Godt nytår! Så er 2020 i gang, og vi kaster os lige ud i den evige udfordring for lærere: forældrene.

Far og mor er nemlig kommet mere og mere på banen i skolen. Det skyldes en udvikling, hvor skolerne i de senere år har inviteret forældrene langt ind på matriklen. Forældre skal læse med deres børn, tale (positivt) med dem om deres skolegang og støtte med kager, udflugter og tid. Det giver god mening, for eleverne får mere ud af deres skole, hvis deres forældre involverer sig.

»De talte ned til mig« 

Samarbejdet mellem skole og forældre er - og har altid været - sprængfyldt med ingredienser til konflikt. Forældre hader, når nogen kritiserer deres børn, og samtidig er de bekymrede for dem. De er ikke til stede i klassen og kan ikke se englebarnet mobbe de andre. Lærere skal på deres side få hele forsamlingen til at fungere sammen - og samtidig lære eleverne alt det, de går i skole for. Læreren har en uddannelse i at undervise, men præcis hvad det er, hun kan, ved de fleste forældre ikke. Kritik af undervisningen bliver nemt kritik af lærerens person. Nogle forældre har svært ved at forstå, hvor svært det kan være - i hvert fald indtil de har stået med 28 elever til en børnefødselsdag i 4. klasse.

Alle disse potentielle konflikter udspiller sig i en digital kultur, hvor hidsige tastaturkrigere er hurtigt på banen, når muligheden byder sig. Det er sjældent med til at nedtrappe konflikter.

Det er egentlig utroligt, at det i langt de fleste tilfælde går godt, for det gør det heldigvis. Men tonen er blevet hårdere i de seneste år. Især når det handler om at inddrage forældrene i at få klassen til at fungere, herunder vejlede om, hvordan egen purk kunne bidrage til fællesskabet på en mere positiv måde, siger flere lærere, som har smidt håndklædet i ringen.

Inde i bladet kan du læse hårrejsende beretninger, som vi ikke håber, du kan genkende. Men bare én af den slags beretninger er en for meget. Det er helt uacceptabelt, at lærere oplever at blive nedgjort og ligefrem mobbet. Og man kan undre sig over, at de øvrige forældre ikke har sagt fra undervejs, men venter med de støttende private mails til bagefter.

Forældrene er også bange for at blive sat uden for fællesskabet, fortæller forskere i skole-hjem-samarbejde. De vil helst ikke mene noget andet end de toneangivende forældre - og slet ikke offentligt.

At inddrage forældrene i skolens liv giver så meget til undervisningen og eleverne, at tendensen helt sikkert ikke går over igen. Derfor er der kun én vej frem: Skolen og skolelederen må på banen sammen med skolebestyrelsen (rettet 22/1, red.). Der skal arbejdes med retningslinjer og opbakning til lærere, hvis de rammes af negativt stærke forældre. Det er skolen, som skal få samarbejdet til at fungere. Det skal aldrig være den enkelte lærer, som er overladt til at tackle problemerne alene.

Når forældre bliver for meget