent er arbejdsløse, seks procent er sygemeldte, og otte procent er deltidsansatte.

Langt de fleste i undersøgelsen er kvinder.

'Fra andre mobbeundersøgelser ved vi, at der er lige så mange mænd, der bliver mobbet på arbejdspladsen. Men de søger ikke hjælp, og de medvirker ikke til sådan en undersøgelse. Men de, der henvendte sig til mig, gjorde det, fordi de ønskede at være med til at forhindre, at andre kom ud for mobning'.

Mobning skal frem i lyset

Den bedste forebyggelse mod mobning er at få problemet ud af det skjulte. At tale højt om det og at udarbejde en antimobningspolitik.

'Det er som med anden forebyggelse inden for arbejdsmiljø. Det hjælper kun, hvis man taler om det, hvis det bliver et fælles projekt at se på arbejdspladsens kultur. Det hjælper ikke, hvis planen kun står på et stykke papir i en mappe, lederen har på hylden'.

Hun håber med sin undersøgelse at kunne være med til at sætte fokus på problemet og til at få ændret erstatningssystemet i arbejdsskadepolitikken.

'Vi har et meget politisk styret arbejdsskadesystem, hvor man kun kan få erstatning ved at leve op til en definition, der ofte ikke passer med virkeligheden. Derfor får mennesker, der har skader efter et dårligt psykisk arbejdsmiljø, stort set aldrig anerkendt deres lidelse. Men min undersøgelse viser, at mobbeofre har meget store problemer, og at de stadig eksisterer, længe efter at de var udsat for mobningen'.

Undersøgelsen

I efteråret 1999 skrevFolkeskolenom en norsk undersøgelse af mobning på arbejdspladsen. En dansk forsker, psykolog Eva Gemzøe Mikkelsen, havde foretaget undersøgelsen sammen med to norske kolleger. I forbindelse med artiklen efterlyste Eva Gemzøe Mikkelsen ofre for mobning til sit videre arbejde med emnet. Omkring 130 lærere henvendte sig. De har sammen med sygeplejersker, plejepersonale og HK-medlemmer fået det spørgeskema, der danner grundlag for denne nye undersøgelse.

Undersøgelsen bygger på 118 mobbede personer, og en gruppe på 118 ikke-mobbede er kontrolgruppe.

Lærere udgør 42 procent af de mobbede i undersøgelsen.

Tit er den mobbede person meget dygtig til sit arbejde, og det er måske netop en væsentlig grund til mobningen