Den socialdemokratiske regering har i dag fremlagt sit finanslovsudspil, der skal danne rammerne for finanslovsforhandlingerne, der skal vedtages, inden politikerne går på juleferie.

I skoleverdenen har det været ventet med stor spænding, om regeringen har lyttet til sine tre støttepartier, der har ønsket én ekstra årlig milliard til folkeskolen.

Røde partier går alle til valg på flere penge til folkeskolen 

Svaret er nu kommet. Milliarden er ikke umiddelbart at finde i regeringens forslag. I stedet har regeringen afsat en pulje på 2,1 milliarder kroner, der ifølge udspillet kan bruges på blandt andet "velfærd, herunder minimumsnormeringer, og grøn omstilling". 

Det er disse penge, at støttepartierne kan forhandle om i forhold til at hente penge hjem til deres respektive mærkesager fra valgkampen. 

Pengene kan derfor ende med at skulle fordeles mellem så store mærkesager som penge til den grønne omstilling, bedre minimumsnormeringer i daginstitutionerne - og så flere penge til folkeskolen. 

Finansminister Nicolai Wammen (S) siger, at regeringen godt er klar over, at 2,1 milliarder ikke er nok til at levere på alle støttepartiernes ønsker. 

"Det er en forhandlingsreserve, som ikke kan levere på alle ønsker. Men vi kan i fællesskab gøre nogle gode ting for Danmark", lød det fra finansministeren, da han fremlagde regeringens udspil.

"Tanken er, at initiativer om uddannelse, velfærd, det grønne og minimumsnormeringer skal forhandles her", lød det videre fra Nicolai Wammen om, hvad de 2,1 milliarder kroner kan ende med at gå til.

Flere penge kræver aftale mellem DLF og KL

De Radikale, SF og Enhedslisten har både før og efter valget gjort det meget klart, at de tre partier vil tildele folkeskolen én ekstra årlig milliard - et beløb, der svarer til 1.800 lærere. 

Radikale: Ny arbejdstidsaftale skal udløse en milliard

Pengene skal ifølge de tre partier dog kun udmøntes, hvis det lykkes Danmarks Lærerforening og KL at indgå en ny arbejdstidsaftale, når de en gang til foråret sætter sig sammen på baggrund af de kommende anbefalinger fra arbejdstidskommissionen. 

Koblingsprocenten skal sænkes

Socialdemokratiet gik som det eneste parti til valg på en sænkelse af den såkaldte koblingsprocent, der udgør det statslige tilskud pr. elev til eleverne på de frie grundskoler. 

Og den holdning står regeringen fast på. I udspillet lægger regeringen op til en sænkelse fra de nuværende 76 procent til 71 procent. Det vil ifølge udspillet give en besparelse på 0,3 milliarder om året.

SF vil hente penge fra by-privatskolerne til bedre inklusion

SF foreslog under valgkampen, at partiet gerne ser, at koblingsprocenten ændres til et socioøkonomisk tilskud. Et forslag, der skulle indebære færrest penge til privatskolerne i byerne og flest til friskolerne på landet. 

Det forslag har sat sig spor. I hvert fald er der i finanslovsudspillet en pulje på 75 millioner kroner, der ifølge udkastet "sigter mod at friholde de frie grundskoler, der ligger i yderkommuner, i områder med betydelig afstand til en folkeskole eller har en høj andel af socialt udsatte børn".

Præmiepuljeskoler får ingen penge for sidste puljeår

Ændret kl. 15.42

Regeringen har også valgt at stoppe VLAK-regeringens præmiepulje. Skolerne har ellers siden skoleårets start været i gang med præmiepuljens tredje og sidste år.

Men uanset hvordan skolerne præsterer ved næste års afgangseksamer, får de ingen præmiesum. 

Mette F.'s åbningstale var uden visioner for folkeskolen

"Skolepuljen belønner alene det afsluttende resultat og ikke den forudgående indsats, og enkeltelever og lærere kommer dermed til at stå med ansvaret for, om skolen får en pengepræmie eller ej. Derfor vil regeringen ikke fortsætte denne puljestyring af folkeskolen", siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelelse. 

SF: Der er brug for flere penge

SF's finansordfører Lisbeth Bech Poulsen har allerede meldt ud, at partiet mener, at regeringens udspil indeholder for få penge til børnene. Partiet vil derfor gå til forhandlingerne med et forslag om at afsætte flere penge.

"Det er ikke for ingenting, at vi kalder den her finanslov for børnenes finanslov", siger hun til Berlingske.

Socialdemokratiet: Folkeskolen skal løftes økonomisk 

Ifølge Ritzau afsatte den borgerlige regering sidste år en forhandlingsreserve på 1,35 milliarder kroner for at komme Dansk Folkeparti i møde under forhandlingerne.

Flere penge til sygeplejersker og politi

Samlet vil regeringen afsætte 5,4 milliarder til velfærd og uddannelse. 1,5 milliarder skal ifølge regeringen gå til en genopretning af skattevæsenet og et helt nyt skattecenter med 250 medarbejdere til bekæmpelse af skattely og snyd.

1,2 milliarder kroner til politiet og anklagemyndigheden næste år. Og så skal der sættes penge af til Socialdemokratiets valgløfte om 1.000 flere sygeplejersker på de danske sygehuse. Regeringen vil næste år afsætte 300 millioner kroner og 600 millioner kroner året efter.

Finanslov: Bondo tror stadig på milliard til skolen