Folkeskolens leder:

Små og store dramaer

Underrubrik

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvordan var det at være den, der gav politiet beviser i sagen om Kundby-pigen, som blev terrordømt?

»Jeg havde ondt af alle
 fem drenge« 

Hvordan var det at være nyudnævnt skoleleder på en skole, hvor fire drenge satte ild til en femte? Kunne det være undgået?

»Hvad har politikerne tænkt sig at gøre?«

En lærer trodsede forbuddet mod at offentliggøre testopgaver, og hendes opslag gik viralt. Fortryder hun?

»Det er okay at råbe op« 

Årets sidste blad ser tilbage på dramaer i skolen i året, der gik. Når bølgerne har lagt sig, og medierne er hastet videre til næste sensation, er der tid til eftertanke. Vi har talt med nogle af de lærere, som - frivilligt eller ufrivilligt - har været centrum for begivenhederne i året, der gik.

Hvad har de lært af det? Ville de gøre det igen?

Vi undersøger også:

Kommer der en overenskomst i 2018? Hvordan blev en pige, der mobbede andre, forvandlet til en landskendt mobbeforsker? Lærer eleverne mere, hvis de går i uniform og står bag stolen, når læreren kommer ind? Og er computerspil en sport? Skal skolen undervise i det?

"Vi gik langt over grænsen"

Og i forskningstillægget inde i bladet graver vi os ned i folkeskolens største skandale og et af de mest sejlivede problemer i den danske folkeskole:

Ikke alene klarer tosprogede elever sig dårligere end dansksprogede. Det vidste vi godt, desværre. Men de færreste ved, at tosprogede, som er anden generation i Danmark, ikke klarer sig bedre end dem, der er første generation med det danske sprog.

Anden generation: Kendt problem i mange år

Sådan er det ikke i resten af Europa, hvor det generelt går bedre for dem, der har boet i landet i en generation. Det er også det, man umiddelbart ville tro. Så hvorfor er det anderledes her i Danmark? Vi, som er så involverende og demokratiske i folkeskolen. Eller er vi? Kan vores ønske om at behandle alle lige og ikke gøre forskel være med til at gøre det værre? Er der noget, vi kan gøre ved det?

Første skridt er i hvert fald at blive klogere på problemet. Vi har samlet, hvad forskerne tænker, at der er på spil.

Og så får du også en overlevelsesguide til at komme gennem de sidste julerier. Tips og tricks. Mange indeholder alkohol. Så er du advaret.

Man kan sige meget om livet i folkeskolen, men det er aldrig kedeligt. Små og store dramaer udfolder sig hver dag året rundt.

Men nu må freden gerne sænke sig. Over skolen, over jer og over os på redaktionen.

Rigtig god jul og godt nytår.

Læs mere

Folkeskolen Forskning som pdf